Der er ikke noget som et veltilberedt andebryst. Andebryst i ovn, er en virkelig nem måde at lave et perfekt stegt andebryst på. Serveret med det helt klassiske tilbehør, så bliver det altså ikke meget bedre. Hvis du vil se hvor nemt det er at lave et perfekt andebryst, så læs med her og få vores opskrift.

andebryst på den nemme måde
Nu nærmer Mortensaften og julen sig, og det betyder and. Uanset om det er andebryst, andebryststeg, eller en hel and, så er elsker jeg den her tid med al den dejlige mad. Men hvorfor er det at de fleste kun spiser and til Mortensaften og til jul?
Hjemme hos os er der and på menuen hele året, og vi elsker det! And på grillen en lun sommeraften, serveret med en lækker frisk salat, nogle grillede løg og et godt brød til, det er bare godt! Eller et rosastegt andebryst i en god Ramen, med masser af friske grøntsager og et blødkogt æg.
Men det er uden tvivl til Mortensaften og til jul at anden er i højsæde hos de fleste. Her bliver den serveret med hvide kartofler, brunede kartofler, den gode julesovs og masser af rødkål. Det er sådan vi kender det, og det er forhåbentlig sådan det bliver ved med at være.
Vi var for nogle år siden i København sammen med nogle venner fra Italien, og her præsenterede vi dem for traditionel Dansk julemad. Faktisk havde jeg regnet med at de ville finde det en smule ulækker, men det var en succes! De skovlede i sig, og specielt anden og den brune sovs blev rost til skyerne.
Andebryst er faktisk utroligt nemt at tilberede, det eneste det kræver, er et godt stegetermometer, gerne et der kan sidde i når anebrystet er i ovnen. Du skal også bruge en god pande, for det skal først brunes af på panden for at få det lækre sprøde skind.
Mere juleinspiration
Ingrediensnoter
Andebryst – Find nogle gode kødfulde andebryster. Jeg har brugt Berberiandebryster her i opskriften. De vejer omkring 300 g. stykket.
Salt og peber – Som udgangspunkt er salt og peber nok som smagsgivere til andebryst. Men når det så er sagt, så kan du sagtens tilføje rosmarin, hvidløg eller hvad du lige har lyst til. Men den rene andesmag træder mest frem hvis du kun bruger salt og peber.
Hvordan laver man andebryst i ovn?
Første del af tilberedningen forgår faktisk på panden. Her kommer der en kort gennemgang af hvordan du laver det bedste ovnstegte andebryst.
Det forberedte andebryst kommes på en kold pande med skindsiden ned. Panden varmes op til middelhøj varme, og andebrystet brunes af på skindsiden til den er gylden og sprød. Brystet vendes og brunes kort af, hvor efter andebrystet placeres i et ildfast fad.
Fadet kommes i den forvarmede ovn, og tilberedes nu til kernetemperaturen er 66 grader. Andebrystet tages derefter ud og skal nu trække utildækket til i 5 – 10 minutter inden det skæres ud og serveres.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, det må det godt. Andebryst har en tildens til at blive tørt og hårdt i kødet når det bliver gennemstegt, så derfor serveres det tit rosa.
Ja, du kan sagtens fryse rester ned, så du har noget lækkert og nemt at tage op hvis trangen til and skulle komme over dig. Du kan for eksempel bruge frosne rester til en lækker anderilette.
Du kan servere andebryst med det helt traditionelle tilbehør som du også servere til julemaden. Men du kan også lave en lækker og frisk salat, nogle ovnstegte kartofler eller rodfrugter.
Du skal regne med ca. 200 g. kød pr. person. Det betyder at hvis du køber andebryster der vejer 300 gram, så er der mad nok til 3 personer i 2 andebryster.
Andebryst bør tilberedes til en kernetemperatur omkring 68 grader. Du kan tage det ud af ovnen ved 65-66 grader og så stiger temperaturen til ca. 68 grader når det står og trækker.
Tilbehør du måske vil synes om
- Brunede kartofler med fløde
- Hjemmelavet rødkål
- Andesovs
- Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder
- Grønkålssalat med æbler og valnødder
Tips og Tricks
- Kernetemperaturen
- Brug et stegetermometer når du skal tilberede kødet. Der kan være stor forskel i form og tykkelse, og kun med et termometer kan du være sikker på at få den rette tilberedning.
Serveringsforslag
- Server med det klassiske tilbehør som brunede kartofler og hjemmelavet rødkål.
- Server med en dejlig Rødkålssalat med appelsin og honningristede valnødder
Elsker du and?
Prøv også vores opskrift på Langtidsstegt andebryst eller Andebryst i airfryer
Opskrift på ovnstegt andebryst med sprødt skind
Her får du vores opskrift på et perfekt tilberedt rosastegt andebryst. Sprødt skind, lækker, mørt og saftigt, lige som det skal være. Du kan servere ovnstegt andebryst med traditionelt juletilbehør, eller sammen med en frisk salat med appelsin, fintsnittet rødkål og valnødder.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften på ovnstegte andebryster, og servere dem for din familie til Mortensaften eller bare når I skal hygge lidt ekstra.

Andebryst i ovn
Ingredients
- 2 andebryster
- Salt
- Peber
Instructions
- Ovnen forvarmes til 180 grader, sat op til almindelig ovn.
- Andebrysterne forberedes. Skær overflydende fedt og sener væk på kødsiden, og rids derefter skindsiden i et diagonalt mønster. Husk ikke at ridse ned i kødet.2 andebryster
- Krydder andebrysterne med salt og peber.Salt, Peber
- Kom andebrysterne på en kold pand og skru op til høj varme. Brun nu andebrystet af ved høj varme på skindsiden i ca. 3 minutter eller til skindet er gyldent og sprødt.
- Vend derefter andebrystet og brun det af på kødsiden i ca. 1 minut.
- Kom andebrystet i et ildfast fad med skindsiden op, og stil det i den forvarmede ovn. Tilbered det til kernetemperaturen er 66 grader.
- Når kernetemperaturen er nået tages andebrystet ud, og det lægges på en rist. Lad det trække i 5-10 minutter inden det skæres ud og serveres. – Når andebrystet står og trækker stiger kernetemperaturen et par grader til en sluttemperatur på cirka 68 grader.
- Andebrysterne skæres i skiver og serveres med det ønskede tilbehør.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 5. november 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her