Populært:

Madformadelskere / Anledninger og højtider / Jul / Langtidsstegt and på rotisseri

Langtidsstegt and på rotisseri

5

/5

3 timer 35 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

3 timer 35 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Vi elsker en god andesteg på grillen, både til jul eller Mortensaften. Når man laver langtidsstegt and på rotisseri på sin grill, får man en mør and med saftigt kød og sprødt skind hele vejen rundt. Det er efter vores mening en af de bedste måder at tilberede en andesteg på. Læs med her og få vores opskrift.

and på rotisseri med fyld af æbler og svesker

Skal man langtidsstege and?

Hvis du har god tid, anbefaler vi altid at du langtidssteger din and. Det giver bare altid et rigtig godt resultat uden at anden bliver tør eller kedeligt i kødet. Anden tilberedes nænsomt ved lavere temperatur over længere tid, så fedtet får tid til at smelte og give saftigt og lækkert kød på hele anden.

Vi elsker jo at grille kød, og det meste af vores kød ryger på grillen. Det gælder også andestegen. Det er både på grund af smagen, og så er det bare rart at lave mad udenfor, fordi man ikke har problemer med stegeos i køkkenet og den slags.

Vil du hellere lave anden i ovnen, så læs: Andesteg i ovn

Saftig andesteg på rotisseri

Hvordan laver man and på rotisseri på grillen?

Det er faktisk ikke så svært at lave andesteg på grillen når man tager rotisseriet i brug. Du skal heller ikke bruge så mange ingredienser.

Til vores opskrift på andesteg på rotisseri og en helt fantastisk sauce af stegeskyen, skal du bruge:

  • En hel and
  • Svesker og æbler til at fylde i anden
  • Salt
  • Vand
  • Olivenolie
  • Andefond
  • Rødløg
  • Persille og timian
  • Laurbærblade

Anden skal grilles ved indirekte varme, og det første du skal gøre er at tænde grillen. Så skal anden forberedes og fyldes med salt, æbler og svesker.

Så skal din and på spyd, og smørres med lidt olie og have salt på skindet. Under anden skal der stå et fad eller en foliebakke med alle de lækre sager der senere bliver til andesovsen. Heri kommer vi gerne vand, andefond, løg, persille og timianblade samt laurbærblade og indmaden og vingespiserne fra anden. Det er alt sammen med til at give en god smag til sovsen.

Nu skal anden på grillen og snurre i en 3 timers tid eller til kernetemperaturen er nået. Når der er et kvarter tilbage skal der mere varme på, så skindet kan blive sprødt og lækkert. Når anden er færdig, skal den trække utildækket i 20 minutter inden den skæres ud. I mens kan andesovsen laves, find opskrift på andesovs her.

Find opskrift på and på rotisseri med mængder, stegetider og temperaturer længere nede på siden her.

And der snurrer rundt på spydet på rotisseri i weber grill

Den bedste opskrift på grillet andesteg på spyd

At grille sin juleand på rotisseri giver en saftig andesteg med mørt kød og sprødt skind. Det er en af vores foretrukne måder at lave andesteg på, og fyldt med æbler og svesker, får den masser af god smag. Juleanden kan sagtens laves på grill, og hvis du har et rotisseri for eksempel fra Weber, så er du rigtig godt stillet, og kan tilberede en super lækker and.

and på rotisseri med fyld af æbler og svesker
5 fra 3 stemmer

Langtidsstegt and på rotisseri

Opskrift på langtidsstegt and på rotisseri på grillen. Det giver en mør og saftig and med sprødt skind hver gang.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 3 timer
Hviletid 20 minutter
Samlet tid 3 timer 35 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 1312 kcal

Ingredienser

  • 1 and, ca. 2500 g. Tilberedningstiden forlænges med en time pr. 500 g.
  • 8 svesker
  • 1 æble
  • 2 spsk salt, kokkesalt
  • 1 l vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 5 dl andefond, I opskriften er der brugt Oscars andefond plus vand.
  • Hals samt indmad fra and
  • 1 rødløg, eller alm. løg
  • 1 spsk frisk persille
  • 2 kviste frisk timian
  • 3 laurbærblade

Sådan gør du

  • Forvarm grillen til 130 grader. Sat op til indirekte varme.
  • Anden forberedes. Skyl den grundigt i koldt vand. Fjern rester af fjer og indvolde, klip gumpen og og kasser den. Klip de yderste vingeled af og gem det dem, de skal i fadet med vand og fond.
    Dup anden tør med køkkenrulle.
  • Æblerne skylles grundigt, fjern kernehuset og skær det i både.
  • Fordel 1 spsk. salt indvendigt i anden, efterfulgt af svesker samt æblebådene. Luk anden i enden med 2 stegenåle.
  • Kom derefter anden på spydet til dit rotisseri. Smør den ind i en smule olie og gnid den sidste spsk. salt ind i skindet.
  • I en foliebakke/ildfast fad kommes vand, andefond, løg, frisk persille, frisk timian, laurbærblade, vingespidser, samt hals og indmad fra anden.
    Indmad og krydderurter til andesovsen
  • Kom dit rotisseri i den forvarmede grill og tænd så det roterer. Nu skal anden tilberedes ved 130 grader i ca. 3 timer.
    Hold øje med kernetemperaturen undevejs. Den endelige kernetemperatur bør ligge i mellem 75-78 grader inde ved låret og brystbenet.
    anden på rotisseriet klar til tilberedning
  • De sidste 15 – 20 minutter af tilberedningen hæves temperaturen til høj varme, så anden bliver lækker gylden og sprød i skindet. Dette gøres lidt før den ønskede kernetemperatur er nået, så den endelige temperatur bliver 75-78 grader.
    – Fjern drypbakken med skyen fra grillen inden du skruer op for varmen. Hæld skyen igennem en si og skum fedtet fra. Det skal bruges til saucen.
    Find opskrift på andesovs med skyen her.
  • Når anden er færdig tages den af rotisseriet og skal nu trække utildækket i minimum 20 minutter, inden den skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 1312kcalProtein: 36gFedt: 128gMættet fedt: 42gKolesterol: 241mgNatrium: 394mgKalium: 663mgA-vitamin: 533IUC-vitamin: 9mgCalcium: 35mgJern: 8mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Serveringsforslag

  • Server den lækre andesteg på grill til Mortensaften. Find alle opskrifter til Mortensaften her.
  • Server til julemiddagen med sovs, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

5 kommentarer til “Langtidsstegt and på rotisseri”

  1. 5 stars
    Fin opskrift
    Hvilken grill bruger du ?
    Jeg har en char broil, men når jeg bruger rotisseri kan jeg ikke have en bakke under når jeg griller en and eller to

    Svar
    • Hej Søren. 🙂

      Jeg har en Weber Summit, der er rigtig god plads, også til bakker under 🙂 På min gamle Weber satte jeg grillbakkerne under ristene direkte på de flavorizer bars der er over selve brænderne, det fungerede også fint.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hej Søren,
      Jeg har også en charbroil. Jeg fjerner grillpladerne og sætter drypbakken direkte på dyserne. Man skal være lidt forsigtig, men det har virket fint både til and, gås og pochetta.

      Svar
  2. Hej Rasmus.

    Hvis man skal genvarme den dagen efter, skal man så gå efter lavere slutttempetatur?

    Mvh Jesper

    Svar
    • Hej Jesper.

      Som udgangspunkt nej. Jeg plejer at partere den ud og lægge det i et fad. Så pensler jeg det med andefedt og varmer det op i en meget varm ovn, eller forsigt under grillen. Men det behøves ikke at være hele vejen op til kernetemperatur igen.

      Jeg håber at anden bliver god! 🙂

      Med venlig hilsen og glædelig jul.

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.