Hjem » Aftensmad » Pasta med rejer og fløde

Pasta med rejer og fløde

Vi elsker pastaretter herhjemme, og spiser det ofte. Derfor er det også med at variere retterne, så det ikke bliver kedeligt. Denne ret bliver vi dog aldrig trætte af – Cremet pasta med rejer og fløde er altid et hit hos både børn og voksne. Læs med her og få vores opskrift.

pasta med rejer og fløde samt hvidløg, citron og persille i tallerken med gaffel

En børnevenlig pastaret

Denne her ret er simpel at lave, og så har den enkle og gode smagsnuancer. Det er en ret vores unger virkelig elsker, men de er også helt tossede med rejer. Især den slags med haler på, som man skal pille af når man spiser retten.

Pastaen og sovsen er mild i smagen, og med milde smage af hvidløg og citron sammen med den cremede flødesovs. Der er ikke så meget mere at sige – pasta, rejer, fløde, hvidløg og citron er et match made in heaven!

Tallerken med pastaret med rejer og fløde

Hvordan laver man pasta med rejer i flødesovs?

Retten her er forholdsvist simpel at lave, og kræver ikke vildt mange ingredienser. Alle ingredienserne bidrager til den perfekte smagskombination, der giver en skøn sauce til pastaen.

OBS: Den fulde opskrift findes længere nede på siden.

Til vores opskrift skal du bruge:

  • Pasta, fettuccine.
  • Rejer, vi bruger vannamei rejer.
  • Smør
  • Hvidløg
  • Skalotteløg
  • Hvidvin
  • Hønsefond
  • Piskefløde
  • Chili
  • Salt og peber
  • Citron
  • Persille

Først skal pastaen tilberedes. Da der er forskel på tilberedningstiden, skal du altid følge anvisningen på pakken. Når pastaen er kogt dryppes den af. Mens du koger pasta kan du gå i gang med rejerne og pastasovsen.

Det er der ikke så mange ben i, bare følg vores opskrift på saucen her længere nede på siden. Først steges rejerne med lidt hvidløg og herefter koges saucen sammen.

Når saucen er klar blandes det hele sammen i panden, og retten drysses med persille inden servering. Du kan anrette det i tallerkener, eller sætte panden på bordet så familien selv kan forsyne sig. Vi spiser retten som et måltid som den er, men du kan sagtens servere et godt brød til hvis du synes.

Prøv også: Pasta med fløde, ristede champigoner og bacon

fettuccini pasta med tigerrejer fløde og persille på toppen

Opskrift på cremet pastaret med rejer

Her får du vores opskrift på den bedste pasta med fløde og rejer. Det er en af vores livretter herhjemme, og en af de ting ungerne ønsker igen og igen når vi laver madplan om søndagen. Vi håber at du også kan glæde din familien med den lækre pastaret.

pasta med rejer og fløde samt hvidløg, citron og persille i tallerken med gaffel
5 fra 1 stemme

Pasta med rejer og fløde

Opskrift på en lækker og stærkt vanedannende cremet pastaret med fettuccine, rejer stegt i smør, hvidløg og citron
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 35 min
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 818 kcal

Ingredienser

  • 400 g fettuccine, tørret
  • 350 g rejer, vannamei rejer, rå eller forkogte, optøet på forhånd
  • 5 spsk smør
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk skalotteløg, finthakket
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl hønsefond
  • 2 dl piskefløde
  • 1 tsk tørret rød chilli
  • Peber, efter smag
  • 1 tsk salt, eller efter smag
  • ½ stk citron, øko. saft og skal heraf
  • 2 spsk frisk persille

Sådan gør du

  • Sæt en stor gryde velsaltet vand i kog. Kog pastaen efter anvisningerne på på posen. Når pastaen er kogt færdig hældes den i et dørslag så den kan dryppe af.
  • Samtidig med at pastaen koger smeltes 2 spsk. smør i en stor pande. Tilsæt halvdelen af det hakkede hvidløg og svits det ved middel varme et minuts tid. Skru op for varmen og kom rejerne i og svits dem ved høj varme i ca. 3 minutter.
    – Når rejerne er færdige kommes de over i en skål og stilles til siden.
  • I samme pande som rejerne blev stegt på kommes resten af smørret og resten af det hakkede hvidløg, hakket skalotteløg samt. chili. Svits det ved middel varme i ca. 3 minutter.
  • Derefter tilsættes hvidvin, fond, samt salt og peber til panden. Lad det koge ind ved middelvarme i ca. 7 minutter.
  • Derefter tilsættes fløde, citronsaft samt citronskal. Lad saucen koge ind i ca. 6 minutter, eller til den bliver lidt tykkere i konsistensen.
  • Når saucen er kogt lidt ind tilsættes den kogte pasta til panden. Vend det sammen så saucen bliver godt fordelt. Stivelsen fra pastaen vil også gøre saucen en smule tykkere. Når det er vendt rundt kommes rejerne i og det hele vendes igen og varmes i et par minutter ved middel varme.
  • Anret på tallerkner og drys med friskhakket persille.

Nutrition

Serving: 1personKalorier: 818kcalKulhydrater: 77gProtein: 35gFedt: 39gMættet fedt: 22gKolesterol: 413mgNatrium: 1018mgKalium: 447mgFibre: 3gSukker: 3gA-vitamin: 1401IUC-vitamin: 8mgCalcium: 208mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
KEYWORDS / SØGEORD Cremet pastaret, Fettuccine retter, Nem aftensmad, Pasta med flødesovs og hvidløg, Pasta med store rejer, Pastaretter
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




KONTAKT

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund
[email protected]

COPYRIGHT

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.