Sirupslagkage er en perfekt adventskage, og det er en af mine favoritter når vi snakker julekager. Det er en saftig og krydret kage, som er delt på midten og fyldt med en lækker smørcreme i midten. Øverst er der et lag lækker chokoladeganache. Læs med her og få vores opskrift på den bedste sirupskage med smørcreme.

Den bedste julekage
Sirupskagen eller sirupslagkagen som det jo faktisk er, er uden sammenligning den bedste julekage hvis du spørg os.
Det er simpelthen en perfekt kombination af den krydrede sirupskage, den søde og lidt syrlige abrikosmarmelade og den silkebløde smørcreme. På toppen kommer vi en cremet chokoladeganache, som lige giver prikken over i’et.
Denne her opskrift er tager faktisk udgangspunkt i en opskrift jeg har fået af min svigermor. Nu har jeg hørt Rasmus snakke om hans mors sirupslagkage i stort set alle de år vi har kendt hinanden, så i år blev året hvor jeg kastede mig ud i det.
Jeg spurgte svigermor pænt om opskriften, og lavede den så om, så den passede til de smage jeg synes en sådan julekage skal have. Jeg ved ikke helt hvor gammel hendes opskrift er, men den er i hvert fald skrevet ned før Rasmus blev født fortalte hun.
I svigermors version skal der romessens i smørcremen. Det havde helt sikkert også været lækkert, men jeg gik med en mere traditionel og børnevenlig vaniljesmørcreme.
Og så selvfølgelig abrikosmarmelade i, det synes jeg hører sig til.
Den mørke chokolade på toppen afrunder kagen super godt, og den lette bitterhed fra chokoladen er et godt modspil til den ellers søde kage.
Det er helt sikkert en kage som jeg vil lave igen og igen, år efter år, og Rasmus sagde endda at det var den bedste kage jeg nogensinde har bagt.. Det siger jo ikke så lidt, men nu var det jo også hans mors opskrift.
Hvis du også vil prøve den bedste opskrift på sirupskage, og den ultimativt bedste julekage eller adventskage du kan komme i nærheden af, så får du den altså her.
Flere julelækkerier
Ingrediensnoter
Sirup – Vi brugte mørk sirup, men den originale opskrift foreskriver lys sirup, så jeg vil påstå at du nok kan bruge begge dele.
Smør – Masser af smør skal der til. Både i kagedejen og i smørcremen. Brug rigtig smør og ikke et blandingsprodukt.
Hvedemel – Brug en helt almindelig hvedemel
Sukker – Du skal bruge almindeligt sukker til kagedejen og flormelis til smørcremen.
Krydderier – Jeg har brugt kanel, nelliker, kardemomme og ingefær, sammen smager de bare af jul for mig.
Vand – Jeg har ikke set andre opskrifter bruge vand i sådan en kage, men det fungerer super godt. Det skal være koldt vand.
Hvordan laver man sirupskage med smørcreme?
Denne kage indeholder lidt forskellige elementer, men de enkelte elementer er faktisk ikke så svære at lave.
Det første du skal gøre, er at lave det skal skal blive til kagebundene i lagkagen. Dejen laves ved først at smelte smør, sirup og sukker sammen. Når sukkeret er opløst og massen er helt jævn, så er man klar til at røre mel, natron og krydderier i.
Efterfølgende røres koldt vand i lidt af gangen, og til sidst to æg.
Nu skal kagedejen i en smurt springform og bages i ovnen intil den er gennembagt. Når den er kølet ned, kan kagen deles på midten, så man får to lag.
Det nederste lag smørres med abrikosmarmelade.
Oven på marmeladen smørres smørcremen, som bliver pisket af blødt smør, flormelis og vanilje. Når smørcremen er på, skal toppen af kagen lægges på.
Øverst skal der chokoladeganache, som laves ved at opvarme fløde og herefter smelte mørk chokolade i fløden. Den lune ganache hæles over kagen, og der drysses med hakkede mandler som pynt.
Nu er kagen klar til servering. Den bliver ikke dårligere af at trække i køleskabet til dagen efter.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Når sirupskagen er samlet med smørcreme i midten, så skal den opbevares på køl. Hvis det bare er bundene, så kan de pakkes godt ind og opbevares udenfor køl hvis de skal bruges dagen efter.
Ja du kan godt fryse rester af kagen ned.
Ja du kan bruge hvad du har lyst til. Eventuelt andre typer af nødder eller sukkerkrymmel. Det er helt op til dig.
Appelsinmarmelade fungerer også rigtig godt i denne kage.
Ganachen smager skønt, og den lidt bitre chokolade er god til den søde kage. Du kan dog også vælge at bruge almindelig glasur på toppen, men det vil selvfølgelig være lidt sødere. I så fald kan du lave glasuren med flormelis, kakao og lidt vand til du har den rette konsistens.
Andre juleopskrifter du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Bag bundene i god tid
- HVis du har muligheden for det, så kan du bage bundene dagen før du skal servere kagen. Så er de klar til at samle kagen på dagen. Du kan også bage dem i endnu bedre tid, og fryse dem ned til de skal bruges.
Serveringsforslag
- Server som en dejlig julekage til julekalender TV med familien eller til en kop te og adventshygge.
Elsker du denne opskrift?
Prøv også vores opskrift på Sirupsroulade med smørcreme eller Ølkage
Opskrift på den bedste julekage
Her får du vores opskrift på en klassisk sirupskage med smørcreme og chokoladeganache. Den er fuld af gode julesmage og minder fra barndommen.
Vi håber du får lyst til at gå i køkkenet og lave en skøn sirupslagkage til din familie. Det er den bedste julekage eller adventskage, og det er en kage som både børn og voksne elsker at spise.

Sirupskage med smørcreme
Ingredienser
Sirupskage
- 250 g mørk sirup
- 250 g sukker
- 250 g smør
- 500 g hvedemel
- 2 tsk natron
- 2 tsk stødt kanel
- 2 tsk stødte nelliker
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt kardemomme
- 3 dl vand, koldt
- 2 æg
Fyld
- 250 g flormelis
- 250 g smør, blødt
- 1 vaniljestang
- 2 dl abrikosmarmelade
Chokoladeganache
- 1 dl piskefløde
- 100 g mørk chokolade
- 20 g mandler
Sådan gør du
Kagebunde
- Tænd ovnen op 170 grader almindelig over- og undervarme.
- Opvarm sirup, smør og sukker i en gryde under omrøring. Fortsæt til sukkeret og smør er smeltet, og du har en jævn masse.250 g mørk sirup, 250 g sukker, 250 g smør
- Bland hvedemel, natron og alle krydderierne sammen, og rør det herefter i sirup/smør/sukker-blandingen.500 g hvedemel, 2 tsk natron, 2 tsk stødt kanel, 2 tsk stødte nelliker, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk stødt kardemomme
- Rør nu koldt vand i lidt af gangen, og rør til sidst to æg i dejen.3 dl vand, 2 æg
- Smør en springform på 26 cm i diameter og drys den med mel. Hæld herefter dejen i springformen.
- Bag kagen ved 170 grader i 60-75 minutter eller til kagen er gennembagt når du stikker en nål eller gaffel i midten af den.
- Lad kagen køle helt ned på en bagerist inden den skal samles. Lad den stå i formen en halv times tid inden du tager den ud, så du undgår at den går i stykker.
Samling
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland lidt af flormelissen med vaniljekornene og pisk herefter vanilje og smør rigtig godt.1 vaniljestang, 250 g smør
- Tilsæt flormelis lidt af gangen, og pisk godt til du har en glat og luftig smørcreme.250 g flormelis
- Flæk kagen på midten, og smør nederste bund med abrikosmarmelade.2 dl abrikosmarmelade
- Smør smørcremen ovenpå marmeladen, og læg derefter toppen af kagen på.
Chokoladeganache
- Hak chokoladen groft.100 g mørk chokolade
- Opvarm fløden i en gryde over middel varme. Når den er varm, tages den af blusset, den skal ikke helt op og koge, men næsten.1 dl piskefløde
- Tilsæt den hakkede chokolade til den varme fløde, og rør rundt til den er smeltet og du har en jævn og blank ganache.
- Lad den stå 5 minutter så den ikke er alt for varm, og hæld så den lune ganache over kagen. Pynt med hakkede mandler.20 g mandler
- Server kagen straks når ganachen har sat sig, eller opbevar den på køl til servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 6. december 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Kagen er god, men selve toppen af kagen, sprækker hele vejen rundt. Hvilket gør den ikke kan samles. Har jeg gjort noget forkert?
Hej Ditte
Hvis det er fordi toppen hæver op og så sprækker, så vil jeg gætte på at det er pga. for høj varme. Ovne varmer meget forskelligt, så prøv at skrue 10 grader ned, og se om det hjælper på problemet.
Dejligt at høre at kagen smagte godt trods sprækket top.
Mvh Tina