Her om vinteren spiser vi masser af kål. Vi elsker rå grønkål, det er både utroligt sundt og meget lækkert! Her får du vores yndlings vintersalat, en fyldig grønkålssalat med æbler og valnødder. Læs med her og få vores nemme opskrift.

Sund vintersalat med masser af fibre
Grønkålen er en af de sundeste grøntsager man kan finde. Den er smækfyldt med A- og C-vitamin, og så er der godt med både jern og kostfibre i.
Derfor spiser vi også en del rå grønkål her i vintermånederne. Serveret på den rigtige måde, ja så smager det altså fantastisk. Selv vores datter på 4 er vild med rå grønkål.
Denne salat passer både perfekt til and, for eksempel andesteg eller andebryst til jul eller Mortensaften eller til svinekød som flæskesteg eller til kylling eller lam. Den går altså til næsten alt vil jeg sige.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Rå grønkål – Du kan evt. købe det der er vasket og snittet, det er nemt og det kan købes i de fleste supermarkeder.
Æbler – Brug dine favoritæbler, de må gerne være lidt syrlige.
Tranebær – Tørrede tranebær kan købes i supermarkedet. De giver lidt sødme, og der er masser af sunde vitaminer i tranebær.
Valnødder – Som jeg rister lidt på en tør pande for at de afgiver lidt ekstra smag.
Dressing – Den består af olie, balsamicoeddike, honning, salt og peber. Det er en dressing der kan bruges til mange forskellige salater, og den er så nem at lave.
Hvordan laver man grønkålssalat med æbler og tranebær?
En god grønkålssalat med æbler behøver ikke indeholde så mange ingredienser, og selvfølgelig kan du variere dem som du synes. Grønkål og æbler er selvklart det vigtigste.
Derudover elsker vi valnødder og tranebær i sådan en vintersalat. Det giver en bitterhed og sødme, som bare smager fantastisk med den sprøde kål og æblerne.
Derudover skal du bruge en god dressing.
Fremgangsmåden er ganske enkelt. Dressingen røres sammen af alle ingredienserne. Grønkålen snittes og krammes lidt med hænderne. Så fordeles dressingen ud over.
Salaten anrettes på et fad, med grønkålen, æbler i både, ristede valnødder og tranebær. Nu er den klar til servering.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du fint gøre, den kan godt tåle at stå lidt på køl inden den skal serveres. Æblerne kan dog godt blive lidt brune, så den kan du eventuelt vente med til servering eller du kan ligge dem i lidt vand med citron inden de kommer i salaten.
Andre salater du måske vil synes om
- Cæsarsalat
- Salat med brombær og melon
- Waldorfsalat
- Appelsinsalat med granatæble og valnødder
- Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder

Tips og Tricks
- Klargør grønkålen
- Sørg for at skylle din grønkål rigtig godt og lad den dryppe godt af, kom den i salatslyngen eller tør den i et viskestykke.
- Kram kålen med hænderne når du har snittet den, så bliver den nedbrudt en smule, og den bliver nemmere at spise.
- Husk tilsmagningen
- Grønkål kræver lidt salt og sukker, så sørg for at have salt og noget sødt i dressingen til din kål, for at få en lækker smag på den færdige salat.
- Har du ekstra grønkål?
- Har du købt en stor mængde grønkål, så kan du vaske og snitte den og komme den i en lufttæt bøtte i køleskabet. Så har du altid til en lækker salat til aftensmaden eller madpakken.
- Skal det være ekstra lækkert?
- Vil du give den et ekstra pift, så prøv at lavede honningristede valnødder til salaten.
Serveringsforslag
- Server salaten som grønt tilbehør til julemiddagen eller til Mortensaften.
- Spis salaten til et grillet andebryst eller andet stykke kød.
Elsker du også grønkål?
Prøv også vores opskrifter på Grønkålschips eller Grønkålssuppe
Opskrift på grønkålssalat med æbler
Her får du vores version af den lækreste vintersalat med rå grønkål. Det er sundt, smækfyldt med vitaminer og jern, og så smager det bare rigtig godt.
Er der nogle af elementerne du ikke bryder dig om, så kan du nemt udskifte dem med andre alternativer.

Grønkålssalat med æbler
Ingredienser
- 150 g grønkål, vasket og fintsnittet
- 2 æbler
- 70 g valnødder
- 50 g tranebær
Dressing
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 tsk honning
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at blande alle ingredienserne sammen til dressingen.2 spsk olivenolie, 1 spsk balsamicoeddike, 1 tsk honning, Peber, Salt
- Rist valnødderne på en tør pande ved lav til middel varme i et par minutter, de skal bare lige få lidt lysebrun farve. Tag dem af, og lad dem køle ned.70 g valnødder
- Kom fintsnittet grønkål i en skål, og kram det lidt mellem hænderne. Hæld så dressingen over kålen, og vend den godt rundt, så dressingen bliver godt fordelt. Smag på et stykke kål, og smag evt. til med mere salt og peber.150 g grønkål
- Skær æblerne i tynde både.2 æbler
- Anret grønkålen i en skål eller på et fad sammen med æblebåde, tranebær og valnødder.50 g tranebær
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 16. november 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her