Pasta pomodoro — eller pasta al pomodoro som det også kaldes — er en af mine absolutte favoritter, når det kommer til nemme pastaretter. Det er en klassisk italiensk ret, der direkte oversat bare betyder pasta med tomat, og det er præcis det enkle ved den, der gør den så god.
Jeg er helt vild med pasta, og heldigvis er resten af min lille familie det også. Det der tiltaler mig ved denne ret er den rene, gennemtrængende tomatsmag med et strejf af hvidløg, oregano og frisk basilikum — og så er det gjort på en halv time uden at snyde med en færdig pastasovs.
En god parmesan løfter retten den sidste tand. Det er også en rigtig børnevenlig pastaret, netop fordi smagen er så enkel. Vil du forkæle ungerne en tand ekstra, kan du komme pølser og små kødboller i.
Prøv også: Børnevenlig spaghetti Napoli.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom olivenolie, flådede tomater, oregano, basilikum, pressede fed hvidløg samt samt salt, sukker og peber i en gryde.½ dl olivenolie, 2 ds flåede tomater, 1 tsk tørret oregano, 6 blade frisk basilikum, 3 fed hvidløg, 1 ½ tsk salt, 4 ½ tsk sukker, Peber
- Blend det hele med en stavblender. Hvis du ikke har en stavblender, kan dette også gøres i en almindelig blender inden det kommes i gryden.
- Bring saucen i kog og lad den simre i cirka 20-25 minutter.
- Bring i mens rigeligt velsaltet vand i kog i en anden gryde. Kog spaghettien efter anvisningen på posen.500 g spaghetti
- Smag pastasovsen til med ekstra salt, sukker og peber hvis det er nødvendigt. Når man er tilfreds med smagen, og saucen er kogt lidt ind, tages den af varmes og stilles til siden.
- Dræn vandet fra den kogte pasta i et dørslag.
- Stil pastasaucen på bordet sammen med den kogte spaghetti og den revne parmesan, eller anret det i portioner.50 g parmesan
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Flåede tomater – Det er lidt en smags sag om du vil bruge friske tomater eller flåede tomater fra dåse. Hvis du skal bruge friske så vær sikker på det er nogle med masser af smag. Vi bruger ofte dåsetomater af god kvalitet med masser af smag i, det synes vi giver den bedste tomatsovs. Spaghetti – Brug spaghetti, linguini, eller den pastatype I bedst kan lide. Parmesan – En simpel pastaret som denne bliver bare løftet lidt ekstra med en god parmesan eller grana padano. Det er selvfølgelig ikke et must, og du kan springe det over hvis du ikke bryder dig om det.Serveringsforslag
- Server pasta pomodoro med revet parmesan og et godt brød til — brødet giver lige lidt ekstra fylde til retten.
- Kom pølser og små kødboller i tomatsovsen for at forkæle børnene en tand ekstra.
Opbevaring og holdbarhed
Tomatsovsen kan sagtens fryses ned. Lav med fordel en stor portion og frys den ned, så har du altid hurtig og nem aftensmad klar til de dage, hvor du ikke har tid til at stå i køkkenet.Tilføj dine egne noter




