Vintermånederne er lig med kål! Og selvom det snart er jul, så skal vi altså have lidt sundt på tallerkenen også. Her får du vores opskrift på en nem rød spidskålssalat med mandarin og granatæble samt hakkede mandler og en sød/syrlig dressing. Den er perfekt til aftensmaden eller til julemaden. Læs med her og få den nemme opskrift.
Spidskål, mandarin og granatæble
Spidskål er en af mine absolutte favoritter når vi snakker kål. Rød spidskål er jo i tæt familie med den almindelige grønne spidskål, men den røde har alligevel lidt andre fordele.
Rød spidskål er for eksempel ikke så grov i strukturen som den almindelige spidskål, og så er den også lidt mildere i smagen. Derudover er den jo super smuk i farven, og den er altså perfekt til kålsalater.
Farven er jo oplagt til en julesalat, som kan serveres til andestegen til Jul eller Mortensaften, men vi spiser den også ofte bare som tilbehør til aftensmaden.
Kålen er sund og fyldt med gode kostfibre, og mandarin og granatæble bidrager med en masse gode vitaminer, så det er en god salat hvis du lige skal have et vitamin-boost her i de kolde måneder.
Salaten topper vi med mandler for lidt knas, men du kan også vælge andre typer af nødder hvis du synes.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Rød spidskål – Hovedingrediensen i denne salat er rød spidskål. Du kan også bruge andre kåltyper for eksempel almindeligt spidskål, rødkål eller måske grønkål.
Mandarin – Mandarin er sødt og lækkert i sådan en salat. Især hvis den skal serveres her til jul. Du kan også bruge appelsinfileter.
Granatæblekerner – Granatæblekerne er både smukke, sunde og så smager de skønt i salat. De er små og syrlige, og passer godt til de andre komponenter.
Mandler – Mandlerne giver godt knas på toppen. Du kan også bruge andre typer af nødder, for eksempel hasselnødder eller valnødder. Prøv også med søde honningristede valnødder.
Hvordan laver man rød spidskålssalat med mandarin og granatæble?
Denne salat er virkelig nem at lave.
Først skal spidskålen snittes fint i strimler. Jeg bruger et mandolinjern, men du kan også bruge en kniv.
Så skal dressingen røres sammen med olie, eddike, sennep, honning og salt og peber. Kålen krammes let mellem fingrene, og så vendes den i dressingen.
Så skal mandarinbådene blandes med kålen, og så lægges det på et fad inden granatæbler og hakkede mandler drysses over, og så er salaten klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan også bruge almindeligt grønt spidskål, rødkål eller grønkål. Prøv dig frem.
Ja appelsinfileter er også lækkert i denne salat. Du kan også bruge æble, pære eller granatæble i stedet for.
Andre salater du måske vil synes om
- Grønkålssalat med æbler og valnødder
- Broccolisalat med bacon
- Spidskålssalat med æbler
- Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder
- Græsk salat
Tips og Tricks
- Brug saltmandler
- Du kan lave en portion af vores saltmandler og bruge som topping på salaten, det smager fantastisk, og giver noget godt salt knas til salaten.
Serveringsforslag
- Server som salat til julemiddagen eller til andestegen til Mortensaften.
- Brug den som hverdagssalat, og skift elementer ud med hvad du lige har hjemme af frugt, nødder osv.
Opskrift på kålsalat til jul
Her får du vores opskrift på en nem og lækker rød spidskålssalat med mandarinbåde, granatæblekerner, hakkede mandler og en lækker olie/eddike-dressing.
Vi håber du får lyst til at servere kålsalaten for din familie enten som tilbehør til aftensmaden eller til jul eller Mortensaften til andestegen.
Rød spidskålssalat med mandarin og granatæble
Ingredienser
- ½ rødt spidskål
- 2 mandariner
- ½ granatæble
- 50 g mandler
Dressing
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk æbleeddike
- 1 tsk dijonsennep
- 1 tsk honning
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.2 spsk olivenolie, 1 spsk æbleeddike, 1 tsk honning, Salt, Peber, 1 tsk dijonsennep
- Snit spidskålen fint med en kniv eller mandolinjern.½ rødt spidskål
- Kram kålen lidt mellem hænderne for at knuse strukturen lidt, Vend derefter kålen i dressingen.
- Pil mandarinerne og del dem i både. Vend mandarinbådene sammen med kålen.2 mandariner
- Anret kål og mandariner på et fad.
- Bank kernerne ud af granatæblet og fordel dem over salaten.½ granatæble
- Hak mandlerne groft og drys dem over salaten inden servering.50 g mandler
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 6. december 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her