Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Andebryst på grill

Andebryst på grill

5

/5

55 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

55 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Et andebryst er bare et lækkert stykke kød! Og hvis du laver andebryst på grill , så er bare lige en tand bedre i mine øjne. Her får du den ægte grillsmag, kombineret med et veltilberedt rosastegt andebryst, så bliver det bare ikke! Hvis du vil se hvor nemt det er at tilberede det perfekte andebryst på grill, så læs med her.

andebryst på grill med sprødt skind skåret i skiver på skærebræt

Grillet andebryst for 2

Jeg har altid været vild med and, og i mine øjne, så er and tilberedt på grill bare bedre! Uanset om det er en hel and, andebryststeg, eller “bare” et andebryst, så kan den der smag af grill bare noget.

Nu er det jo heldigvis ikke kun i julen og op til Mortensaften vi spiser and, det er hele året rundt, og det er på grillen det meste bliver lavet.

Jeg er så heldig at min “Stald” er fyldt til randen med forskellige griller, og her i opskriften er det på træpillegrillen (reklamelink) at andebrystet er blevet lavet.

Det er dejligt nemt at styre temperaturen, og smagen af røg kommer helt af sig selv fra træpillerne. Men uanset om det er på træpillegrill, gasgrill eller på en helt almindelig kulgrill, så kommer der grillsmag med.

Som en lækker middag for 2 er andebryst tit det vi vælger, hvis det ikke lige er en bøf vi ender ud i. Serveret sammen med en lækker frisk salat med rødkål og appelsin, nogle lækre sprøde kartofler lavet i ovn, så er det mad i verdensklasse.

Du kan næsten altid finde andebryster på frost, og hvis de er på tilbud, så fyld kurven og fryseren op. Så er der altid et lækkert stykke kød lige til at smide i ovnen, på grillen eller komme en en lækker Ramen suppe.

Andebryst et stykke “alsidigt” kød, det kan nemlig bruges i alt lige fra supper til pasta, så det er bare med at komme i gang med at udforske nettet for opskrifter.

udskåret grillet andebryst på skærebræt

Ingrediensnoter

Andebryst – Nå du køber andebryster, så gå efter nogle der vejer 250-300 g. Du skal regne med med ca. 200 g. kød pr. person. Det skal lige siges at vi her i huset altså sagtens kan spise et andebryst hver.

Salt og peber – For at holde så meget på smagen af and som muligt, så holder jeg mig mest til salt og peber når jeg griller andebryst. Jeg kan ikke forestille mig at det smager lige så godt af and, hvis der bliver drysset med barbecuekrydderi.

Hvordan laver man andebryst på grill?

Når du skal lave andebryst på grill, så skal du alliere dig med et godt stegetermometer, for det er nemlig kernetemperaturen der er vigtig at holde øje med igennem tilberedningen.

Alt afhængigt af efter hvilken metode du tilbereder dit andebryst, så skal stegetermometeret i enten efter de er brunet af eller før. Jeg har tilberedt andebrysterne efter reverse sear metoden, og her skal termometeret i før. Jeg har længere nede i opskriften beskrevet både reverse sear og almindelig tilberedning på grill.

Det forberedte andebryst kommes på den forvarmede grill. Placer et stegetermometer i anebrystet så der kan holdes øje med kernetemperaturen. Tilbered nu andebrystet ved lav varme til kernetemperaturen er 66 grader. Herefter tages andebrystet af grillen og skal nu ligge og trække imens grillen varmes op til højeste varme.

Når grillen er helt varm brunes andebrystet af med skindsiden ned, til skindet er gyldent op sprødt. Vend derefter andebrystet og brun det hurtigt af på kødsiden. Andebrystet tages herefter af grillen og skal nu trække utildækket inden det skæres ud og serveres.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

rosastegt andebryst på grill med salt og peber

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fryse resterne af grillet andebryst?

Ja det kan du sagtens. Rester kan gemmes et par dage i køleskabet eller fryses ned til senere brug.

Hvad serverer man til andebryst på grill?

Til Mortensaften eller jul kan du servere det traditionelle tilbehør med brunede kartofler, rødkål og sovs, mens du en varm sommerdag kan servere en tomatsalat og flutes. Det er også super lækkert som hverdagsmad med Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder eller Spidskålssalat med æbler.

Hvor meget andebryst skal jeg beregne pr person?

Regn med cirka 200 gram andebryst pr person. Lidt mere hvis I elsker andebryst så meget som vi gør. Hvis du får fat i de lækre store andebryster på 300 gram så passer to andebryster til 3 personer cirka.

Andre opskrifter på and du måske vil synes om

udskåret andebryst på grill på skrærebræt

Opskrift på grillet andebryst

Her får du to opskrifter på hvordan du kan tilberede perfekt rosastegt andebryst på grillen. Du kan vælge lige den metode der passer dig bedst.

Server andebryst med klassisk juletilbehør, eller en let frisk kålsalat. Om sommeren kan du servere andebryst med tomatsalat eller Vandmelonsalat med feta og mynte og et godt brød til.

andebryst på grill med sprødt skind skåret i skiver på skærebræt
5 fra 2 stemmer

Andebryst på grill

Opskrift på andebryst på grill
Andebryst kan ikke kun spises til Mortensaften og jul, men hele året rundt. Om vinteren er grillet andebryst lækkert med brunede kartofler, rødkål og sovs, mens det om sommeren kan serveres med en frisk salat. Her får du to metoder til at lave perfekt rosastegt andebryst på grillen.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Hviletid 5 minutter
Samlet tid 55 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 3 personer
Kalorier 246 kcal

Ingredienser

  • 2 andebryster
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Tilberedning ved reverse sear metoden:

  • Grillen forvarmes til 110 grader sat op til indirekte varme. Der tilføres røg under tilberedningen ved brug af smokeboks samt røgflis.
    Denne metode er velegnet til træpillegrill da der her tilføres røg helt naturligt under forbrændingen af træpiller.
  • Andebrystet forberedes. Fjern eventuelle rester af fjer og trim overflødigt fedt samt sener fra kødsiden væk. Rids skindet diagonalt i rudemønster. Undgå at skære ned i selv kødet. Herefter krydres andebrystet med salt og peber.
  • Placer andebrystet over indirekte varme og tilbered det ved 110 grader til kernetemperaturen er 66 grader. Det tager ca. 35 minutter på min Weber Smokefire EX6 (reklamelink).
    – Husk at bruge et stegetermometer til at tjekke kernetemperatur løbende under tilberedningen.
    Andebryst på grill
  • Når kernetemperaturen i andebrystet er 66 grader tages det af grillen. Lad det hvile utildækket imens grillen varmes op til højeste varme.
    Andebryst der hviler efter kernetemperaturen er nået
  • Når grillen er rygende varm placeres andebrystet med skindsiden ned over direkte varme til skindet er gyldent og sprødt.
    sådan laver du sprødt skind på andebryst på grill
  • Tag andebrystet af grillen og placer det på en rist utildækket og lad det trække 5 – 10 minutter inden det skæres ud og serveres.

Traditionel tilberedning på grill:

  • Grillen forvarmes til 180 grader sat op til direkte/indirekte varme.
  • Andebrystet forberedes. Fjern eventuelle rester af fjer og trim overflødigt fedt samt sener fra kødsiden væk. Rids skindet diagonalt i rudermønster. Undgå at skære ned i selv kødet. Herefter krydres andebrystet med salt og peber.
  • Når grillen er helt varm placeres andebrystet med skindsiden ned over den direkte varme. Grill nu andebrystet i 2-3 minutter, eller til skindet er gyldent og sprødt. Vend derefter andebrystet og grill det med kødsiden ned i et minut.
  • Derefter flyttes andebrystet til indirekte varme og tilberedes med lukket låg, til kernetemperauren er 66 grader. Det tager ca. 10 -15 minutter alt afhængig af hvilken grill du bruger.
    – Husk at du skal bruge et stegetermometer til at holde øje med kernetemperaturen i andebrystet.
    – Hvis man ikke bryder sig om rosastegt and fortsættes tilberedningen til kernetemperaturen er ca. 75 grader.
  • Når Kernetemperaturen er nået tages andebrystet af grillen og skal nu trække utildækket i 5-10 minutter, inden det skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 246kcalProtein: 40gFedt: 9gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gKolesterol: 154mgNatrium: 114mgKalium: 536mgA-vitamin: 106IUC-vitamin: 12mgCalcium: 6mgJern: 9mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




Om madformadelskere

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt

[email protected]
Læs mere om os her

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.

Følg med her