Lækre kartofler med tomater, løg, hvidløg og krydderurter. De er lækre at servere til aftensmaden, både til sommerens grillmad, men også til en god bøf, til kylling eller en god steg.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 1 timet15 minuttermin
Samlet tid 1 timet25 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
½dlolivenolie, eller rapsolie
1kgkartofler, små
350gcherrytomater, eller lignende
2løg
2spskfrisk rosmarin
5fedhvidløg
2tsksalt, eller efter smag
Peber, efter smag
Frisk persille, eller basilikum
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 210 grader over- og undervarme.
Kartoflerne skylles og dryppes af. Kom dem op i et ildfast fad sammen med olien.
1 kg kartofler, ½ dl olivenolie
Skyl tomaterne og kom dem op i fadet til kartoflerne. Tilsæt derefter hakket løg, hakket hvidløg, hakket rosmarin samt salt og peber.
Bland nu det hele grundigt sammen, og placer fadet midt i den forvarmede ovn.
Tilbered nu kartoflerne i ovnen i ca. 1. time og 15. minutter ved 210 grader over- og undervarme, eller til kartoflerne er helt møre. - Husk at vende rundt i kartoflerne et par gange under tilberedningen.
Når kartoflerne er helt møre, tages fadet ud af ovnen. Server de små kartofler med tomater og hvidløg med det samme, og drys gerne med lidt hakket persille eller basilikum inden servering.
Frisk persille
Noter
Ingrediensnoter
Olie – Olivenolie eller rapsolie plejer at fungere godt.Kartofler – Små kartofler er bedst, kan du ikke finde dem, så del dine kartofler i halve.Tomater – Små cherrytomater, det plejer jeg at bruge. De "smatter" helt ud og bliver til en slags tomatsovs.Løg – Helt almindelige løg, skalotteløg eller rødløg. Du kan faktisk også bruge forårsløg.Rosmarin – Det var det jeg lige havde i frisk udgave. Du kan bruge tørret, eller helt andre krydderurter som løvstikke, timian, persille eller ramsløg.Hvidløg – Det giver en god smag med hvidløg, men du kan springe det over hvis du ikke bryder dig om smagen.Salt & Peber – Der skal en del salt til, du kan eventuelt lige smage på saucen undervejs og supplere med lidt ekstra hvis det ikke er nok. Kartofler suger meget salt, så det er en god ide at smage til undervejs.
Tips og tricks
Prøv at drysse parmesan ud over det hele lidt før det er færdigt i ovnen — det giver en rigtig lækker smag.
Stik i kartoflerne med en kniv undervejs for at tjekke om de er færdige.
Vil du variere opskriften, kan du tilsætte lidt chili for at give ekstra varme — det er fantasien der sætter grænserne.
Resterne kan sagtens gemmes — de smager næsten endnu bedre dagen efter, hvor kartoflerne har trukket masser af smag fra saucen. Retten kan holde sig 3 dage på køl, eller resterne kan fryses ned.