Andesovs er bare et must når der er and på menuen. Lækker og cremet brun sovs når det er bedst. Den bedste andesovs er den man selv laver, og serveret til anden på Mortensaften eller juleaften sammen med lækre brunede kartofler og en god rødkål, så bliver det altså ikke bedre.
![andesovs i gryde med sovseske og and i baggrunden.](https://www.madformadelskere.dk/wp-content/uploads/2024/11/Andesovs-24-4.jpg)
Hjemmelavet brun sovs
Der er noget ved brun sovs, det er forbundet med hyggelige retter. Mortensaften, julemiddagen, til en god medister eller en flæskesteg med sprøde svær, så er den brune sovs der.
Der er mange måder at lave den på, og vi har alle vores små “twists” der gør at det er den opskrift, vi vender tilbage til hver gang der skal sovs på bordet.
Hvad en en stegt and uden den perfekte andesovs? Men det skal også være en god sovs, og ikke en der er blevet hældt ud af en bøtte eller et glas. Nej, den skal laves helt fra bunden, og det starter med andeskyen.
Den skal der proppes så meget smag ned i som muligt. Jeg plejer at tilsætte gulerødder, porrer, løg bladselleri eller persillerod til bredepanden under anden, dertil en masse frisk timian. Det giver en masse smag til skyen, og så får man og en sovs der smager af meget mere.
Kæl for smagen , det er så vigtig at den sidder lige i skabet!
Mere juleinspiration
Ingrediensnoter
Stegesky – Stegeskyen fra anden gemmen og fedtet skummes fra.
Kulør – Sovsen skal selvfølgelig have den rigtige farve og det er brun. Det er svært at undvære madkuløren når man skal lave en brun sovs.
Fløde – Fløden giver en god fedme og runder smagen af. Jeg bruger piskefløde.
Vineddike – Rødvinseddike, æbleeddike eller lignende. Balancerer smagen og er ret vigtig.
Ribsgele – Ribsgele giver sødme til sovsen, kan erstattes af æblegele eller kvædegele.
Æblegele – på samme måde som ribsgele, så giver æblegele sin helt egen smag til sovsen, hvis du ikke har æblegele, så brug bare ribsgele i stedet for.
Andefond – Jeg plejer at bruge en smule Oscars Andefond til at give sovsen lidt ekstra knald på smagen. Det kan du få flydende eller i pulverform.
Vand og Maizena – Bruges til at jævne sovsen.
Salt og Peber – Det er vigtigt at smage sovsen til flere gange, pas på med at salt for meget da både stegeskyen og andefonden giver en del salt.
Hvordan laver man den bedste andesovs?
Stegeskyen spiller en vigtig rolle for sovsen, så jo mere smag man kan pakke ned i den, jo bedre bliver den endelige sauce. Så kom urter og indmad i vandet under andestegen. Jeg plejer at bruge lidt gulerod, løg og frisk timian også.
Et andet tip er at man skal smage på sovsen. Smag den til hver gang du har kommet noget i. Smagen ændrer sig hurtigt, og det er derfor vigtig at smage den til hele vejen igennem.
Den skummede stegesky fra anden kommes i en gryde, og reduceres en smule.
Der tilsættes kulør, fløde, vineddike, ribsgele, æblegele samt andefond. Lad saucen simre ved svag varme inden den smages til. Når man er tilfreds med smagen, jævnes saucen med en blanding af en smule vand og maizena.
Når man er tilfreds med konsistensen, smages sovsen til igen inden den serveres.
Den kan også holdes varm på blusset til middagen skal på bordet, her er det vigtig at smage på den inden den skal på bordet, så man sikrer sig at den stadig smager helt perfekt. Hvis den er blevet for tyk, kan den fortyndes med en smule vand.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan den sagtens. Du kan tø den op og varme den op i en gryde når den skal serveres igen.
Andre saucer du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Smag til med måde
- Vent med at salte til sidst, så undgår du sovsen bliver for salt. Skulle det alligevel ske, så kan du balance smagen med mere ribsgele.
Serveringsforslag
- Server andesovs som tilbehør til klassisk dansk julemenu, eller til Mortens aften med andesteg, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål.
Elsker du en god sovs?
Prøv også vores opskrift på Kyllingesovs eller Karrysovs
Opskrift på klassisk andesovs
Her kommer vores opskrift på den bedste andesovs. Det er en opskrift du kan bruge juleaften eller Mortensaften når saucen skal sidde lige i skabet, og du gerne vil forkæle familien lidt ekstra.
Vi håber du har lyst til at kaste dig ud i det, og lave en lækker sovs til din andesteg.
![andesovs i gryde med sovseske og and i baggrunden.](https://www.madformadelskere.dk/wp-content/uploads/2024/11/Andesovs-24-4-500x500.jpg)
Andesovs
Ingredienser
- 8 dl stegesky, fra andestegen. Suppler eventuelt med lidt vand, hvis der ikke helt er 8 dl.
- 1 spsk sovsekulør
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk rødvinseddike
- 1 spsk ribsgele, eller efter smag
- 1 spsk æblegele, kan erstattes af ribsgele
- 1 ½ spsk andefond, jeg bruger Oscars flydende. Det giver lige lidt ekstra fylde til saucen.
- ½ dl vand, til jævning
- 2 spsk maizena, til jævning
- Salt, efter smag
- Peber, efter smag
Sådan gør du
- Stegeskyen fra anden hældes igennem en si over i en gryde. Jeg går ud fra at man allerede har skummet fedtet fra. Ellers gøres dette nu.8 dl stegesky
- Bring stegeskyen i kog, og lad den koge lidt ind ved middel varme. Når den er reduceret med ca. 1 dl, tilsættes kulør, fløde, vineddike, ribsgele, æblegele samt ekstra andefond. Lad det hele simre ved lav varme i ca. 10 minutter.1 spsk sovsekulør, 1 dl piskefløde, 1 spsk rødvinseddike, 1 spsk ribsgele, 1 spsk æblegele, 1 ½ spsk andefond
- Nu skal saucen smages til. Krydder den med salt og peber efter smag. Her kan også eventuelt kommes ekstra ribsgele samt fond i.Salt, Peber
- Når man synes at smagen er der, blandes vand samt maizena i en lille beholder. Med et piskeris piskes blandingen i saucen lidt efter lidt til man har opnået den ønskede konsistens.½ dl vand, 2 spsk maizena
- Slut af med at smage sovsen til igen, så man er sikker på at den sidder lige i skabet. Hvis den mangler mere fylde, så tilføj mere andefond.
- Server saucen med det samme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 30. oktober 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, genudgivet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her