Andesteg i ovn

4.84

/5

3 timer 20 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.84

/5

3 timer 20 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Nu nærmer sæsonen for andesteg og andre lækre hyggeretter sig, og selvfølgelig vil vi også gerne dele vores bedste opskrift på andesteg i ovn med dig. Andesteg med svesker og æbler kan du servere til både jul og Mortensaften, og den vil helt sikkert vække begejstring blandt familie og venner rundt om bordet.

andesteg i ovn med brunede kartofler, hjemmelavet rødkål, andesovs og ribsgele klar til servering.

Jul for første gang?

Kan jeg finde ud af at lave andesteg?

Hvis det er første gang du skal stå for julemaden eller maden til Mortensaften, kan det måske være overvældende at skulle stege en hel and i ovnen, men lad dig ikke skræmme, det er faktisk ikke så svært.

Vi skal selvfølgeliglig nok guide dig, og fortælle dig alt hvad du har brug for at vide om stegning af and.

Du kan trygt følge opskriften her, og du kan endda laver anden dagen inden hvis du synes det er for meget at stå med på dagen hvor den skal serveres.

Læs gerne hele indlægget her igennem inden du kaster dig ud i at lave en andesteg for første gang, så er du sikker på at have fået alle vores tips og tricks inden du går i gang.

hel ovnstegt and der hviler på skærebræt.

Mere juleinspiration


Ingrediensnoter

En hel and – Cirka 3 kilo plejer at passe til 6 personer. Det kan godt betale sig at gå efter en god and af god kvalitet. Særligt hvis det er julemiddagen du skal stå for at lave.

Svesker, æbler og timian – Til at fylde i anden. Vi har her brugt belle de boskoop æbler, men andre madæbler virker også fint til at fylde i anden.

Grøntsager – De skal bruges til at komme i bradepanden under anden sammen med indmaden fra anden og vand, som er det der bliver til den gode andesovs. Vi har her brugt løg, gulerødder, porre og bladselleri.

Hvordan laver man andesteg i ovn?

Hvis du aldrig har prøvet at lave and før, så fortvivl ikke. Det er slet ikke så svært.

Først skal anden gøres ren, hvis der er rester af indmaden skal de fjernes, og så skylles anden godt. Tør anden med køkkenrulle, og så skal den fyldes med æblestykker, svesker og timian og krydres med salt og peber.

Herefter bruner man anden godt af i en varm ovn. Hæld fedtet der er dryppet fra fra, husk at gem det. Tilsæt så grøntsagerne til bradepanden, og steg anden i et par timer ved lavere varme (alternativt kan du langtidsstege den i endnu længere tid).

Afslutningsvist skal anden brunes af ved højere varme, så man får lækkert skind.

Husk at tjek temperaturen med et stegetermometer, så du undgår at anden bliver overtilberedt og dermed for tør.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Andesteg der lige er kommet ud af ovnen på et fad med grøntsager i bunden og skyen der bliver til sovs.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave andestegen dagen før?

Er det for meget at stå med stegning af and i mens gæsterne ankommer, eller skal du måske lave en flæskesteg til samme dag men har kun en ovn? Så kan du med fordel stege din and dagen i forvejen og varme den op lige inden den skal spises. Find fremgangsmåden under “Tips og Tricks” længere nede på siden her.

Hvor meget and skal jeg beregne pr person?

Vi regner med at en and på 3 kg passer til 4-6 personer alt efter sult og temperament. Serverer du den sammen med flæskesteg eller som del af en større menu, er det nok nærmere nok til 6 personer.


Andre juleretter du måske vil synes om

Andesteg lavet i ovn, serveret til mortensaften eller jul med kartofler, brunede kartofler, rødkål og andesovs.

Tips og Tricks

  • Langtidsstegning
    • Hvis du har god tid, så kan du vælge at langtidsstege din and for at få en mere mør og saftig and i sidste ende. Følg punktet Langtidsstegning af and i opskriften for stegetid og fremgangemåde.
  • Steg anden dagen før
    • Vil du gerne lave din andesteg dagen før, og måske have hænderne mere fri til at tage dig af dine gæster eller nyde juleaftensdag med familien, ja så kan du altså sagtens det. Følg opskriften herover og steg din and som angivet.

      Herefter anbefaler vi at du lader den køle lidt af før du parterer den, og kommer den i et ildfast fad, som du dækker til og sætter i køleskabet til næste dag.

      1 time før I skal spise, tager du fadet ud af køleskabet og lader det stå på køkkenbordet. 30 minutter inden I skal spise, pensler du andestykkerne med rigeligt andefedt. Dæk fadet med staniol og giv andestykkerne ca. 30 minutter ved 110 grader almindelig over- og undervarme. Giv den til sidst 5 minutter uden staniol under grillfunktion, for at få skindet til at blive sprødt og lækkert.
  • Opbevaring og frysning
    • Andestegen spises med det samme efter tilberedning, eller gemmes i køleskabet til dagen efter og lunes som beskrevet ovenfor. Kan I ikke spise den tilberedte and indefor et par dage, så anbefaler vi at fryse rester ned til senere.
  • Rester af andesteg
    • Har du lidt anderester tilbage fra jul eller Mortensaften, så kan de nemt trylles om til noget andet hvis du ikke har lyst til at spise andesteg med hele svineriet flere dage i træk.

      Her er et par ideer:

      Salat: Lav en lækker grønkålssalat og server den med and, appelsiner og nødder
      Risotto: Brug resterne i en risotto med masser af parmesan, hvidvin og andebouillon.
      Anderillette: Lav en lækker anderillette til julefrokostbordet eller madpakken.
      Ramen: Brug resterne af and i stedet for kylling i ramensuppe.
      Burger: Server rester af and i en burger med en coleslaw af for eksempel julens overskydende rødkål.

Serveringsforslag

  • Serverer du anden til jul eller Mortensaften, ja så skal den nok serveres med traditionelt tilbehør: Rødkål, Brunede kartofler og selvfølgelig en lækker sovs.
  • Vil du servere mere utraditionelt tilbehør, så kunne en rodfrugtmos og en grønkålsalat give et spændende måltid i sammenhæng med anden, men det er faktisk kun fantasien der sætter grænsen for tilbehøret.

Elsker du and?

Prøv også vores opskrift på Andelår i ovn eller Langtidsstegt andebryst

tallerken med brunede kartofler, rødkål og andesteg der bliver overhældt med andesovs.

Andre tilberedningsmetoder til andesteg

And i stegepose
Hel andesteg lavet i stegepose. Stegeposen holder på saft og kraft fra anden og giver et saftigt og mørt resultat. Skindet bliver efterfølgende brunet af, og bliver lækkert og sprødt, lige som vi godt kan lide det.
Gå til opskrift
saftig and i stegepose med sprødt skind der hviler på skærebræt.
Langtidsstegt and i ovn
Saftig og mør hel and stegt i ovn med langtidsstegning. Det er en perfekt juleand eller and til Mortensaften. Server andestegen med traditionelt tilbehør som brunede kartofler, hjemmelavet rødkål og den gode andesovs.
Gå til opskrift
langtidsstegt and i ovn med æbler og svesker
Langtidsstegt and på rotisseri
Opskrift på langtidsstegt and på rotisseri på grillen. Det giver en mør og saftig and med sprødt skind hver gang.
Gå til opskrift
and på rotisseri med fyld af æbler og svesker.

Opskrift på den bedste andesteg i ovn

Her er vores opskrift på den bedste andesteg i ovn. Det er sådan vi godt kan lide den. Saftig og smagfuld, og med sprødt og gyldent skind.

Vi skriver også opskriften på hvordan du kan lave langtidsstegt and, hvis du har god tid og gerne vil give den lidt ekstra tid og kærlighed, det gør især noget for mørheden hvis du vælger den metode.

andesteg i ovn med brunede kartofler, hjemmelavet rødkål, andesovs og ribsgele klar til servering.
4.84 fra 6 stemmer

Andesteg i ovn

Saftig hel and stegt i ovn – perfekt juleand eller and til Mortensaften. Server andestegen med alt det klassiske tilbehør som hvide og brunede kartofler, hjemmelavet rødkål og selvfølgelig den gode andesovs.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 20 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 622 kcal

Ingredienser

  • 1 and, ca. 3 kg.
  • 3 æbler, fx Belle de Boskoop
  • 150 g svesker, uden sten
  • 1/2 dl salt
  • 1/2 spsk frisk timian
  • Peber, efter smag

Grønt til bradepanden

  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 porre
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 spsk frisk timian
  • 3 laurbærblade
  • Indmad fra anden, Kan udelades
  • 1 l vand

Sådan gør du

  • Start med at rengøre anden. Jeg plejer at fjerne rester af fjer samt indvolde og så klipper jeg vingespidserne af. Vingespidserne kan kommes med i bradepanden sammen med indmaden, og er med til at give en lækker sovs senere.
    Skyl derefter anden med koldt vand både udvendigt og indvendigt. Afslut med at duppe den helt tør med køkkenrulle. Så er anden klar til at blive fyldt med lækkerier.
    1 and
  • Æblerne skrælles, kernehusene fjernes og derefter skæres de i passende stykker. Kom dem i en skål. Bland sveskerne samt timian i og krydder med salt og peber.
    3 æbler, 150 g svesker, 1/2 spsk frisk timian

Stegning af and i ovn

  • Forvarm ovnen til 250 grader almindelig over- og undervarme.
  • Tag anden og fordel halvdelen af saltet indvendigt. Fyld derefter blandingen af æbler og svesker ind i anden og pres det god sammen. Luk evt. anden til sidst med et par kødnåle, så der bliver holdt lidt på fyldet. Gnid nu anden ind i resten af saltet og krydder med peber efter smag. Nu er anden klar til at komme i ovnen.
    1/2 dl salt, Peber
  • Nu skal anden i ovnen og brunes. Placer anden med brystsiden op på en rist midt i ovnen, med en bradepande under. Brun anden i 15 – 20 minutter. Det er en god ide at holde øje med anden under denne process, så den ikke lige pludselig bliver sort.
  • I mens anden brunes, deles løgene i halve, og gulerødder, porre og bladselleri skæres i skiver.
    2 gulerødder, 2 løg, 1 porre, 2 stængler bladselleri
  • Når man bruner anden drypper der en masse fedt ned i bradepanden. Det skal nu hældes fra, og grøntsagerne, indmaden fra anden samt timian, laurbærblade og vand kommes herefter i bradepanden. Skru ovnen ned til 165 grader, og vend anden så brystsiden vender nedad. Nu skal anden stege ved 165 grader i ca. 2 timer. Det er en rigtig god ide at øse lidt af skyen fra bradepanden over anden undervejs. Jeg plejer at gøre det med 30 minutters mellemrum.
    1 spsk frisk timian, 3 laurbærblade, Indmad fra anden, 1 l vand
  • Undervejs kan man fylde efter med mere vand så bradepanden ikke tørrer ud.
  • Når der er gået 2 timer vendes anden igen med brystsiden op. Og der skrues op til 225 grader. Nu skal anden brunes igen i ca. 30 minutter. Hvis man ikke er helt tilfreds med farven og sprødheden, kan man skrue lidt op for varmen, eller tænde for varmluft på ovnen. Men husk at holde godt øje, så den ikke bliver sort.
  • Det er en rigtig god ide at tjekke temperaturen med et stegetermometer. Den skal ligge i mellem 75 -78 grader inde ved låret. Der er ikke noget mere træls end en tørstegt and, eller endnu værre, en der har fået for lidt. Når man er tilfreds med temperaturen og anden er blevet lækker gyldenbrun, tages den ud af ovnen.
    Nu skal anden trække / hvile i 30 minutter inden den skæres ud og serveres.
  • Stegeskyen der ligger i fadet sies, og fedtet skummes af. Den kan du nu bruge til at lave sovs af. Find vores opskrift på andesovs her.

Langtidsstegning af and

  • Man kan også vælge at langtidsstege sin and. Vælger du den metode, skal du i stedet varme ovnen op til 200 grader almindelig over- og undervarme.
    Sæt and og bradepande ind i midten af ovnen som i opskriften herover. Skru derefter ned til 120 grader. Anden skal nu stege i ca. 4 timer. Husk at øse sky fra bradepanden over for hver halve time. Når der er gået 4 timer, hældes væden fra bradepanden igennem en si ned i en skål og gemmes til saucen, placer igen bradepanden under anden. Skru op til 200 grader og steg anden i 45 – 60 minutter eller til den er blevet gylden og lækker.
    Tag anden ud af ovnen og lad den trække i mindst en halv time inden den skæres ud og serveres.

Se video til opskriften

Noter

Kernetemperatur – Tjek altid temperaturen inde ved benene, den skal ligge imellem 75 – 78 grader. Stegetiden kan variere fra ovn til ovn. Læs mere om kernetemperatur når du steger and, her.
Andesovs – Husk at gemme stegeskyen fra bradepanden, den skal du bruge til sovsen. Du kan se hvordan du laver den lækreste andesovs lige her.
Langtidsstegning – Hvis du har god tid til at lave anden, så kan de være en fordel at langtidsstege den. Det betyder at den får lavere temperatur i flere timer, og det er mere skånsomt for kødet. Du vil få en mere mør og saftig and i sidste ende, læs vores tips til langtidsstegt and her.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 622kcalKulhydrater: 29gProtein: 15gFedt: 50gMættet fedt: 17gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 24gKolesterol: 97mgNatrium: 3312mgKalium: 551mgFibre: 4gSukker: 19gA-vitamin: 487IUC-vitamin: 9mgCalcium: 35mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 3. november 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, genudgivet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

4 kommentarer til “Andesteg i ovn”

    • Hej Nina.

      Det er almindelig ovn. Du kan dog godt give den en smule varmluft til sidst for at gøre skindet sprødt 🙂

      God jul til dig og dine kære.

      De bedste hilsener

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hej Helle.

      Tusind tak, det er vi rigtig glade for at høre. 🙂

      Glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære.

      De bedste hilsner.

      Tina og Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
4.84 from 6 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.