Madformadelskere / Anledninger og højtider / Gæstemad / Forretter / Lakserilette med varmrøget laks

Lakserilette med varmrøget laks

4.50

/5

10 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.50

/5

10 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lakserilette med varmrøget laks, det smager helt fantastisk og passer både som forret, på brunchbordet og til tapas. Jeg har faktisk tænkt over den her opskrift i lang tid, og da Jeg i weekenden havde gang i røgeovnen, så røg der en side laks på. Noget af den blev til lakserilette og her får du min opskrift.

lakserille klar til servering i skål med rugbrødschips.

Laks til brunch eller tapas

Vi serverer gerne riletten i små glas og med lækkert brød til. Det kan for eksempel være et Grydebrød med surdej eller ciabatta, og den er også helt formidabel med sprøde rugbrødschips til.

Det ser så fint ud med lakserilette i små glas på brunch- eller tapasbordet. Derudover kan de forberedes på forhånd, evt. dagen før, og gemmes i køleskabet indtil servering. Det er smart og nemt.

Riletten er også fin at komme på små blinis, i små crossainter eller måske vandbakkelser som en dejlig forret. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænserne.

Lakserilette er også en af de nemmeste og lækreste resteretter man kan lave. Har man lidt røget laks tilbage efter frokosten, så gem resten til rilette. Så kan du nemt lave en lille hurtig frokostret dagen efter, eller tage riletten med på madpakken – det er super lækkert med et stykke godt brød til.

Hvis du ikke har en rest eller selv røger din laks, så kan et stykke røget laks fra fiskemanden eller supermarkedet også sagtens bruges, dog anbefaler vi at du vælger en laks af god kvalitet, man får som regel hvad man betaler for i denne situation, og smagen skal man ikke gå på kompromis med.

lakserilette i skål med dild på toppen og sprøde rugbrødschips ved siden af.

Mere gæstemad


Ingrediensnoter

Varmrøget laks – Laksen er hovedingrediensen i denne rilette, og det er den der giver smagen. Hvis du ikke røger den selv, så brug hellere et par kroner ekstra på god kvalitet. Køb et lækkert stykke varmrøget laks ved fiskemanden, så er du allerede et godt stykke af vejen mod en god lakerilette eller varmrøget laksesalat.

Creme fraiche og mayonnaise – En blanding af de to produkter giver den helt rette smag og fedme.

Smør – Det skal være godt blødt når du skal lave det, så tag det ud af køleskabet i god tid inden. Jeg bruger almindeligt saltet smør her.

Citronsaft – Laks og citron elsker hinanden, og riletten der er lidt fed af smør og mayonnaise har brug for syren fra citronen.

Skalotteløg – Giver den rette skarphed og smag men uden at blive for dominerende, som det ville gøre hvis du brugte almindelig løg.

Purløg og dild – Krydderurterne giver en fantastisk god smag, og de passer bare perfekt til laksen.

Kapers – Bidrager med et salt og let syrligt pift til den lidt fede rilette. Du må endelig ikke springe dem over, for de gør altså bare noget helt fantastisk i denne ret.

Hvordan laver man lakserilette?

Det er ikke svært at lave lakserilette. Når du først har fået dig et stykke god laks, ja så er du over halvvejs.

Først findeles laksen, og mayonnaise og creme fraiche blandes i en skål med det bløde smør. Så tilsættes citron samt finthakket skalotteløg, purløg, dild og kapers.

Så skal det smages til med salt og peber, og til sidst vendes den findelte laks i.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

rugbrødschips der bliver dyppet i en skål med lakserilette.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave riletten dagen før?

Ja det kan du fint gøre. Det smager faktisk bare ekstra godt når den lige har stået og trukket en dag i køleskabet.


Andre små frokostretter du måske vil synes om

fad med rilette af varmrøget laks og rugbrødschips.

Tips og Tricks

  • Smag til!
    • Det er så vigtigt at få smagt ordenligt til. Og tilsmagningen handler meget om hvor salt din laks er i forvejen. Så smag til til sidst med salt, peber og eventuelt mere citronsaft hvis du synes den mangler syrlighed.

Serveringsforslag

  • Server som en let frokost på et stykke ristet rugbrød eller ristet franskbrød.
  • Server som en forret på blinis eller i små vandbakkelser.
  • Brug til brunch- eller tapasbordet sammen med sprøde kiks eller rugbrødschips.

Elsker du laks?

Prøv også vores opskrifter på Salat med varmrøget laks og avocado eller Blinis med laks og flødeost.

Lakserilette med varmrøget laks i skåle med brød og citron.

Opskrift på rilette med varmrøget laks

Her er vores opskrift på en lækker lakserilette. Vi spiser den både som en del af en god brunch, som en tapasret, eller med brød til som en forret eller let frokost.

Den er cremet og lækker, og har mange gode smagsnuancer, som lige falder i vores smag. Vi håber du også vil forkæle din familie med den!

lakserille klar til servering i skål med rugbrødschips.
4.50 fra 4 stemmer

Lakserilette

Opskrift på lækker og cremet rilette med varmrøget laks og en masse god smag. Du kan servere den til brunch, tapas eller som frokost eller forret. Server den for eksempel på ristet brød, blinis eller med rugbrødschips eller kiks til.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 0 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Forret
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 240 kcal

Ingredienser

  • 300 g varmrøget laks
  • 1 ½ spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 50 g smør, blødt
  • 1 ½ spsk citronsaft
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk purløg
  • 1 spsk frisk dild
  • 1 spsk kapers
  • Salt, efter smag
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • Findel den varmrøget laks, husk at tjekke for ben.
    300 g varmrøget laks
  • Hak skalotteløget, purløg, dild og kapers fint.
    1 skalotteløg, 1 spsk purløg, 1 spsk frisk dild, 1 spsk kapers
  • Tag en skål frem og kom creme fraiche, mayonnaise, samt det bløde smør i. Pisk det grundigt sammen så der ikke er klumper af smør tilbage.
    1 ½ spsk creme fraiche, 2 spsk mayonnaise, 50 g smør
  • Tilsæt derefter citronsaft og det finthakkede purløg, dild, kapers og løg, rør rundt. Smag til med salt og peber. Husk at den røgede laks er salt i sig selv, så overdriv ikke med salt.
    1 ½ spsk citronsaft, Salt, Peber
  • Tilsæt til sidst den røgede laks og bland det hele grundigt sammen. Smag på det igen, og smag til hvis du synes den mangler salt, peber eller ekstra citronsaft.
  • Kom riletten på små glas eller i en skål, og server det koldt sammen med ciabatta eller et godt surdejsbrød.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 240kcalKulhydrater: 2gProtein: 14gFedt: 19gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 0.4gKolesterol: 50mgNatrium: 774mgKalium: 172mgFibre: 0.3gSukker: 1gA-vitamin: 454IUC-vitamin: 3mgCalcium: 21mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 11. januar 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, genudgivet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

2 kommentarer til “Lakserilette med varmrøget laks”

    • Hej Bente.

      Jeg tror ikke at der skulle ske noget ved at forberede den dagen i forvejen. 🙂

      Med venlig hislen og god weekend.

      Rasmus – Madformadelskere

      Svar
4.50 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.