Lækker sprød salat med rødkål, granatæblekerner, æbler og saltmandler. Perfekt tilbehør til and eller flæskesteg, og skøn salat til julemiddagen eller til Mortensaften.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 0 minuttermin
Samlet tid 15 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
½rødkål
1æble
1granatæble
50gsaltmandler
Dressing
2spskolivenolie
1spskæbleeddike
1spskappelsinsaft
Salt
Peber
Sådan gør du
Dressing
Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
Snit rødkålen i fine strimler, og kom den i en skål. Kram kålen lidt mellem hænderne, så strukturen bliver nedbrudt, og kålen bliver nemmere at spise. Tilsæt dressingen og vend det godt sammem.
½ rødkål
Skær æblet i meget tynde både, og bland dem sammen med kålen.
1 æble
Skær granatæblet over på midten. Få kernerne ud ved at holde det halve granatæble over en skål, og slå på skallen med en grydeske, så kernerne falder ned i skålen.
1 granatæble
Anret rødkålen og æblerne på et fad, og drys granatæblekerner og hakkede saltmandler over, og så er salaten klar til servering.
50 g saltmandler
Noter
Ingrediensnoter
Rødkål - Du kan købe hele kålhoveder i de fleste supermarkeder eller hos grønthandleren. Hvis du ikke vil købe et helt rødkål, så kan man, i mange supermarkeder, også købe poser med rødkål der allerede er snittet og klar til at bruge i salaten.Du kan også lave denne salat med rød spidskål eller almindeligt spidskål hvis du hellere vil det.Granatæble - Der skal kerner fra granatæble i salaten. Du kan købe granatæbler i supermarkedet, og så skal kernerne bare tages ud og kommes i salaten. Du kan også få frosne granatæblekerner mange steder.Æble - Æbler smager skønt sammen med rødkål, og de passer super godt i denne salat. Hvis du ikke vil bruge æble, kan du i stedet vælge pærer, appelsinfileter eller mandariner.Saltmandler - Mandlerne giver knas og en god salt smag. Hvis du ikke er vild med saltmandler, kan du bruge almindelige mandler, som du kort rister på panden og derefter hakker. Find vores opskrift på hjemmelavede saltmandler her.