Her får du opskriften på en lækker kartoffelsuppe med gulerødder og skinke. Den er virkelig nem at lave, og passer sig selv i gryden. Så mangler du en opskrift på en nem og børnevenlig kartoffelsuppe, så læs med her.

Kartoffelsuppe på den nemme måde
Her i de travle hverdage ovenpå jul og nytår, så er det rart at have nogle nemme retter på rygraden. Kartoffelsuppe med gulerødder og skinke er opstået som en “tøm køleskabet” ret, og hvis jeg selv skal sige det, så sidder den lige i skabet!
Det gode ved den her nemme kartoffelsuppe er, at det hele “bare” skal i gryden, og så skal den ellers stå og hygge sig til det er spisetid. Så nem aftensmad på 30 minutter. Det kan da ikke være bedre. Jeg er vild med suppe i alle afskygninger, lige fra klassisk kartoffelsuppe til en god krydret Mexicansk suppe med masser af chili. Heldigvis, så deler familien min hang til suppe, så det er tit på menuen.
Og når man laver maden sammen i køkkenet med ungerne, så bliver det også nemmere for dem at spise nye ting de aldrig har smagt før. Det er så lidt der skal til, skære grøntsager ud, røre i gryden, eller bare sidde på køkkenbordet og følge med i hvad der sker.
Den her kartoffelsuppe med gulerødder og skinke er også rigtig god dagen efter, så er der noget nemt at tage med på arbejde og lige drøne i mikroovnen, eller en nem varm suppe til ungerne når de har været ude og lege efter skole og børnehave.
Du kan sagtens komme andre grøntsager eller krydderurter i suppen, det er en rigtig god måde at få brugt rester af grønt i køleskabet, så det ikke bare ligger og går til.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Kartofler – Det betyder ikke så meget hvilken slags kartofler du vælger. De skal bare koge møre.
Gulerødder – Gulerødder har en god smag og de koger ikke så meget ud som kartoflerne, så der ligger sådan nogle små lækre møre stykker gulerod i suppen.
Skinketern – Det var en rest der lå i køleskabet, så de røg i og det giver altså også en god smag til suppen.
Hønsebouillon – Her kan du bare bruge vand og bouillonterninger. Det bliver selvfølgelig bedst med en hjemmelavet fond, men det er en “hurtig” suppe, så i med de bouillonterninger, det bliver rigtig godt alligevel.
Fløde – Flødelegeret suppe, sådan skal den være. Fløden er med til at runde suppen af og gøre den endnu mere cremet.
Alternative ingredienser
- Prøve at bruge sprødstegt bacon i stedet for skinke. Du kan også prøve at komme lidt chili i, det giver den lige et ekstra pift.
Hvordan laver man kartoffelsuppe med gulerødder og skinke?
Der er faktisk ikke så mange ben i at lave den, så du kan sagtens tage børnene med i køkkenet og lade dem stå for madlavningen. Du kan også sagtens lave suppen dagen i forvejen, så den er lige til at varme op inden den skal på bordet.
Grøntsagerne forberedes og skæres i tern. De kommes derefter i en stor gryde sammen med resten af ingredienserne. Bring grydens indhold i kog, og skru så ned for varmen så suppen småkoger. Lad suppen koge til kartoflerne er møre, og mos derefter nogle af de små kartoffeltern med en kartoffelmoser, til den ønskede konsistens er nået.
Server suppen i små skåle eller stil gryden på bordet, giv suppen et drys finthakket purløg ved servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Suppen kan opbevares på køl i et par dage, eller den kan fryses ned.
Ja du kan tilføje de grøntsager I bedst kan lide, eller bruge suppen som en “tøm køleskabet”-ret hvor du tilsætter de sidste grøntsager der blev til bage fra resten af ugens madplan.
Andre suppeopskrifter du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Lav suppen på forhånd
- Du kan med fordel lave suppen i forvejen, så den er lige til at varme op før servering. Hvis man er typen der elsker at forberede det hele i god tid, så kan man også bare gøre alle grøntsager klar, og smide dem på køl, så er de lige til at komme i gryden når man skal i køkkenet.
Serveringsforslag
- Kartoffelsuppen mætter faktisk rigtig godt i sig selv. Men hvis man gerne vil servere noget lækker til, så kan jeg anbefale et godt groft brød.
- Suppen smager også rigtig godt sammen med nogle sprøde rugbrødscrutoner.
- Man kan også komme en lille klat creme fraiche i, det giver den lige et lille friskt pift.
Elsker du denne suppe?
Prøv også vores opskrift på en klassisk kartoffel/porre suppe
Opskrift på nem suppe med kartofler og gulerødder
Her får du vores opskrift på en nem og lækker suppe med kartofler, gulerødder og skinke. Det er en lækker og cremet suppe, som hele familien elsker herhjemme, både børn og voksne.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, det er nemlig en suppe du nemt kan lave i hverdagen, da den ikke tager ret lang tid at bikse sammen. Samtidig kan du bruge de grøntsager I bedst kan lide, eller dem du har i grøntsagsskuffen.

Kartoffelsuppe med gulerødder og skinke
Ingredients
- 700 g kartofler
- 200 g gulerødder
- 1 løg
- 2 stængler bladselleri
- 200 g skinketern
- 1 ½ l hønsebouillon
- 1 ½ dl piskefløde
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk salt
- Peber
Instructions
- Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i passende små tern.700 g kartofler, 200 g gulerødder
- Løget pilles og skæres i fine tern.1 løg
- Skær derefter bladselleri i fine tern.2 stængler bladselleri
- I en stor gryde kommes de forberedte grøntsager sammen med skinketern. Kom hønsebouillon, fløde samt timian, salt og peber efter smag i gryden. Bring grydens indhold i kog, skru ned for varmen og lad det simre i ca. 25-30 minutter eller til kartoffelternen er møre.200 g skinketern, 1 ½ l hønsebouillon, 1 ½ dl piskefløde, 1 tsk tørret timian, 1 tsk salt, Peber
- Når kartoffelternene er møre bruger man en kartoffelmoser, eller andet der kan mase nogle af kartoffelternene, det er med til at jævne suppen, der kan moses til den ønskede konsistens er opnået. smag til med ekstra salt og peber om nødvendigt.
- Server derefter straks suppen i forvarmede suppeskåle.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 20. januar 2022 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her