Madformadelskere / Søde sager / Småkager og cookies / Havregrynskager med chokolade

Havregrynskager med chokolade

5

/5

30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

30 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Havregrynskager er en af mine yndlingssmåkager. For de første (og vigtigste) så smager de hammer godt! For det andet så tager de nærmest ingen tid at lave, og det er SÅ nemt. Læs med her og få min nemme opskrift på lækre havregrynskager med chokolade på.

opskrift på havregrynskager med chokolade

Nemt og hurtigt

En af grunde til at jeg elsker de her småkager, er at de er så nemme at lave. Det tager ingen tid. Dejen kan du lave på 5 minutter, og så skal de bages små 10 minutter.

Det er altså kun 15 minutter til at du kan tage de første ud af ovnen!

Derudover er det nogle kager ungerne nærmest selv kan bage. De skal selvfølgelig have hjælp med ovn osv., men dejen kan de røre sammen, og de kan sætte dejen på bagepladen i små klatter. Det skal nemlig ikke være spor pænt eller akkurat, da småkagerne selv flyder ud i ovnen.

Nemme havregrynskager med smeltet chokolade på toppen

Hvordan laver man havregrynskager med chokolade?

Dejen er nok en af de nemmeste i verden. Alt du skal bruge er:

  • Smør
  • Havregryn
  • Sukker
  • Vaniljepasta
  • Bagepulver
  • Hvedemel
  • Æg
  • Chokolade til at pynte de færdigbagte småkager med.

Dejen laver du ganske simpelt ved at smelte smørret, og blande det med alle de andre ingredienser. Så formes dejen til små kugler med en ske, og sættes med god plads i mellem på bagepladen. Når kagerne er bagte og afkølede, så skal de pyntes med smeltet chokolade.

Se den fulde opskrift med mængder længere nede på siden her.

Havregrynskager med chokolade på rist

Opskrift på havregrynskager med chokolade

Her får du vores nemme opskrift på lækre sprøde havregrynssmåkager med chokoladepynt. De er hurtigt at lave hvis du får gæster på besøg til en kop kaffe, og så smager de bare lækkert!

Hvis du vil kan du fylde dine havregrynskager med lækker smørcreme.

opskrift på havregrynskager med chokolade
5 fra 2 stemmer

Havregrynskager med chokolade

Opskrift på havregrynskager med chokolade
Gammeldags havregrynskager med mørk chokolade
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Småkage
Køkken Dansk
Antal 16 stk
Kalorier 197 kcal

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 250 g havregryn
  • 250 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 stk æg

Pynt:

  • 150 g mørk chokolade

Sådan gør du

Havregrynskager:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Smelt smørret i en gryde.
  • Kom havregryn, sukker, vaniljepasta, bagepulver, hvedemel og æg i en skål og tilsæt det smeltede smør. Rør dejen godt sammen til den er jævn.
  • Form dejen til kugler og tryk dem flade – brug ca. 1 spsk. dej per kugle. Sæt dem med god plads i mellem på bageplader beklædt med bagepapir. Der kan være 8 stk på en almindelig bageplade.
  • Bag havregrynskagerne i 8-10 minutter ved 175 grader varmluft indtil kanten begynder at blive fin og brun.
  • Lad dem køle lidt af på bagepladen inden de flyttes til en rist hvor de skal køle helt ned.

Chokoladepynt:

  • Når kagerne er kolde tempereres chokoladen. Jeg bruger mikroovnen, du kan også gøre det over vandbad i en gryde.
  • Hak 2/3 af chokoladen groft og 1/3 af chokoladen fint. Kom den grofthakkede chokolade i en mikroovnsegnet plastbøtte, og smelt chokoladen i intervaller af 30 sekunder. Rør efter hvert 30. sekund til den er helt smeltet. Tilsæt det sidste chokolade, og rør rundt til alt chokoladen er smeltet.
  • Pynt oversiden med smeltet chokolade i et gittermønster – det laves ved at dyppe en gaffel i chokoladen og køre gaflen hen over kagen så chokoladen falder af og ned på småkagen.
  • Alternativt kan du pensle hele undersiden med chokolade hvis du vil have mere chokolade på.

Noter

Denne opskrift giver 16 store havregrynskager. Vil du lave mindre småkager, kan du lave kugler på størrelse med 1 teskefuld eller en mellemting i mellem en spiseske og en teske. 

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stkKalorier: 197kcalKulhydrater: 22gProtein: 1gFedt: 12gMættet fedt: 7gKolesterol: 21mgNatrium: 131mgKalium: 80mgFibre: 1gSukker: 18gA-vitamin: 238IUCalcium: 44mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.