Kogt hamburgerryg er en af de retter, jeg elsker at lave, ikke kun fordi det smager fantastisk, men også fordi det er så nemt at gå til. Jeg laver den præcis som min mor altid har gjort det, og det slår aldrig fejl.
Det vigtigste for mig er, at hamburgerryggen er saftig og mør. Der er ikke noget værre end en hamburgerryg der har “lumret” i gryden alt for længe og er blevet tør og hård i kødet, det er bare ikke meningen. Med den rigtige fremgangsmåde og en god trækketid i kogevandet, bliver resultatet perfekt hver eneste gang.
Retten er et kongemåltid serveret med sønderjysk grønlangkål og brunede kartofler, og både børn og voksne herhjemme elsker det. Er der rester, er de oplagt som pålæg eller i pastaretter, og de kan sagtens fryses ned til senere.
Prøv også: Sønderjysk nytårsmenu

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Find en stor gryden frem. Kom hamburgerryggen i og hæld koldt vand over til det dækker stegen helt.1,5 kg hamburgerryg, Vand
- Kom sukker i vandet og skru op for varmen. Bring vandet i kog. Når vandet koger skrues der ned for varmen til middel varme. Kom låg på.3 spsk sukker
- Lad nu hamburgerryggen stå og simre i 45 minutter. Når der er gået 45 minutter, tages gryden af blusset og hamburgerryggen skal nu stå og trække i kogevandet i ca. 45 minutter yderligere inden den tages op og nettes fjernes.
- Skær hamburgerryggen ud i passende skiver og server den sammen med dit favorit tilbehør.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Hamburgerryg – Røget hamburgerryg, som kan købes i de fleste supermarkeder. Du kan få dem i forskellige størrelser, vi laver gerne lidt mere end vi behøver, for resten kan bruges som pålæg, i pastaretter eller bare spises dagen efter. Vand – Bare helt almindeligt koldt vand fra hanen. Du skal bruge nok vand, så det dækker stegen når den ligger i gryden.Tips og tricks
Husk hviletiden i vandet når hamburgerryggen har kogt. Det er virkelig vigtigt for at få en perfekt tilberedt og saftig hamburgerryg, så det må du endelig ikke springe over.Serveringsforslag
- Server med kogte kålpølser, brunede kartofler og sønderjysk grønlangkål.
- Server med flødekartofler eller en god kold kartoffelsalat.
- Server med stuvet spidskål eller stuvet grønkål og kartofler.
Rester
Rester kan spises kolde som pålæg eller du kan bruge rester af hamburgerryg i:- Pastafad med skinke og broccoli
- Omelet med skinke og ost
- Pastasalat med skinke
- Kartoffelsuppe med gulerødder og skinke
Tilføj dine egne noter
Vil du prøve at glasere din hambugerryg med et lækkert lag karamel udenpå?
Prøv vores opskrift på Glaseret hamburgerryg





