Brunede kartofler med fløde er blevet en fast favorit herhjemme, og det er der god grund til. Piskefløden og salten giver en cremet karamelsauce med en rund og mild smag, og den hænger fantastisk godt fast i kartoflerne.
Vi har tidligere altid lavet brunede kartofler med sukker og smør, sådan som jeg lærte det af min mor. Men da vi kastede os ud i denne version med fløde, var dommen klar, især for Johannes, der i den grad ELSKER brunede kartofler.
Den klassiske version giver en mere bitter og kraftig karamelsmag, mens flødeversionen er mere børnevenlig og afbalanceret. Vi er nu gået over til denne opskrift både til jul og Mortensaften, når vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af maden.
Prøv også: Klassiske brunede kartofler med sukker og smør

Mere juleinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at koge og pille kartoflerne, de må gerne være afkølede når de skal bruges til brunede kartofler.1 kg kartofler
- Kom sukker på en pande og lad det smelte ved middel varme. Undgå at røre i sukkeret mens det smelter.2 dl sukker
- Tilsæt smør og rør rundt så det bliver blandet i det karamelliserede sukker. Tilsæt så vand og piskefløde lidt af gangen, så temperaturen ikke sænkes for meget. Rør rundt indtil karamellen er kogt op, og er jævn. Tilsæt så salt.20 g smør, ½ dl vand, 1 dl piskefløde, 1 tsk salt
- Hæld kartoflerne ned i panden til karamellen, og lad dem stå et minuts tid inden du rører i dem. Vend så kartoflerne rundt, og lad karamellen lige så stille koge ind i kartoflerne. De må gerne stå ved lav varme i 20-30 minutter, så de rigtig kan suge karamellen til sig. Vend jævnligt rundt i kartoflerne, så de bliver brunede hele vejen rundt.
- Du skal ikke gå i panik hvis karamellen ligner noget tyndt pjask lige når du kommer kartoflerne i. Karamelmassen skal op og koge for at få kartoflerne dækket perfekt i tyk karamel, så det kan være du skal skrue lidt op får at få massen til at koge ind. Det tager lidt længere tid end hvis man laver brunede kartofler uden væske i karamellen. Skru op, og rør jævnligt rundt hvis karamellen ser tynd ud, så skal det nok lykkes.
- Vend kartoflerne godt rundt i karamellen inden de serveres.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kartofler — de skal være kogte og pillede. Brug for eksempel aspargeskartofler eller den nemme version med kartofler fra glas. Vand — tilsættes for at få karamellen til at koge endnu bedre ind i kartoflerne. Salt — giver en dejlig smag af saltkaramel, som løfter hele retten.Tips til karamellen
Det er vigtigt ikke at blive utålmodig og skrue for højt op for varmen, da karamellen nemt kan brænde på. Lad sukkeret smelte ved middel varme, og skru eventuelt lidt ned, når det begynder at smelte. Tilsæt vand og piskefløde lidt af gangen, så temperaturen ikke sænkes for meget på panden. Hvis karamellen ligner noget tyndt pjask, lige når kartoflerne kommer i, er der ingen grund til panik. Karamelmassen skal op og koge for at dække kartoflerne perfekt i tyk karamel, det tager lidt længere tid end ved brunede kartofler uden væske. Skru op og rør jævnligt rundt, så lykkes det.Serveringsforslag
- Server til flæskesteg sammen med brun sovs og rødkål.
- Server til kogt hamburgerryg og grønlangkål.
- Server til andesteg og rødkålssalat.
Video
Tilføj dine egne noter






Simpelthen de bedste brunede kartofler, ever. Tusinde tak for skøn og nem opskrift/ forklaring ❤️
Det er da klart den opskrift jeg vil benytte fremover.
Glædelig jul herfra.🎄
Hej Bettina
De er nemlig bare så gode. Dejligt at du kunne bruge opskriften, og at de blev gode 😍
Rigtig glædelig jul 🎄
Mvh Tina