Roastbeef på grill

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Roastbeef på grill er en af de bedste stykker kød på grillen om sommeren. Et stykke mør, rosastegt roastbeef fra grillen er virkelig noget særligt, og med det rette tilbehør og godt selskab er det pure comfort food.

Når jeg laver roastbeef på grillen, er det som regel i weekenden med et godt glas vin i hånden. Det er den slags mad, der bare sætter sig i erindringen. Og skulle der være rester tilbage, er der ikke noget bedre end klassisk smørrebrød med roastbeef dagen efter.

Her får du vores opskrift på grillet roastbeef, både den traditionelle metode og vores anbefalede reverse sear-metode, der giver en ekstra mør og saftig steg.

Prøv også: Culottesteg på grill

Lækker rosastegt roastbeef på grill.

Mere grillinspiration

Opskrift

Roastbeef på grill

5 fra 3 stemmer
Lækker og mør rosastegt grillet roastbeef. Det er skøn sommermad at grille sådan et stykke kød, og du kan servere den med dit favorittilbehør. Det kan for eksempel være en kold kartoffelsalat og en grøn salat.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 55 minutter
Hviletid 15 minutter
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1,2 kg roastbeef
  • 1 spsk smør, eller olie, til at smøre stegen ind i.
  • Salt, efter smag
  • Peber, efter smag
  • 50 g smør, anvendes ved reverse sear metoden
  • 1 kvist rosmarin, anvendes ved reverse sear metoden
  • 1 fed hvidløg, anvendes ved reverse sear metoden

Fremgangsmåde
 

  1. 1 time inden der skal grilles, tages stegen ud af stilles overdækket ved rumtemperatur.
    1,2 kg roastbeef
  2. Gnid stegen ind i olie eller smeltet smør og krydder den med rigeligt salt og peber.
    1 spsk smør, Salt, Peber
Traditionel tilberedning af roastbeef på grill
  1. Grillen forvarmes til højeste varme i god tid inden der skal grilles. Når grillen er rigtig varm brunes stegen af på alle sider over direkte varme.
    – Herefter skrues grillen ned til 180-200 grader og stegen tilberedes nu færdig over indirekte varme, til kernetemperaturen er i mellem 56-58 grader. Herefter tages den af grillen og trækker utildækket i ca. 15 minutter, inden den skæres ud og serveres.
Reverse sear af roastbeef på grill
  1. Jeg anvender en Weber Smokefire Ex6 træpillegrill, det kan også gøres på en kul eller gasgrill. Her anvendes en rygeboks (reklamelink) til at lave røg hvis dette ønskes.
    Grillen/ smokeren forvarmes til 130 grader. Den foretrukne type træpiller, røgchunks eller røgflis tilføjes. Jeg bruger Hickory. Røgen kan også udelades.
    – Stegen tilberedes herefter til en kernetemperatur omkring 54 grader med eller uden røg ved 130 grader. Herefter tages stegen af grillen, i mens den varmes op til højeste varme.
    – Placer en støbejernspande på grillen under opvarmningen. Smørret smeltes i den varme pande, og bruses op sammen med rosmarin og hvidløg.
    50 g smør, 1 kvist rosmarin, 1 fed hvidløg
    Røget og grillet roastbeef.
  2. – Vend stegen i det krydrede smør, inden den brunes af på alle sider over høj direkte varme. Slut-kernetemperaturen bør ligge imellem 56-58 grader.
    – Tag stegen af grillen og lad den trække cirka 15 minutter inden servering.
    Bruning af roastbeef efter tilberedning med reverse sear metoden.
  3. Server kødet skåret i tynde skiver sammen med dit favorittilbehør.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 278kcalKulhydrater: 1gProtein: 39gFedt: 12gMættet fedt: 6gKolesterol: 84mgNatrium: 160mgKalium: 697mgSukker: 1gA-vitamin: 156IUCalcium: 36mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Roastbeef – Gå efter god kvalitet fra kødkvæg, smagen er bare bedre.
Smør – Eller alternativt olie.
Rosmarin – Jeg er vild med smagen af rosmarin, men det kan udelades.
Hvidløg – Kan også udelades, men giver god smag.

Udstyr

  • Weber Smokefire EX6 (reklamelink) – anvendes i opskriften, men en kul- eller gasgrill kan også bruges.
  • En støbejernspande til bruning ved reverse sear-metoden.
  • Et stegetermometer — det er svært at gå efter tid og temperatur alene, da der er mange faktorer der spiller ind. Med et stegetermometer er du på den sikre side.

Kernetemperatur

Gå efter en kernetemperatur på 56-58 grader når stegen er færdigtilberedt — den vil stige et par grader mere mens den trækker. Med den temperatur får man en roastbeef som den bedst kan lide den: rosastegt og saftig.

Serveringsforslag

Opbevaring og rester

Resterne kan gemmes på køl et par dage eller fryses ned. Brug resterne til pålæg på rugbrød klassisk med remoulade og ristede løg. Du kan også bruge dem i Stegte ris med oksekød eller Stir fry med oksekød og peberfrugt.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.