Kålpølser smager bare godt! Men hvordan laver man kogte kålpølser for at får det bedste resultat. Her får du vores tips til hvordan du laver den saftigste kogte kålpølse til nytårsmenuen. Læs med her og se hvor nemt det er.
kålpølser eller ej..
Vi kan ikke nærme os nytår og ikke tale om kålpølser, særligt fordi vi jo bor i Sønderjylland.
Enten så elsker man kogte kålpølser, eller også falder man i den anden grøft sammen med dem der ikke bryder sig om dem. Jeg var i mange år i den “forkerte” grøft sammen med dem der ikke bryder sig om kålpølser. Måske det hang sammen med at jeg generelt ikke er fan af kogte pølser, men foretrækker dem ristet eller grillet.
Åbenbaringen er for mig sket gradvist vil jeg sige.. Der er noget med kogte pølser der stadig ikke lige er mig, men når det kommer til kålpølser, så forholder det sig nu anderledes.
Kålpølser har en fantastisk krydret og salt umamismag, som man bare ikke får i andre pølser, og uanset om du koger, griller eller steger dem, så smager de bare godt!
Den perfekte grillpølse, det er sådan jeg vil beskrive en kålpølse, for selvom den jo nok meste er kendt i kogt format, så er det en helt fantastisk grillpølse, der er helt på højde med en rigtig sønderjysk ringridderpølse.
Her i Sønderjylland er kålpølsen fast på nytårsmenuen, sammen med kogt hamburgerryg, grønlangkål og brunede kartofler. Det er en fantastisk lækker menu med fuld drøn på smag og konsistens.
Men hvordan er det så lige man laver de der kogte kålpølser? Umiddelbart burde det være indlysende. Men hvis du vil være helt sikker på at resultatet bliver saftigt, og med det helt rigtige knæk, så læs hvordan vi gør herunder.
Ingrediensnoter
Kålpølser – Der er maser af producenter der laver kålpølser, og hver har sin egen favorit. Jeg er glad for dem fra Carl Vollstedt.
Hvordan laver man kogte kålpølser?
Det er heldigvis ikke svært at koge kålpølser. De fleste sønderjyder spiser dem til nytår sammen med hamburgerryg, grønlangkål og brunede kartofler, men de smager skønt hele året rundt.
Først skal du have vand i en gryde og bringe det i kog. Når vandet koger, kommes pølserne i, og der skrues ned så det simrer.
Efter 5 minutter tages gryden af blusset og pølserne trækker 15-20 minutter i vandet inden de er klar til servering.
Husk at server en god stærk sennep med dine kålpølser.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan købe kålpølser i de fleste større supermarkeder her op til nytår. Hvis du ikke kan finde dem i butikkerne kan de bestilles online.
Når vandet koger skal pølserne i. De skal koge 5 minutter og derefter trække i vandet i 15-20 minutter inden de er klar til servering.
Andre sønderjyske opskrifter du måske vil synes om
- Sønderjysk grønlangkål
- Solæg – Sønderjyske æg
- Fedtkager – Mormors sønderjyske fedtkager
- Glaseret hamburgerryg
- Brunede kartofler med fløde
Opskrift på tilberedning af kålpølser
Her får du vores opskrift på tilberedening af kålpølser. Det er slet ikke svært at lave perfekte kogte kålpølser der både er saftige og har det rigtige knæk når man kender den korrekte kogetid.
Hvis du også er med på kålpølse-holdet, så håber jeg at du får lavet en portion fantastiske kålpølser til familien. De kan serveres på sønderjysk manér med grønlangkål og brunede kartofler eller med dit favorittilbehør.
Kogte kålpølser
Ingredienser
- 4 kålpølser
Sådan gør du
- Fyld en gryde med vand. Bring vandet i kog og kom derefter kålpølserne i det kogende vand.
- Skru ned for varmen så det simrer og kog nu kålpølserne i 5 minutter. Tag derefter gryden af blusset og lad pølserne ligge i vandet og trække i 15-20 minutter inden de er klar til servering.
- Server kålpølserne med brunede kartofler, masser af sønderjysk grønlangkål og en god stærk sennep.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her