Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Salat / Spidskålssalat med æbler

Spidskålssalat med æbler

5

/5

20 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

20 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Her i efteråret og vinteren spiser vi rigtig meget kål. Det smager bare godt, er sundt, og så får man rigtig meget mad for pengene i kål. Derfor spiser vi også mange forskellige kålsalater. En af favoritterne er denne spidskålssalat med æbler, persille og hasselnødder, med en syrlig sennepsdressing til. Læs med her og få vores opskrift.

nem spidskålssalat med æbler

Kål er godt!

Vi elsker kål herhjemme, og spidskål er en af favoritterne. Det er, som navnet antyder, et spidst kålhoved, som minder lidt om hvidkål i smagen. Det er dog noget mildere, og derfor er det super godt i for eksempel salater.

Spidskål indeholder mange kostfibre, og er derfor godt til at hjælpe på fordøjelsen og holde dig mæt længe. Derudover indeholder det K- og C-vitamin.

Det er ret billigt at købe spidskål her i sæsonen, og du får rigtig meget mad for pengene i sådan et spidskål. Det er derfor også super godt hvis man vil spare penge på madbudgettet og spise lidt billig men sund mad.

spidskålssalat i skål med æbler persille og hasselnødder

Hvordan laver man spidskålssalat med æbler?

Den her opskrift er forholdsvis enkelt. Der er få ingredienser, og så smager den bare rigtig godt i alt sin enkelthed. Til denne salat skal du bruge:

  • Spidskål
  • Æbler
  • Persille
  • Hasselnødder
  • Dressing
    • Olivenolie
    • Citronsaft
    • Dijonsennep
    • Honning
    • Salt og peber

Ingredienserne til dressingen røres sammen i et glas, og hasselnødderne ristes let på en tør pande. Så kan man lægge hasselnødderne i et rent viskestykke, og gnide dem så skallen falder af.

Kålen snittes fint, og krammes lige lidt mellem hænderne, så stykkerne bliver lidt nedbrudte. Spidskålen anrettes i en skål med æbletern, hasselnødder, hakket persille og dressingen på toppen. Så er den klar til servering.

dressing til spidskålssalat

Andre variationer af denne salat

Det er jo kun fantasien der sætter grænsen for hvordan du kan lave din spidskålsslat. Du kan for eksempel prøve:

  1. Skift æblerne ud med avocado i tern. Det smager skønt og give en lækker cremet fedme til salaten.
  2. Tilsæt granatæblekerner. De små syrlige bomber er lækkert i salaten, og så er de sunde og smukke.
  3. Skift hasselnødderne ud med saltmandler. Har du hjemmelavede saltmandler, så er de super lækre i denne salat. De giver både god smag og et godt knas.
  4. Lav en jule-spidskålssalat med appelsin og valnødder. Det er lækkert til et stykke and.

Har du flere ideer? Del dem med os i en kommentar nederst på siden.

Salat med spidskål æbler persille og hasselnødder

Opskrift på spidskålssalat med æbler

Her får du vores nemme opskrift på en lækker spidskålssalat med æbler, persille, hasselnødder og en syrlig dressing. Den er nem at lave, og du kan variere den som du selv synes. Se det som en inspiration, og prøv dig frem med dine egne yndlingssmage.

nem spidskålssalat med æbler
5 fra 1 stemme

Spidskålssalat med æbler

Opskrift på spidskålssalat med æbler
Lækker salat med spidskål, æbler, hasselnødder, persille og sennepsdressing. Den er skøn som tilbehør til alle slags retter, særligt efterårsmad når kål og æbler er i sæson.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Salat
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 259 kcal

Ingredienser

  • ½ spidskål
  • 2 æbler
  • ½ dl frisk persille
  • 70 g hasselnødder

Dressing:

  • 2 spsk olivenolie
  • ½ citron, saften herfra
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk honning
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Dressing:

  • Kom alle ingredienserne til dressingen i et glas, og rør dem godt sammen.

Kålsalat:

  • Kom hasselnøddekernerne på en tør pande ved middel varme indtil den tynde brune skal begynder at slippe dem. Rør jævnligt i dem. Læg dem herefter i et rent viskestykke, og gnid viskestykket mod dem, så den brune hinde falder af dem.
  • Snit spidskålen fint og anret den i en skål eller på et fad.
  • Skær æblerne i tern og fordel dem over spidskålen.
  • Hak persillen fint og drys på toppen sammen med de ristede hasselnøddekerner.
  • Hæld til slut dressingen over salaten og så er den klar til servering.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 259kcalKulhydrater: 25gProtein: 5gFedt: 18gMættet fedt: 2gNatrium: 40mgKalium: 556mgFibre: 7gSukker: 12gA-vitamin: 824IUC-vitamin: 70mgCalcium: 93mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.