En af de ting vi elsker ved efteråret er alle de skønne råvarer i butikkerne, blandt andet kål. Kål er både sund, billig og virkelig lækker mad. Her får du vores opskrift på en nem og lækker rødkålssalat med granatæble, saltmandler og æbler.
Vi spiser traditionelt rødkål til and eller flæskesteg, men hvis du gerne vil gøre det lidt mere sundt og friskt, så kan du altså vælge at lave en rødkålssalat frem for den klassiske rødkål. Du kan selvfølgelig blande salaten som du vil, men her er det en kålsalat med rødkål, granatæblekerner, æbler og saltmandler, og så en dejlig olie/eddike-dressing med appelsin.
Den er super nem at lave, og så passer den bare godt til rigtig mange forskellige retter. Vi spiser rødkålssalat hele efteråret og vinteren, og rødkål er bare en lækker og virkelig billig råvare lige nu, så vil du spare lidt på madbudgettet, så får man rigtig meget mad ud af at købe et rødkål, eller andre kålhoveder for den sags skyld.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.2 spsk olivenolie, 1 spsk æbleeddike, 1 spsk appelsinsaft, Salt, Peber
- Snit rødkålen i fine strimler, og kom den i en skål. Kram kålen lidt mellem hænderne, så strukturen bliver nedbrudt, og kålen bliver nemmere at spise. Tilsæt dressingen og vend det godt sammem.½ rødkål
- Skær æblet i meget tynde både, og bland dem sammen med kålen.1 æble
- Skær granatæblet over på midten. Få kernerne ud ved at holde det halve granatæble over en skål, og slå på skallen med en grydeske, så kernerne falder ned i skålen.1 granatæble
- Anret rødkålen og æblerne på et fad, og drys granatæblekerner og hakkede saltmandler over, og så er salaten klar til servering.50 g saltmandler
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Rødkål – Du kan købe hele kålhoveder i de fleste supermarkeder eller hos grønthandleren. Hvis du ikke vil købe et helt rødkål, så kan man, i mange supermarkeder, også købe poser med rødkål der allerede er snittet og klar til at bruge i salaten. Du kan også lave denne salat med rød spidskål eller almindeligt spidskål hvis du hellere vil det. Granatæble – Der skal kerner fra granatæble i salaten. Du kan købe granatæbler i supermarkedet, og så skal kernerne bare tages ud og kommes i salaten. Du kan også få frosne granatæblekerner mange steder. Æble – Æbler smager skønt sammen med rødkål, og de passer super godt i denne salat. Hvis du ikke vil bruge æble, kan du i stedet vælge pærer, appelsinfileter eller mandariner. Saltmandler – Mandlerne giver knas og en god salt smag. Hvis du ikke er vild med saltmandler, kan du bruge almindelige mandler, som du kort rister på panden og derefter hakker. Find vores opskrift på hjemmelavede saltmandler her.Serveringsforslag
- Server til andestegen eller flæskestegen til Mortensaften eller jul.
- Server som tilbehør til aftensmaden, hvad enten det er en hakkebøf eller grillet kyllingebryst.




