Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Hamburgerryg med grønlangkål

Hamburgerryg med grønlangkål

5

/5

1 time 35 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 35 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækker og saftig hamburgerryg, perfekte brunede kartofler og lækker grønlangkål. Hamburgerryg med grønlangkål er simpelthen en af mine livretter, og vi spiser det desværre alt for sjældent. Hvis du mangler opskriften på det perfekte måltid til en kold tid, så læs med her.

hamburgerryg med grønlangkål serveret med brunede kartofler og sennep

Er hamburgerryg med grønlangkål Vintermad eller..

Jeg elsker når de frostklare dage gør deres indtog. Det er nu at alle de lækre lidt “tunge” retter kommer på menuen. En af mine favoritter er hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler.

Det bliver simpelthen ikke bedre og jeg kan slet ikke lade være med at forspise mig. Og til trods for at jeg sværger på at jeg aldrig gør det igen, så falder jeg alligevel i igen..og igen..

Det kan bare noget, den salte røgede smag fra hamburgerryggen sammen med de søde brunede kartofler, den svagt bitre grønlangkål og til at runde det helt af, en god stærk sennep.

Men behøver hamburgerryg med grønlangkål nødvendigvis kun at være vintermad? Næ.. det må være det korte svar. Jeg synes faktisk godt at man kunne spise det året rundt, og det er der sikkert også mange der gør. Og det er også rigtig lækkert dagen efter, men sørg for at varme grønlangkålen rigtig godt igennem, så man ikke ender ud med en omgang ondt i maven.

Resterne af en hamburgerryg kan skæres op til pålæg, bruges i pastaretter, eller trylles om til en lækker fuglekvidder, så er der noget lækker pålæg i de følgende dage. Du kan selvfølgelig også fryse resterne af hamburgerryggen ned, så er der noget nemt i fryseren lige til at tage op.

Herunder finder du vores opskrift og tips til den perfekte kogte hamburgerryg og lækker hjemmelavet grønlangkål, der er maser af velsmag go jeg vil helt klart foreslå at i serverer en iskold øl til.

tallerken med hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler

Ingrediensnoter

Hamburgerryg – find en flot røget hamburgerryg. De er forholdsvis billige og som jeg har skrevet tidligere, så er resterne af en hamburgerryg alsidig som restemad.

Grønkål – Du kan sagtens bruge frisk grønkål, det skal selvfølgelig blancheres inden brug. jeg plejer bare at bruge en pakke frossen, farven er ikke så slot som den friske, men det smager lige så godt.

Smør – Masser af smør skal der til at få den der rigtige intense smag frem.

Kartofler – Det er et must i min sønderjyske grønlangkål.

Piskefløde – Piskefløden er med til at give en mere cremet konsistens.

Kogvand fra hamburgerryg – tilfører en lækker salt og røget smag til din grønlangkål.

Sukker, salt og peber – Den hellige treenighed i mit køkken. Tilsættes efter smag.

Hvordan laver man hamburgerryg med grønlangkål?

Her kommer der en kort gennemgang af hvordan du tilbereder den perfekte hamburgerryg med grønlangkål. Det tager et par timer fra man starter til man slutter og kan servere, men det meste af tiden passer det bare sig selv.

Grønlangkålen og de brunede kartofler kræver lidt opmærksomhed, opskriften på de bedste brunede kartofler kan du også finde på vores side, eller klikke her.

Hamburgerryggen kommes i en stor gryde, den dækkes med koldt vand og der tilsættes en smule sukker. Vandet bringes i kog, hvorefter der skrues ned til det simrer og låget kommes på.

Når kogetiden for hamburgerryggen er gået fjernes gryden fra varmen, og hamburgerryggen skal nu står og trække i kogevandet. Når der er ca. en halv time tilbage af trækketiden for hamburgerryggen, startes grønlangkålen og de brunede kartofler op.

Når du skal lave grønlangkålen, skal kartoflerne skrælles og koges møre i rigeligt vand, hvorefter de moses groft.
I en anden gryde smeltes smørret hvorefter den frosne grønkål kommes i. Lad den simre og tø op i smørret. Når grønkålen er er tøet, tilsættes de øvrige ingredienser til grønlangkålen og den smages til.

Hamburgerryggen tages og og nettet fjernes. Den skæres i passende skiver og serveres sammen med en god portion grønlangkål, brunede kartofler og en god stærk sennep.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hamburgerryg med grønlangkål og brune kartofler

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge frisk grønkål?

Ja det kan du godt. Grønkålen skal hakkes og blancheres før den er klar til brug. Derfor synes jeg det er nemmere at købe en pakke frossent. Det smager lige så godt synes vi.

Kan resterne gemmes?

Ja! Du kan sagtens spise resterne dagen efter. Varm grønkålen rigtig godt igennem, og server eventuelt hamburgerryg kold. Du kan også fryse rester af hamburgerryggen ned eller bruge den som pålæg eller i en pastaret.

Andre opskrifter du måske vil synes om

hamburgerryg med grønlangkål samt brunede kartofler og sennep

Opskrift på sønderjysk grønlangkål og hamburgerryg

Her får du vores opskrift på alletiders hyggeret med fuld drøn på smagen. Hamburgerryg med grønlangkål smager godt, og er jo nok mest en sønderjysk ret. Vi elsker at sætte tænderne i sådan en tallerken herhjemme.

Vi håber du får lyst til at prøve at servere den for din familie. Det er ikke altid vores børn vil spise grønlangkål, men de elsker hamburgerryg og brunede kartofler. Du kan også servere retten med hvide kartofler i stedet for de brune hvis du har lyst.

hamburgerryg med grønlangkål serveret med brunede kartofler og sennep
5 fra 1 stemme

Hamburgerryg med grønlangkål

Opskrift på hamburgerryg med grønlangkål
Sønderjysk grønlangkål og kogt hamburgerryg er rigtig vinterhyggemad herhjemme. Vi elsker det, og serveret med brunede kartofler er det et himmelsk måltid. Vi håber du får lyst til at prøve retten hjemme hos Jer.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 1 time 35 minutter
Samlet tid 1 time 35 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 927 kcal

Ingredienser

Hamburgerryg

  • 1,5 kg hamburgerryg
  • vand
  • 3 spsk sukker

Sønderjysk grønlangkål

  • 500 g grønkål, frossen, hakket
  • 300 g kartofler
  • 1 dl piskefløde
  • 125 g smør
  • 1 dl kogevand fra hamburgerryg, evt. ekstra til at justere konsistensen
  • 2 tsk sukker, eller efter smag
  • 2 tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

Hamburgerryg

  • Kom hamburgerryggen i en stor gryde.
  • Hæld koldt vand over så det dækker hamburgerryggen.
  • Tilsæt 3 spsk. sukker og skru op for varmen.
  • Når vandet koger skrues der ned for varmen så det simrer. Kom nu låg på gryden og lad hamburgerryggen simre i vandet i 45 minutter.
  • Når tiden er gået tages gryden af varmen. Lad hamburgerryggen stå og trække i 45 minutter i kogevandet inden den tages op.

Sønderjysk grønlangkål

  • Man starter på grønlangkål (og kartofler) når der er ca. 35 minutter tilbage af trækketiden for hamburgerryggen.
  • I en skål med rigeligt vand koges kartoflerne møre. Pil dem efter følgende og mos dem til en grov mos.
  • Find en tykbundet gryde frem og kom smørret i. Varm det langsom op ved middel varme. Tilsæt den frosne grønkål og tø den langsom op i smørret ved svag varme.
  • Tilsæt derefter moste kartofler, fløde, kogevand fra hamburgerryg samt salt og sukker, og lade det koge op ved svag varme. Smag til med ekstra salt, peber samt sukker og kogevand.
  • Konsistensen skal være tyk, men stadig cremet. Konsistensen kan justeres med ekstra kogevand fra hamburgerryggen hvis den bliver for tyk. Kogevandet giver også den gode let røgede smag.
  • Nu er den sønderjyske grønlangkål klar til servering. Den kan også stå og simre ved svag varme til maden skal på bordet. Husk at røre rundt, så det ikke brændet på.
  • Fjern nettet fra hamburgerryggen og skær den i passende skiver, og server sammen med grønlangkålen og eventuelt brunede kartofler.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 927kcalTransfedt: 1gKolesterol: 308mgNatrium: 7314mgKalium: 2165mgFibre: 2gA-vitamin: 13638IUC-vitamin: 167mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.