Populært:

Madformadelskere / Sous Vide / Andebryst sous vide

Andebryst sous vide

4.75

/5

2 timer 15 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.75

/5

2 timer 15 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Andebryst er en lækker spise, og her i december står det på menuen hos mange danskere. Prøv at lave dit næste andebryst sous vide, så får du et perfekt tilberedt stykke kød, som du kan brune af på pande, grill eller i ovn bagefter. Læs med her og få vores opskrift.

Andebryst sous vide med sprødt skind skåret i skiver

Perfekt tilberedning hver gang

Til Mortensaften eller jul, er det de fleste af os, der spiser and. Det kan være du giver dig i kast med en hel andesteg, eller måske nøjes du med at lave andebryst. Andebryst er det de fleste synes er det bedste kød på anden, og hvis du er en af dem, så kan du med fordel skifte den hele and ud med nogle lækre andebryster.

Andebryst kan tilberedes på mange forskellige måder. Du kan lave dem på grillen, i ovnen, eller måske som her, i sous vide.

Sous vide er både en sjov måde at tilberede mad på, og så bliver resultatet bare altid virkelig godt.

Andebryst sous vide er ingen undtagelse. Vil man gerne have et lækkert og mørt rosastegt andebryst, så er sous vide metoden en sikker metode at bruge. Du kan nemlig ikke overtilberede det, som du ellers nemt kan komme til med andebryst.

Hvis det bliver overtilberedt bliver et tørt og gråt, og så er det altså ikke særligt spændende at sætte tænderne i.

Sous vide andebryst bliver derimod perfekt rosa, mørt og meget smagfuldt. Efter en tur i sous vide karret, skal det brunes af på en brændvarm pande eller grill for at gøre skindet sprødt og lækkert.

Det er lige sådan vi bedst kan lide et stykke andebryst. Her er andebrystet serveret med sprøde ovnkartofler, kogt broccoli og en lækker portvinssauce.

Ingrediensnoter

Andebryst – Gå efter nogle lækre store berberiandebryster. Der plejer at være omkring 300 g i sådan et. Typisk spiser man 200 g kød pr person, eller lidt mere hvis det er ekstra lækkert som her.

Laurbærblade – Giver god smag til andebrystet.

Rosmarin – Giver også god smag. Du kan også bruge andre krydderurter. Vi bruger tørrede krydderurter når vi tilbereder sous vide for at undgå muligheden for jord fra friske krydderurter.

Hvordan laver man andebryst sous vide?

Det er slet ikke så svært at lave perfekte andebryster i sous vide. Hvis du allerede har prøvet sous vide tilberedning før, så er du allerede langt af vejen. Er det første gang du skal arbejde med sous vide, så læs vores guide til sous vide her.

Det første du skal gøre er at fjerne sener fra kødsiden på andebrystet og ridse fedtet. Herefter skal andebrystet krydres godt, og så skal det vakuumpakkes i en vakuumpose.

Når posen er klar, skal den i sous vide karet, og så skal det tilberedes i 2 timer. Herefter tages posen op, og så skal andebrystet lige duppes tørt med køkkenrulle inden det skal steges af på en varm pande eller grill ved høj varme for at få skindet sprødt.

Når andebrystet har hvilet, er det klar til at skære ud og servere med traditionel tilbehør som brunede kartofler, rødkål og sovs eller måske med en lækker kålsalat eller andet lækkert tilbehør efter eget valg.

rosa stegt andebryst sous vide skåret ud på skærebræt
Hvilken temperatur på andebryst sous vide?

Vi kan godt lide et rosa andebryst, men ikke alt for rødt. Derfor passer 58 grader helt perfekt til vores smag. Vil man gerne have det rødt, så er det 56 grader din sous vide skal indstilles til. Du får et gennemstegt andebryst ved 62 grader.

Kan man servere andebryst sous vide til jul?

Er I ikke så mange til jul, eller har I ikke bare alle mest lyst til at spise lækkert og mørt brystkød, så er andebryst en rigtig god løsning frem for en hel andesteg.

Skal du bruge dit andebryst til jul, kan du nemt tilføre lidt julesmage. Prøv at komme lidt revet økologisk appelsinskal i vakuumposen sammen med et par nelliker og en hel stjerneanis. Det giver en fantastisk julesmag til kødet.

Hvordan laver man sovs til andebryst sous vide?

Du kan selvfølgelig vælge at servere dit andebryst med en Rødvinssauce eller Portvinssauce, men du kan også lave en lækker Andesovs. Husk at gemme væsken fra posen når du tager kødet op. Det giver god smag i saucen.

Andre opskrifter på and du måske vil synes om

rosa andebryst sous vide skåret i skiver

Opskrift på rosa andebryst sous vide

Her får du vores opskrift på saftigt og mørt andebryst i sous vide. Med sous vide-metoden er det ingen sag at lave det perfekte andebryst hver eneste gang.

Andebryst sous vide med sprødt skind skåret i skiver
4.75 fra 4 stemmer

Andebryst sous vide

Opskrift andebryst sous vide
I sous vide kan du nemt lave mørt, saftigt og perfekt rosa andebryst hver eneste gang. Det er lækkert at servere til Mortensaften eller jul. Du kan sagtens servere andebryst hele året rundt, og det er noget man aldrig bliver træt af at sætte tænderne i.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk, Fransk
Antal 3 personer
Kalorier 246 kcal

Ingredienser

  • 2 andebryster
  • Salt
  • Peber
  • 2 laurbærblade
  • Krydderurter eller krydderier efter eget valg, fx. rosmarin, timian, appelsinskal, nelliker eller stjerneanis.

Sådan gør du

  • Start med at fjerne evt. urenheder eller sener på kødsiden af andebrystet. Herefter skal du ridse fedtet i to retninger så det bliver små tern (rids ned til kødet, men undgå at skære i kødet). Gnid oversiden ind i groft salt.
    andebryst der er ridset på fedtsiden
  • Vend brystet om. Krydder kødsiden med salt og peber. Kom andebrystet i en vakuumpose sammen med et laurbærblad og evt. andre krydderier eller krydderurter. Vakuumpak brystet.
    vakuumpakket andebryst klar til sous vide
  • Giv andebrystet 2 timer ved 58 grader i sous vide for et rosa andebryst (brug 56 grader for rød og 62 grader for gennemstegt).
  • Efter 2 timer tages posen op og andebrystet køles hurtigt ned under rindende vand. Det kommes herefter i køleskabet hvis det ikke skal spises med det samme.
  • Inden servering tages andebrystet ud af vakuumposen (husk at gemme saften til sovsen) og tørres af i køkkenrulle. Steg herefter skindet sprød på en meget varm pande eller på grillen.
  • Lad andebrystet trække 5 minutter og skær det herefter i passende skiver og server straks.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 246kcalKulhydrater: 1gProtein: 40gFedt: 9gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gKolesterol: 154mgNatrium: 114mgKalium: 536mgFibre: 1gA-vitamin: 110IUC-vitamin: 12mgCalcium: 7mgJern: 9mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Tilbehør og serveringsforslag

Flere billeder af sous vide andebryst

sous vide andebryst
rosa sous vide andebryst i skiver

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 22. december 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.