Helt perfekte bagekartofler i ovn er bare godt! Det er det perfekte tilbehør til en lækker bøf på grill, en culottesteg, eller helt enkelt med noget lækker fyld som en selvstændig ret. Det smager godt, det er så nemt at lave og prisen er i bund. Hvis du vil se hvordan du nemmest får succes med bagekartofler i ovn, så læs med her og få den nemme opskrift.

Den perfekte bagte kartoffel
Der er mange måder at lave bagekartofler på. Bagekartofler med folie, bagekartofler uden folie, bagekartofler på grill. Det det i virkeligheden handler om, er ikke så meget måden at lave dem på, men det endelige resultat.
Og hvordan er det så lige den perfekte bagekartoffel skal være? Cremet, med den der helt rigtige smag af bagt kartoffel, toppet med rigelige mængder af kryddersmør eller hvidløgssmør, og drysset med salt og peber og en smule frisk persille.
Jeg elsker bagte kartofler, de smager godt, det er nemt at lave og det er billig mad.
Hvordan laver man bagekartofler?
Det er simpelthen så nemt af lave bagte kartofler i ovnen, så hvis du ikke allerede har prøvet, så smid et par stykker i ovnen i aften og server de bedste bagte kartofler for din familie og venner. Her kommer en hurtig gennemgang af hvad du skal bruge og fremgangsmåden.
- Bagekartofler, gå efter de store, og uden alt for mange skrammer.
- Alufolie
- Salt
- Peber
- Krydder-, eller hvidløgssmør.
Forvarm ovnen til 200 grader. Vask kartoflerne grundigt under den kolde hane og pak dem ind i folie. I ovnen i 2 timer, eller til de er møre og så er der ikke så meget mere i det.

Bagekartofler opskrift
Her kommer vores opskrift på bagekartofler i ovn. Vejen til den perfekte bagte kartoffel på en nem måde. Server den som tilbehør til noget lækkert kød fra grillen, eller som en selvstændig ret med masser af spændende drys.

Bagekartofler opskrift
Ingredienser
- 4 stk bagekartofler, store
- Salt, efter smag
- Peber, efter smag
- Hvidløgssmør, efter smag
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn.
- Vask jord og skidt af bagekartoflerne.
- Pak nu bagekartoflerne ind i alufolie og placer dem på en rist midt i den forvarmede ovn. Efter 2 timer kan man "klemme" en smule på kartoflerne for at mærke om de er møre.
- Server kartoflerne i folie sammen med hvidløgs- eller kryddersmør samt salt og peber og et drys persille.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her