Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Bagte søde kartofler med mexicansk fyld

Bagte søde kartofler med mexicansk fyld

5

/5

1 time 35 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 35 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Bagte søde kartofler med mexicansk fyld er bare godt! En lækker, og mør bagt sød kartoffel, fyldt med lækkert krydret kød, guacamole, salsa. Det smager bare så godt serveret sammen med tortilla chips og lidt ekstra dip, så er der sat op til det perfekte mexicanske måltid. Hvis du har lyst til at se hvordan vi bager søde kartofler og fylder dem med lækkert mexicansk fyld, så læs med her og få vores opskrift.

opskrift på bagte søde kartofler med mexicansk fyld

Søde kartofler tex mex-style

Vi elsker søde kartofler! De er sunde, smager godt og så kan de bare bruges til så mange lækre opskrifter. Der er masser af grunde til at spise søde kartofler! Først og fremmest, så er der smagen. Og så er der det faktum at de er sunde, C, E, B-6 Vitamin, kalium, Jern er alle vigtige ting for kroppen og vores sundhed, så bare kør ind.

Bagte søde kartofler med kødfyld er en rigtig lækker måde at spise dem på. Kartoflerne bages i ovnn, eller mikroovnen og fyldes med alt muligt lækkert. Her i opskriften er det mexicansk fyld, men det kunne sagtens være alt muligt andet.

Vores børn elsker det når vi servere sødekartofler med fyld til aftensmaden. De synes det er sjovt selv at komme fyld i, og så kan man jo også vælge det man bedst kan lide.

Søde bagte kartofler med guacamole salsa og kødfyld

Hvordan laver man bagte søde kartofler med mexicansk fyld?

Lidt som med tacos og tortillas, så kan også her forberedes en masse i forvejen, så det egentlig kun er de søde kartofler der skal i ovnen inden spisetid. Her kommer en lille gennemgang af ingredienserne samt fremgangsmåden.

  • Søde kartofler
  • Hakket oksekød
  • Løg
  • Hvidløg
  • Spidskommen
  • Paprika
  • Salt
  • Tørret oregano
  • Chilipulver
  • Tomatkoncentrat
  • Vand
  • Tilbehør i form af:

De søder kartofler bages i en forvarmet ovn til de er møre. I mens kartoflerne bager i ovnen forberedes kødfyldet. I en gryde varmes olie op, og løg og hvidløg svitses, kødet tilsættes og svitses med. Krydderier tilsættes og svitses med. Tomatkoncentrat kommes i sammen med vand. det simrer ved svag varme til væsken er næsten fordampet.

De ønskede toppings forberedes. Tomaterne og agurken skæres i fine tern og den friske koriander hakkes. Vi plejer at lave guacamole og salsa, og så kan man med fordel også komme en smule creme fraiche på.
Lav et snit i de nu bagte søde kartofler og klem dem lidt så de åbner sig.

Nu fyldes de med guacamole, salsa, tomat og agurk, Kom lidt cremefraiche på og drys med frisk koriander. Server dem sammen med tortilla chips og ekstra dip.

Velbekomme.

Fyldte bagte søde kartofler

Opskrift på bagte søde kartofler med mexicansk fyld

Her kommer vores opskrift på den bedste bagte søde kartoffel, med lækkert tex mex-fyld. Du kan variere fyldet og komme lige det i du bedst selv kan lide. Jeg håber du får lyst til at prøve opskriften.

opskrift på bagte søde kartofler med mexicansk fyld
5 fra 1 stemme

Bagte søde kartofler med mexicansk fyld

Opskrift på bagte søde kartofler med mexicansk fyld
Søde kartofler smager fantastisk og når de bliver bagt i ovn og toppet med tex mex fyld og lækre toppings, er det en ret hele familien elsker at spise.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 20 minutter
Samlet tid 1 time 35 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Mexicansk
Antal 4 personer
Kalorier 767 kcal

Ingredienser

  • 4 søde kartofler, på ca. 300 g. hver

Kødfyld:

  • 3 spsk olivenolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • 1,5 tsk salt
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk chilipulver, efter smag
  • 1 tsk tomatkoncentrat
  • 1 dl vand

Topping:

  • ½ agurk
  • 2 tomater
  • Salsa, hjemmelavet, eller købt
  • Guacamole, hjemmelavet, eller købt
  • Creme fraiche, efter smag
  • Frisk koriander, fint hakket

Tilbehør:

  • 1 pose tortillachips, efter smag

Sådan gør du

  • Start med at forvarme ovnen til 200 grader alm. ovn.
  • Vask de søde kartofler og tør den grundigt. Prik dem over det hele med en gaffel. og sæt dem i den forvarmede ovn i ca. 1 time, eller til de er helt møre.
  • Når de søde kartofler er i ovnen forberedes kødfyldet. I en gryde/pande varmes olien op. Kom hakkede løg og hvidløg på og lad dem svitse ved middel varme til løgene bliver klare. Kom derefter kødet på og brun det af sammen med løg og hvidløg.
  • Nør kødet er brunet af tilsættes krydderierne, lad dem svitse med et par minutter inden tomatkoncentrat og vand tilsættes. Lad det koge op og lad det simre til det meste af væsken er fordampet.
  • Forbered Guacamole, Salsa, creme fraiche. Skær tomaterne og agurken i fine tern og hak korianderen fint.
  • Når de søde kartofler er bagt færdig tages de ud af ovnen. Lav et snit halvvejs igennem en sød kartoffel og klem den lidt ind fra siderne med fingrene. Fyld den derefter med kødfyld, salsa, guacamole, tomater, agurk og cremefraiche drys afsluttende med frisk koriander.
    Gentag processen for andre søde kartofler.
  • Server sammen med ekstra guacamole, salsa og tortilla chips. Velbekomme.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1kartoffel med fyldKalorier: 767kcalKulhydrater: 71gProtein: 29gFedt: 42gMættet fedt: 13gKolesterol: 93mgNatrium: 543mgKalium: 1812mgFibre: 13gSukker: 16gA-vitamin: 43680IUC-vitamin: 21mgCalcium: 175mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.