Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Flødekartofler med porrer

Flødekartofler med porrer

5

/5

1 time 30 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 30 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækre og cremede ovnkartofler med fløde og porrer. Flødekartofler med porrer er bare lækkert og det passer helt perfekt som tilbehør til alt lige fra frikadeller til grillet okseculotte. Hvis du vil se hvor nemt det er at lave de bedste flødekartofler med porrer, så læs med her og få vores opskrift.

flødekartofler med porrer i sort ildfast fad

der skal være flødekartofler!

Lad mig nu bare slå det fast med det samme! Flødekartofler smager godt, det er nemt at lave og hvis jeg ikke fik det sagt, så smager det bare godt! Nu kan I ikke være i tvivl om hvor meget jeg sætter pris på veltillavede flødekartofler med porrer, og flødekartofler generelt.

Men hvordan er de nu lige med de der poser der ligger og lurer i køledisken? De hele er klart, lige til at drøne i et fad og smide i ovnen. Og ved I hvad? De er faktisk udmærkede, men de når altså stadig ikke de hjemmelavede flødekartofler med porrer til sokkeholderene.

Lad nu være med altid at vælge den nemme løsning, kast Jer ud at at lave Jeres helt egne flødekartofler. Man kan komme næsten alle grøntsager i et kartoffelfad og krydre det lige som man vil.

Der er bare noget rart ved flødekartofler, børnene elsker dem, og spørger altid om flødekartofler hvis menuen står på frikadeller eller hamburgerryg. Og det glæder jo mig, når jeg nu selv er så glad for flødekartofler.

Flødekartofler med porrer er endnu et tvist på en basisopskrift på flødekartofler. Den eneste forskel er at der kommer porrer i. Porrer tilfører en lækker og krydret smag til flødekartoflerne som de fleste vil sætte pris på, også børnene.

sort fad med flødekartofler med porrer

Ingrediensnoter

Kartofler – Jeg er mest til skrællede kartofler i flødekartofler. Jeg bruger et mandolinjern til at få ensartede skiver på cirka 3 millimeter. Hvis du ikke har sådan et, så kan de selvfølgelig også skæres med en kniv.

Porrer – Porrerne renses meget grundigt i rindende koldt vand, så alle rester af jord vaskes ud. Porrerne er omdrejningspunktet i den her opskrift, så gå efter et par store porrer.

Hvidløg – Hvidløget bidrager til smagen, og jeg synes personligt ikke at det kan undværes, når det så er sagt, så er det ikke alle der elsker hvidløg, så det kan udelades.

Piskefløde – Jeps, fuldfed piskefløde giver bare de bedste og meste cremede flødekartofler. Hvis du vil spare lidt på kalorierne, så kan du prøve med Cremefine.

Grov sennep – Sennep en en smagssag, jeg synes godt om den smag det giver til flødekartoflerne, men det kan udelades.

Laurbærblade – Laurbærblade giver en rigtig god smag til kartoffelfadet. Pil dem ud når du finder dem, de skal ikke spises efterfølgende.

Muskatnød – Muskatnød er lige som laurbærbladene med til at give flødekartoflerne den der helt rigtige hyggelige smag.

Hvordan laver man flødekartofler med porrer?

Det er ret nemt at lave flødekartofler med porrer. Her kommer der en hurtig gennemgang af hvor du gør.

I en stor gryde opvarmes fløde, sennep, salt, peber samt laurbærblade. De allerede skrællede og skiveskårne kartofler kommes i gryden sammen med de rensede porrer der ligeledes er skåret i tynde skiver.

Rør rundt og varm det hele igennem, det er med til at reducere tilberedningstiden en smule. Derefter hældes grydens indhold over i et ildfast fad og stilles i den forvarmede ovn, hvor det nu skal tilberedes til kartoflerne er møre og blevet gyldne i overfalden.

De færdige flødekartofler med porrer tages ud af ovnen og er nu klar til servering.

flødekartofler med porrer

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man flødekartofler?

Resterne af flødekartoflerne kan opbevares på køl i et par dage, hvorefter man kan fryse dem ned hvis man ikke får dem spist.

Kan jeg bruge andet end kartofler?

Ja, du kan prøve med søde kartofler, det smager også rigtig godt.

Andre retter med kartoffel du måske vil synes om

flødekartofler med porrer i sort fad med ske ved siden af

Opskrift på kartoffelfad med fløde og porrer

Her får du vores opskrift på klassiske flødekartofler med porrer. Det smager helt vildt godt, og er den perfekt følgesvend til en kogt hamburgerryg, frikadeller eller en god grillet culotte.

Det er nemt at lave sådan et kartoffelfad, og det passer selv i ovnen. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og lave lækre flødekartofler til familien. Det vil de med garanti sætte pris på. 41832 – 14468

flødekartofler med porrer i sort ildfast fad
5 fra 2 stemmer

Flødekartofler med porrer

Opskrift på flødekartofler med porrer
Opskriften på de perfekt ovnkartofler med fløde og porrer. Dette kartoffelfad passer perfekt til en kogt hamburgerryg, grillede nakkekoteletter eller en klassisk frikadelle. Det er skøn hverdagsmad til efteråret og vinteren.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 502 kcal

Ingredienser

  • 1,5 kg kartofler
  • 2 porrer
  • 3 fed hvidløg
  • 5 dl piskefløde
  • 1 spsk grov sennep
  • 3 laurbærblade
  • 2 tsk salt
  • Peber, efter smag
  • 1 knsp stødt muskatnød

Sådan gør du

  • Ovnen forvarmes til 210 grader almindelig varme.
  • Kartoflerne skrælles og skæres i skiver à ca. 3 mm. Det er rigtig nemt hvis du har et mandolinjern, ellers er det frem med kniven, pas på fingrene.
  • Hvidløg hakkes og porrerne renses grundigt i rindende koldt vand. De skæres derefter i tynde skiver.
  • I en stor gryde varmes fløden op sammen med grov sennep, laurbærblade, salt, peber samt stødt muskatnød. Smag det til og tilsæt kartoffelskiverne, porrer og hvidløg varm det op og lad det simre i ca. 5 minutter under omrøring.
  • Hæld derefter det hele op i et ildfast fad (23x23x6 cm). Kom nu fadet på den forvarmede ovn og tilbered flødekartoflerne i ca. 1 time eller til kartoflerne er møre og de er blevet lækre og gyldne på toppen.
  • Når flødekartoflerne er færdige, tages de af ovnen og serveres med det samme.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 502kcalKulhydrater: 51gProtein: 7gFedt: 31gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 9gKolesterol: 114mgNatrium: 856mgKalium: 1175mgFibre: 6gSukker: 3gA-vitamin: 1730IUC-vitamin: 54mgCalcium: 105mgJern: 3mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

2 kommentarer til “Flødekartofler med porrer”

  1. 5 stars
    Mange tak for opskriften. Jeg brugte dog lidt mere porrer og mindre kartofler samt en fedtfattig fløde da vi kæmper med højt kolesterol tal. Den smagte rigtig godt og jeg vil lave den igen med andre grønsager også.

    Svar
    • Hej Gabriella.

      Dejligt at du kunne lide opskriften 🙂 Og rigtig god ide med fedtfattig fløde. Det er jo det gode ved opskrifter, at man kan tilpasse dem så passer til ens egen smag.

      God Weekend.

      Rasmus – Mad For Madelskere.

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.