Små ovnbagte kartofler med tomater og hvidløg er en af de opskrifter vi vender tilbage til igen og igen. Kartofler kan godt virke lidt kedeligt, men her forvandles de til noget helt særligt. Cherrytomaterne “smatter” ud og danner en lækker tomatsovs, og hvidløg og rosmarin giver masser af smag.
Jeg nedstammer fra en lang linje af kartoffelelskere, og genet er gået videre til min søn Johannes, der elsker kartofler. Hos os spiser vi dem sjældent bare kogte, de bliver næsten altid forvandlet til noget lækkert, der passer til det vi skal have.
Disse ovnkartofler er et af de bedste eksempler på det. Det bedste ved denne ret er, at den næsten passer sig selv. Kom det hele i fadet, sæt det i ovnen, og rør bare rundt et par gange undervejs. Retten kan laves både i ovnen og på grillen, og passer perfekt som tilbehør til en god bøf, en grillet kylling eller en saftig culotte.
Prøv også: Kartofler og gulerødder i ovn

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 210 grader over- og undervarme.
- Kartoflerne skylles og dryppes af. Kom dem op i et ildfast fad sammen med olien.1 kg kartofler, ½ dl olivenolie
- Skyl tomaterne og kom dem op i fadet til kartoflerne. Tilsæt derefter hakket løg, hakket hvidløg, hakket rosmarin samt salt og peber.350 g cherrytomater, 2 løg, 2 spsk frisk rosmarin, 5 fed hvidløg, 2 tsk salt, Peber
- Bland nu det hele grundigt sammen, og placer fadet midt i den forvarmede ovn.
- Tilbered nu kartoflerne i ovnen i ca. 1. time og 15. minutter ved 210 grader over- og undervarme, eller til kartoflerne er helt møre. – Husk at vende rundt i kartoflerne et par gange under tilberedningen.
- Når kartoflerne er helt møre, tages fadet ud af ovnen. Server de små kartofler med tomater og hvidløg med det samme, og drys gerne med lidt hakket persille eller basilikum inden servering.Frisk persille
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Olie – Olivenolie eller rapsolie plejer at fungere godt. Kartofler – Små kartofler er bedst, kan du ikke finde dem, så del dine kartofler i halve. Tomater – Små cherrytomater, det plejer jeg at bruge. De “smatter” helt ud og bliver til en slags tomatsovs. Løg – Helt almindelige løg, skalotteløg eller rødløg. Du kan faktisk også bruge forårsløg. Rosmarin – Det var det jeg lige havde i frisk udgave. Du kan bruge tørret, eller helt andre krydderurter som løvstikke, timian, persille eller ramsløg. Hvidløg – Det giver en god smag med hvidløg, men du kan springe det over hvis du ikke bryder dig om smagen. Salt & Peber – Der skal en del salt til, du kan eventuelt lige smage på saucen undervejs og supplere med lidt ekstra hvis det ikke er nok. Kartofler suger meget salt, så det er en god ide at smage til undervejs.Tips og tricks
- Prøv at drysse parmesan ud over det hele lidt før det er færdigt i ovnen — det giver en rigtig lækker smag.
- Stik i kartoflerne med en kniv undervejs for at tjekke om de er færdige.
- Vil du variere opskriften, kan du tilsætte lidt chili for at give ekstra varme — det er fantasien der sætter grænserne.
Serveringsforslag
- Server til en god culottesteg, eventuelt sammen med sauce bearnaise.
- Server til grillet kylling med en frisk salat og flutes.
Opbevaring og holdbarhed
Resterne kan sagtens gemmes — de smager næsten endnu bedre dagen efter, hvor kartoflerne har trukket masser af smag fra saucen. Retten kan holde sig 3 dage på køl, eller resterne kan fryses ned.Tilføj dine egne noter




