Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Kartoffeltårne med porrer og brunet smør

Kartoffeltårne med porrer og brunet smør

5

/5

45 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

45 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Hjemmelavede kartoffeltårne med porrer og brunet smør smager bare fantastisk! Serveret som tilbehør til en lækker og saftig okseculotte sammen med en god sauce, så bliver det ikke meget bedre. Læs med her og se hvor nemt det er at lave det perfekte kartoffeltårne hjemme i dit eget køkken.

Kartoffeltårne med porrer og brunet smør på fad

Tilbehør til hyggemad

Når det skal være ekstra lækker, eller det bare skal være noget andet end det vi plejer, så er der kartoffeltårne på bordet. De smager godt og de passer perfekt til et stykke godt grillet kød hele året, eller til en nytårsmenu når året nærmer sig sin afslutning.

Første gang jeg stiftede bekendskab med et kartoffeltårne, var på en restaurant for rigtig mange år siden. Nu er jeg selv gået i gang med at udvikle på “tårnet” og jeg må sige, at de bliver bare fantastiske! Sidst jeg serverede kartoffeltårne var til en culottesteg, lavet på min træpillegrill, dertil en kraftig rødvinssauce og nogle bønner med bacon viklet omkring.

Lad mig sige det med det samme, jeg er ikke vild med kartofler i deres helt originale form, det skulle da lige være en helt ny kartoffel bare med salt og peber. Men kartofler er en “magisk” ting og tænk på alt det de kan laves til. Pommes Anna, Pommes frites, flødekartofler, kartoffelmos, og jeg kunne blive ved. Der er ikke noget at sige til at kartoflen er så popolær som den er, med alt det den kan forvandles til.

Kartofler er også sunde, de indeholder en række vigtige næringsstoffer, såsom fibre, vitamin C, kalium og jern. Og så er der også en ekstra bonus ved den her lille Guldklump”, den er billig, så faktisk, så er kartoflen jo et sandt vidunder, og det kan da godt være at jeg selv skal til at spise nogle flere i deres helt enkle form.

Her i opskriften bliver de altså forvandlet til kartoffeltårne med porrer og brunet smør. Så mister de jo nok noget af deres “magi”, men smagen kan man ikke anfægte! Hvis du ikke har lavet kartoffeltårne før, så skal du bare i gang, de er forholdsvis nemme at lave, og de kan fryses ned både før og efter tilberedning.

nemme kartoffeltårne som tilbehør til aftensmaden

Ingrediensnoter

Kartofler – Jeg bruger bare helt almindelige spisekartofler. Ikke noget med aspargeskartofler, eller helt nye kartofler.

Porrer – Porre giver en rigtig god smag til kartoffeltårnene, rens dem godt og sørg for at få masser af den grønne del med.

Bacon – Ja, jeg “sniger” også en smule bacon i, det giver en dejlig let røget og salt smag.

Rosmarin – Frisk eller tørret. Kan erstattes med timian, eller en anden krydderurt efter smag.

Hvidløg – Hvidløg er en af de ting man enten hader eller elsker. Hvidløg giver en masse smagsnuancer og dybde. Spring det over hvis du ikke bryder dig om smagen.

Æg – Der skal æg til at binde “farsen” sammen.

Brunet smør – Brunet smør kan noget. Det har en let nøddeagtig smag og passer godt til de andre ingredienser. Det er ikke noget der træder meget frem i de endelige kartoffeltårne, men det kan anes.

Piskefløde – Piskefløde giver lidt til konsistensen og fedmen.

Purløg – Jeg elsker purløg og de giver også en masse smag til kartoffeltårnene.

Parmesan – Umami, salt og generelt bare en lækker smag. Det er det parmesan kan. Det kan springes over, eller erstattes af en tilsvarende ost.

Salt & Peber – Kan ikke undværes.

Rasp – Rasp bruger jeg til formen, så kartoffeltårnet slipper. Det skal også drysser over før de skal bages, det giver lidt “knas” på toppen.

Hvordan laver man kartoffeltårne med porrer og brunet smør?

Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laverr de bedste kartoffeltårne helt fra bunden. Der er lidt forberedelse, men ellers er det lige til.

De skrællede og udskårne kartofler koges til de er møre, vandet hældes fra og de stilles til siden for at køle af.

I mens kartoflerne køles af brunes bacon af i en gryde inden finthakket porre, hvidløg og rosmarin tilsættes. Når porrestykkerne bliver bløde, stilles det til siden for at køle lidt af.

Når kartoflerne er kølet ned kommes de op i gryden til porre og bacon. Tilsæt æg, brunet smør, fløde, purløg, parmesan samt salt og peber. Mos nu det hele sammen til en grov eller fin kartoffelmos efter smag.

En rund udstikker smøres og dyppes i rasp. Placér den på en bageplade med bagepapir, og fyld den nu med kartoffelmosen. Gentag processen til al kartoffelmosen er brugt.
Kartoffeltårnene drysses med en smule rasp inden de bages til de er gyldne i en forvarmet ovn.

Server med det samme, eller lad den køle ned og frys dem derefter.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Kartoffeltårne med bacon, porrer og brunet smør

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man kartoffeltårne?

De bagte kartoffeltårne kan holde sig et par dag på køl, eller de kan fryses ned.

Kan kartoffeltårne fryses?

Ja, de kan fryses både før og efter tilberedning. Så er der altid noget lækkert tilbehør lige til at komme i ovnen.

Skal man bruge brunet smør?

Ja, du kan bare bruge helt almindeligt smør i stedet for.

Kan man bruge andet end purløg

Ja, prøv med persille, løvstikke, ramsløg, salvie eller en anden frisk krydderurt.

Andre opskrifter med kartofler du måske vil synes om

Hjemmelavede kartoffeltårne med porrer, brunet smør og bacon

Tips og tricks til opskriften

  • Husk at smage på kartoffelmosen for at tjekke om den mangler krydderier.
  • Prøv at bruge forskellige krydderurter.

Serveringsforslag

Er du vild med disse kartoffeltårne?

Prøv også vores opskrift på Kartoffeltårne med bacon
fad med kartoffeltårne med persille
små lækre kartoffeltårne med porrer, brunet smør og bacon

Opskrift på hjemmelavede kartoffeltårne

Her får du vores opskrift på kartoffeltårne med porrer og brunet smør. De smager virkelig godt og er nemme at lave. De passer rigtig godt som tilbehør til alt lige fra en grillet bøf, til en ovnstegt kylling.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og servere dem som tilbehør til aftensmaden.

Kartoffeltårne med porrer og brunet smør på fad
5 fra 2 stemmer

Kartoffeltårne med porrer og brunet smør

Opskrift på kartoffeltårne med porrer og brunet smør
Lækre hjemmelavede kartoffeltårne. De smager helt fantastisk og er det perfekt tilbehør til et stykke godt kød fra grillen og en lækker sauce.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 604 kcal

Ingredienser

  • 850 g kartofler
  • 1 porre
  • 150 g bacon
  • 1 spsk frisk rosmarin, hakket fint
  • 1 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 3 spsk smør, brunet
  • 1 spsk piskefløde
  • 2 spsk purløg, hakket
  • 0,5 dl parmesan, revet
  • 1 tsk salt
  • Peber, efter smag
  • 1 dl rasp
  • Frisk persille, hakket

Sådan gør du

  • Start med at skrælle kartoflerne. Skær dem derefter i grove tern.
    850 g kartofler
  • I en stor gryde bringes vand i kog. Kartoflerne koges til de er møre, vandet hældes fra og de stilles til siden. Kartoflerne skal være lune når de skal moses.
  • I mens kartoflerne koges forberedes de andre ingredienser.
    Bacon skæres i små tern, porre renses og hakkes fint, hvidløg hakkes fint, rosmarin hakkes fint.
    I en gryde varmes olien op og baconternene svitses til de er gyldne. Den hakkede porre, hvidløg og rosmarin tilsættes og svitses med til porrestykkerne bliver bløde. Når det er færdigt stilles gryden til siden.
    1 porre, 150 g bacon, 1 fed hvidløg, 1 spsk frisk rosmarin
  • I en lille gryde brunes de 3 spsk. smør ved middel varme.
    – Smørret får en tydelig nøddeagtig duft når man bruner det. Pas på at det ikke brænder på.
    3 spsk smør
  • Når kartoflerne er kølet lidt ned kommes de op i gryden til bacon og porrer. Tilsæt æg, brunet smør, fløde, purløg, parmesan, salt og peber. Mos nu blandingen sammen til en grov eller fin kartoffelmos efter ønske.
    2 æg, 3 spsk smør, 1 spsk piskefløde, 2 spsk purløg, 0,5 dl parmesan, 1 tsk salt, Peber
  • Ovnen forvarmes til 200 grader alm ovn.
  • På en bageplade kommes bagepapir. Find nu en rund udstiksform i metal, ca. 8 cm. i diameter. Smør den med en smule smør og dyp den i rasp. Placer formen på bagepapiret og kom nu kartoffelmos i formen og pres den let ned. Løft formen forsigtigt og gentag processen til al mosen er brugt.
    Slut af med at drysse en smule rasp over hvert kartoffeltårn.
    1 dl rasp
  • Kom nu bagepladen med kartoffeltårnene i den forvarmede ovn og bag dem i 15 -20 minutter, eller til de er let gyldne og gennemvarme. Slut af med at drysse frisk hakket persille på toppen før servering.
    Frisk persille

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 604kcalKulhydrater: 60gProtein: 20gFedt: 32gMættet fedt: 14gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 0.4gKolesterol: 142mgNatrium: 1331mgKalium: 1116mgFibre: 6gSukker: 4gA-vitamin: 1005IUC-vitamin: 46mgCalcium: 256mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.