Risalamande cheesecake

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker julen og traditionel julemad, men nogle gange er det sjovt at prøve noget nyt. Her er vores opskrift på en risalamande cheesecake, som altså indeholder alle de dejlige risalamande-smage, men på en ny måde.

Risalamande er sådan noget der lidt deler vandene føler jeg. Enten er man vild med det, ellers er det ikke lige noget for en. Hvis du vil prøve at servere julens risalamande på en ny måde, så prøv denne dejlige risalamande cheesecake.

Den er faktisk ikke så svær at lave, og den er en perfekt fusion mellem en cheesecake og den traditionelle danske risalamande. Du kan servere den både som dessert og bare som en lækker kage til eftermiddagskaffen her i julen.

risalamande cheesecake med kirsebærgele og brændte mandler.

Flere julelækkerier

Opskrift

Risalamande cheesecake

5 fra 2 stemmer
Nem og lækker cheesecake med risalamande. Det er en julekage, som du kan servere som alternativ til traditionel risalamande eller som en dejlig kage til julefrokosten.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Køleskab 4 timer
Samlet tid 5 timer 30 minutter
Antal8 person

Ingredienser
 

Risengrød
  • 1 dl vand
  • 1 dl grødris
  • 5 dl sødmælk
  • 1 knsp salt
Bund
  • 220 g brunkager, eller andre julesmåkager
  • 100 g smør
Risalamandecreme
  • 400 g risengrød, kold
  • 3 blade husblas
  • 80 g mandler
  • 1 vaniljestang
  • 60 g flormelis
  • 150 g neutral flødeost
  • 2 ½ dl piskefløde
  • 2 spsk portvin, eller mandellikør
Kirsebærgele
  • 3 blade husblas
  • 1 glas dessertkirsebær, 390 gram
Pynt
  • Brændte mandler
  • Chokoladekugler, eller andet pynt

Udstyr

  • Springform 20 cm
  • Kageplast

Fremgangsmåde
 

Risengrød
  1. Kog vandet op, og tilsæt så grødris. Lad risene koge i 2 minutter under omrøring, og tilsæt så mælken. Kog op under omrøring, skru så ned til lav varme og læg låget op. Rør i grøden jævnligt og tilbered den i cirka 45 minutter til risene er møre og grøden er jævn og cremet. Kom salt i, og lad grøden køle ned inden den bruges i kagen.
    1 dl vand, 1 dl grødris, 1 knsp salt, 5 dl sødmælk
    risengrød i gryde
Bund
  1. Kom bagepapir i bunden af en springform på 20 cm og beklæd siderne med kageplast.
  2. Smelt smørret i en gryde.
    100 g smør
  3. Kom brunkagerne i en foodprocesser, og kør den til de er finthakkede. Hvis du ikke har en foodprocesser, kan du bruge en minihakker eller banke dem med en kagerulle.
    220 g brunkager
    finthakkede brunkager i foodprocessor
  4. Bland brunkagekrummerne og det smeltede smør sammen, og pres det ned i bunden af formen med en ske. Sæt herefter bunden i køleskabet mens du forbereder cremen.
    brunkagebund til cheesecake
Risalamandecreme
  1. Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 10 minutter.
    3 blade husblas
  2. Smut mandlerne og hak dem fint.
    80 g mandler
  3. Mål 400 gram af risengrøden af.
    400 g risengrød
  4. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med flormelis.
    1 vaniljestang, 60 g flormelis
  5. Bland de hakkede mandler, vanilje, flormelis, flødeost og kold risengrød sammen.
    150 g neutral flødeost
  6. Varm portvinen op i en gryde. Når den er varm, tages den af blusset. Vrid husblassen for overskydende vand, og smelt den ud i den varme portvin. Lad det køle ned til stuetemperatur, og vend det så i risengrødsmassen.
    2 spsk portvin
  7. Pisk fløden til en blød flødeskum. Vend flødeskummen sammen med risengrødsmassen, så du får en luftig risalamande.
    2 ½ dl piskefløde
  8. Hæld risalamandecremen over bunden, og sæt kagen på køl i minimum 2 timer, så kagen kan sætte sig inden geleen kommes på toppen.
    risalamandecreme til cheesecake
Kirsebærgele
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
    3 blade husblas
  2. Si kirsebærene fra lagen, og gem begge dele.
    1 glas dessertkirsebær
  3. Fordel kirsebærene på toppen af kagen.
    kirsebær på toppen af cheesecake
  4. Mål 2,5 dl kirsebærlage op, hvis du mangler lidt, så tilsæt lidt vand.
  5. Opvarm 2 spsk af lagen i en gryde, og tag så gryden af varmen. Vrid husblassen og smelt den i den varme lage. Bland herefter den resterende lage sammen med, og lad massen køle helt ned.
  6. Hæld den afkølede kirsebærsaft over kagen. Brug en ske, som du holder på hovedet, og hæld forsigtigt saften ud over skeen, så den fordeles nænsomt på kagen. Hvis lagen er for varm eller hældes på i en hård stråle, risikerer du at smelte risalamandecremen, og lagene vil ikke blive skarpe i kagen.
  7. Sæt kagen på køl i minimum 2 timer men meget gerne til dagen efter så den kan nå at sætte sig rigtig godt.
Servering
  1. Tag springformen og kageplasten af, brug en kniv til at køre langs kanten af kageplasten for at få det skarpeste resultat.
  2. Pynt kagen med hakkede brændte mandler og chokoladekugler, eller lige som du har lyst til.
    Brændte mandler, Chokoladekugler
  3. Nu er kagen klar til servering – Glædelig jul

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 657kcalKulhydrater: 72gProtein: 10gFedt: 37gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 12gTransfedt: 0.5gKolesterol: 86mgNatrium: 395mgKalium: 360mgFibre: 2gSukker: 37gA-vitamin: 1088IUC-vitamin: 4mgCalcium: 177mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Risengrød – Det første du skal gøre, er at koge risengrød. Den skal nemlig køle helt ned før du kan bruge den i cheesecake-massen.
Flødeost – Ingen cheesecake uden ost selvfølgelig. Du skal bruge en neutral flødeost, for eksempel fra Buko eller Philadelphia.
Vanilje – Vi bruger korn fra en vaniljestang, men du kan også lave kagen med vaniljepulver eller vaniljepasta i stedet.
Husblas – Både selve cheesecake-massen og geleen på toppen skal sættes med husblas. Det er slet ikke så svært at arbejde med som mange tror.
Dessertkirsebær – Jeg laver geleen af lagen fra dessertkirsebær. Jeg bruger også kirsebærrene på toppen, for de smager jo rigtig dejligt. Dessertkirsebær kan købes på glas i de fleste supermarkeder.

Hold øje med temperaturerne

Sørg for at risengrøden er helt kold inden den kommes i massen til din cheesecake, ellers vil den smelte massen, og kagen vil ikke lykkes.
Geleen må IKKE være varm når den hældes over toppen. Den skal være afkølet, sæt den eventuelt lidt i køleskabet inden den hældes over, men pas på den ikke når at sætte sig helt.

Brug resten af dine julesmåkager til bunden

Har du en halv dåse brunkager tilbage? Så er de perfekte til bunden i kagen her. Men du kan også sagtens bruge vaniljekranse, pebernødder, bastognekiks eller andre julesmåkager hvis du hellere vil det. Alternativt kan du bruge helt almindelig digestivekiks.

Opbevaring og forberedelse

Kagen skal opbevares på køl indtil den skal serveres. Lav den gerne i god tid, så den har god tid til at sætte sig inden den skal ud af formen og serveres.
Det er faktisk en god ide at lave kagen dagen før den skal serveres for at sikre at den har nok tid til at sætte sig. Ellers skal den gerne stå minimum 2-4 timer i køleskabet inden servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.