Anderilette af rester af anden, er en super god ret dagen efter Mortensaften eller juleaften hvis man ikke lige orker at spise and med hele molevitten en gang mere. Det er nemt at lave og så smager det skønt. Læs med her og få vores opskrift på rilette af and.
Brug rester af and til frokost
Dagen efter en god middag med andesteg, brunede kartofler og sovs, har vi ikke altid lyst til sådan en omgang lige med det samme igen. Derfor bruger vi ofte resterne af andestegen til en fantastisk anderilette.
Den er virkelig skøn dagen efter Mortensaften eller jul, når man skal have brugt anderesterne.
Vi elsker den her variant med de salte kapers og friske krydderurter. Og så enten på en skive brød eller med nogle rugbrødschips til. Det er bare guf.
Sidst vi fik rilette af and, købte vi nogle små tartelet-skaller, som vi fik det i. Det var børnene helt vilde med, og det hele blev spist på ingen tid. Det vil også være en mega god i de til et tapasbord eller brunchbord.
Sådan en portion er den perfekte frokost dagen oven på Mortensaften eller juleaften hvor man har spist lidt for meget, og har brug for lidt let mad. Det er både let at lave, og så smager det fantastisk!
Hvordan laver man anderilette?
Riletten her er ganske enkel at lave, især hvis du har rester af andestegen, lidt andefedt og måske endda lidt andefond. Ellers kan den købte version også sagtens bruges til opskriften. Til retten her skal du bruge:
- Andekød, rester fra andestegen eller confiteret and
- Andefond
- Andefedt
- Laurbærblad
- Frisk timian
- Frisk persille
- Peberkorn
- Kapers
- Grov dijonsennep
- Sherryeddike
- Salt og peber
Først koges andefonen op med timian, laurbærblade og peberkorn. Herefter smeltes andefedtet, og det findelte andekød røres i en skål med den siede andefond, andefedt, hakket persille, hakkede kapers, sennep, sherryeddike og salt og peber.
Anderiletten kan spises på ristet rugbrød, franskbrød eller flutes.
Anderilette opskrift
Her er vores bud på en dejlig anderilette der kan laves på resterne af julemanden eller andestegen fra Mortensaften. Hvis du ikke har nogen rester, så fungerer confiteret and også super godt (confitér for eksempel nogle lår i sous vide eller køb en gang confiteret and på dåse i supermarkedet).
Anderilette
Ingredienser
- 300 g andekød, rester eller confiteret and
- 1 dl andefond
- 3 spsk andefedt
- 1 laurbærblad
- 1 tsk frisk timian, fint hakket
- 1 spsk frisk persille, fint hakket
- 3 peberkorn
- 1 spsk kapers, hakkede
- 1 tsk grov dijonsennep
- 2 tsk sherryeddike
- Salt og peber efter smag
Sådan gør du
- Kom andefond, laurbærblad, timian, peberkorn i en gryde og giv det opkog. Lad det stå og trække et par minutter og hæld derefter fonden igennem en si.
- Smelt andefedt i en gryde og stil til siden.
- Findel andekødet, kør det evt. på en blender til den ønskede konsistens er nået. jeg kan godt lide at der er lidt stuktur tilbage.
- I en skål røres andekød, andefond, andefedt, persille, kapers, dijonsennep samt sherryeddike sammen. Smag til med salt og peber og server med ristet brød.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Prøv også: Lakserilette med varmrøget laks
Anderilette – Tips og tricks
- Sørg for at smage riletten godt til. Fordi and er fedt, skal du typisk bruge lidt mere syre end du regner med.
- Hvis du har rester af and, så frys dem ned, så har du altid and til at lave denne rilette af når du får lyst.
Serveringsforslag
- Spises til et stykke rugbrød eller andet godt brød.
- Fungerer godt på et tapasbord eller til brunch.
Opbevaring og frysning
- Hvis du laver riletten på rester af and, så anbefaler vi at du højest gemmer den i 1-2 dage i køleskabet.
- Vi anbefaler at du fryser anderesterne ned, og først laver selve riletten når den skal spises.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 11. november 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her