Der er ikke noget som hurtig mad! Stir fry med oksekød og peberfrugt er en af de der hurtige hverdagsretter man kan drøne på bordet på en halv time. Den smager helt perfekt, og serveret sammen med nogle kogte ris så bliver det altså ikke meget bedre.

Aisiatisk stir fry med oksekød og peberfrugt
Det Asiatiske køkken er en af vores favoritter, især når vi snakker hverdagsmad.
Der er masser af smag, friskhed, og så er mange af retterne hurtige at lave. Lynstegt oksekød, eller stir fry med oksekød, er helt klart en af mine favoritter.
Det er en hurtig nem ret, man sagtens kan lave på en ellers travl hverdag.
Det bedste ved de her stir fry retter er, at de tager næsten ingen tid at lave, så når du kommer sent hjem, så er det rart at tænke på at maden kan stå klar på en halv time.
Når du skal købe oksekød til denne ret, så skal du som udgangspunkt gå efter en flanksteak. Den passer rigtig med sin struktur i kødet og den er nem at skære i tynde skiver.
Når det så er sagt, så kan du sagtens bruge andet kød til at lave retten.
Jeg har faktisk selv tit brugt tykstegsbøffer, hvis jeg ikke lige har kunne finde en flanksteak i køledisken. Og peberfrugterne bestemmer du selv farven på. De røde og gule er en smule mere søde i smagen end den grønne, men alle kan altså bruges.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Oksekød – Retten er bedst med flanksteak. Men andet oksekød kan bruges.
Peberfrugter – Find nogle store flotte peberfrugter. Du kan sagtens bruge flere end der står i opskriften. Farven bestemmer du også selv.
Soyasovs – Soyasovs giver den helt specielle umamismag til retten, den danner også grundlag for den lækre sauce. Man kan købe mange forskellige slags soyasauce, og du skal vælge den du bedst kan lide.
Hvordan laver man stir fry med oksekød og peberfrugt?
Det er faktisk ikke så svært at lave sådan en omgang stir fry selv.
Først skal risene sættes over, det er det der tager længst tid. Når risene er kogt, og står og trækker i gryden, begyndes stegningen.
Først steger man peberfrugter i tern, og herefter bruner man kødet af, som tilsættes hvidløg, chili og ingefær. Så blandes det hele sammen med stir fry-saucen, og til sidst skal der sesamfrø i.
Nu er der kun tilbage at servere ris og det lynstegte oksekød med peberfrugterne for familien.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens gemme resterne, og for eksempel varme dem til frokost dagen efter. Du kan også fryse resterne ned.
Ja selvfølgelig. Du kan helt selv vælge hvad du vil servere til din stir fry. Nudler er også lækkert til. Og hvis du vil spare på kulhydraterne så kan du vælge blomkålsris eller fintsnittet spidskål til.
Andre hurtige hverdagsretter du måske vil synes om
- Wok med nudler og oksekød
- Wokret med kylling og broccoli
- Risotto med kylling og ærter
- Pasta pomodoro
- Bagekartofler med fyld a la brændende kærlighed
Tips og Tricks
- Brug de grøntsager i bedst kan lide
- Hvis I ikke er vilde med peberfrugter, så kan du fint bruge andre grøntsager i stedet for. Det kan for eksempel være broccolibuketter, gulerødder eller porrer.
Serveringsforslag
- Server med kogte ris. Vil du gøre måltidet grønnere, kan du bruge Broccoliris eller Blomkålsris som tilbehør.
- Server med nudler til hvis I bedre kan lide det.
Elsker du denne ret?
Prøv også vores opskrift på Chop suey med oksekød eller Lo mein
Opskrift på lynstegt oksekød med peberfrugt
Her får du vores opskrift på en lækker stir fry med oksekød og peberfrugt. Det er en nem og hurtig hverdagsret, som man for eksempel kan servere med ris.
Vi håber du får lyst til at prøve retten, og servere den for din familie. Det smager skønt, så lav bare en god portion, så er der måske lidt til madpakken dagen efter også.

Stir fry med oksekød og peberfrugt
Ingredienser
- 320 g ris
- 500 g flanksteak, eller tilsvarende oksekød
- 3 spsk olivenolie
- 2 røde peberfrugter
- 1 gul peberfrugt
- ¼ rød chili
- 5 fed hvidløg
- ½ spsk frisk ingefær
- 2 spsk sesamfrø
Sauce
- 0,5 dl brun farin
- 1 dl soya sauce
- 1 tsk oyster sauce
- 2 tsk sesamolie
- 1 spsk ketchup, eller chilisauce
- 1 spsk maizena
Sådan gør du
- Risene koges efter anvisningerne på posen. – Imens risene trækker laves resten af retten.320 g ris
- I en skål blandes brun farin, soya sauce, oyster sauce, sesamolie, ketchup samt maizena. Pisk det grundigt sammen og stil det til siden.0,5 dl brun farin, 1 dl soya sauce, 1 tsk oyster sauce, 2 tsk sesamolie, 1 spsk ketchup, 1 spsk maizena
- Hak peberfrugterne i grove tern. Hak chili og hvidløg fint, og riv ingefæren fint.2 røde peberfrugter, 1 gul peberfrugt, ¼ rød chili, 5 fed hvidløg, ½ spsk frisk ingefær
- I en stor pande varmes halvdelen af olivenolien op. Kom de groft hakkede peberfrugter i den varme olie og svits dem ved middelhøj varme i 2 – 3 minutter.3 spsk olivenolie
- Når peberfrugterne er svitset, tages de af panden og stilles til siden i en skål.
- Flanksteaken skæres ud i tynde skiver på tværs af fibrene i kødet.500 g flanksteak
- I samme pande du brugte til peberfrugterne varmes resten af olien op til høj varme. Lynsteg nu oksekødet ved høj varme i 3-4 minutter, eller til det er brunet af. Til sidst tilsættes det hakkede hvidløg, chili samt revet ingefær og svitses med et minuts tid.
- Kom peberfrugterne tilbage i panden til kødet og tilsæt saucen du startede med at lave. Skru ned for varmen og lad saucen simre i et par minutter til den bliver tyk. Til sidst tilsættes sesamfrø og det hele vendes rundt inden det serveres. – Hvis saucen bliver for tyk tilsættes en smule vand.2 spsk sesamfrø
- Server det lynstegte oksekød med de kogte ris.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 7. januar 2022 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her