Madformadelskere / Aftensmad / Pizza / Pizza med oksekød og peberfrugt

Pizza med oksekød og peberfrugt

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi er pizzaelskere her på adressen, det er der bare ikke noget at gøre ved. Vi har haft pizzaovn i en del år, og der er blevet spist rigtig mange pizzaer. Men uanset hvor mange nye varianter vi prøver, er der altid nogle klassikere jeg vender tilbage til, og pizza med oksekød og peberfrugt er én af dem.

Der er noget særligt ved kombinationen af den søde røde peberfrugt, det brunede oksekød og et godt lag ost på en knasende sprød bund. Det er pizza lige efter bogen, ikke for mange ingredienser, men masser af velsmag der sidder lige i skabet.

Det hele starter med en god dej og en ordentlig pizzasauce, begge dele gør en kæmpe forskel for slutresultatet. Prøv vores egne opskrifter på pizzadej med tipo 00 og pizzasauce, de er nøje afstemt til netop denne slags pizza.

Vild med lækker hjemmelavet pizza? Prøv også vores populære opskrift på Pizza med oksekød og bacon eller se vores guide til den bedste pizzadej med tipo 00.

pizza med oksekød og peberfrugt på pizzatallerken med pizzaskærer.

Mere pizzainspiration

Opskrift

Pizza med oksekød og peberfrugt

5 fra 2 stemmer
Helt klassisk pizza med en lækker tomatsauce, ost, oksekød og peberfrugt. Helt efter bogen, uden for mange ingredienser, men stadig med masser smag.
Forb. tid 1 time 45 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 2 timer
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1 portion pizzadej, Giver 4 pizzaer
  • Durummel
Fyld
  • 3 dl pizzasauce
  • 300 g hakket oksekød, formes til små klumper
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 150 g frisk mozzarella
  • 100 g parmesan, eller efter smag
  • 4 tsk tørret oregano
  • Salt, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Pizzadejen laves som beskrevet i opskriften i ingredienslisten. Når dejen er klar, formes den ud til pizzastørrelse. Dejen giver 3-4 pizzaer alt efter størrelse.
    Brug durummel på bordet når du former dine deje, så hænger den ikke fast.
    1 portion pizzadej, Durummel
  2. Skyl den røde peberfrugt, og rens den for kerner og skær den i tynde strimler. Pil løget og skær det i tynde skiver.
    1 rød peberfrugt, 1 løg
  3. Fordel pizzasaucen ud over bundene.
    3 dl pizzasauce
  4. Skær mozzarellaen i mindre stykker, og fordel det på pizzaerne, efterfulgt af parmesanen.
    150 g frisk mozzarella, 100 g parmesan
  5. Fordel derefter små stykker oksekød ud over pizzaerne.
    300 g hakket oksekød
  6. Fordel lidt rød peberfrugt og løg ud over hver pizza.
  7. Drys til sidst pizzaerne med hver ca. 1 tsk tørret oregano og et drys salt.
    4 tsk tørret oregano, Salt
  8. Derefter skal pizzaerne bages en af gangen på en varm bagesten eller bageplade i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader. Den skal have ca. 8-10 minutter men hold godt øje med den. 
    I en varm pizzaovn skal den have 2-4 minutter alt efter temperatur, husk at vende den jævnligt.
  9. Server den færdige pizza med det samme.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 1164kcalKulhydrater: 151gProtein: 54gFedt: 39gMættet fedt: 17gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 1gKolesterol: 100mgNatrium: 3164mgKalium: 602mgFibre: 7gSukker: 24gA-vitamin: 1736IUC-vitamin: 45mgCalcium: 547mgJern: 11mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Pizzadej – Prøv med vores opskrift på pizzadej med tipo 00 mel. Den er rigtig god og nemt at forme ud. Ellers finder du den opskrift du plejer at bruge, og så går du med den.
Hakket oksekød – Ikke den helt fedtfattige! Det er i fedtet at smagen sidder.
Pizzasauce – Prøv vores opskrift på en pizzasauce der smager af lidt mere.
  • Brug en hjemmelavet pizzasauce, det giver det bedste resultat.
  • Prøv at komme 1 spsk. hakkede kapers på pizzaen inden den kommer i ovnen, det giver et vildt lækkert pift til pizzaen.

Udstyr

Serveringsforslag

  • Server pizzaen skåret i stykker sammen med et godt glas rødvin eller en kold Cola.

Opbevaring og holdbarhed

Resterne kan gemmes på køl i op til 3 dage og bruges fint i madpakker eller som en nem snack. Pizzaen kan også fryses ned og varmes op i ovnen eller pizzaovnen efter optøning.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.