Lækkert, nemt og billigt! Mongolian noodles med hakket oksekød smager bare godt og så tager det under en halv time at tilberede fra man starter til det står på bordet. Det er god aftensmad som hele familien elsker.
Det er et godt bud på en ret der kan bikses sammen på under en halv time. Første gang vi lavede det blev vi egentlig lidt overrasket over hvor glade børnene var for det. Det er måske fordi det minder rigtig meget om der nudler de plejer at lave som en lille snack når de er sultne.
I vores version er der tilføjet lidt grønt i form af broccoli, men der kunne sagtens være flere grøntsager i. Så det er også et godt bud på en god “tøm køleskabet” ret, altså et en ret hvor man kan få brugt rester af grøntsager der bare ville ende med at blive smidt ud.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- I en gryde med velsaltet vand koges pastaen efter anvisningen på posen. Når pastaen er færdig, hældes den op i et dørslag og dryppes af.400 g linguine
- Broccolien deles i små buketter og koges i saltet vand i et minuts tid før vandet hældes fra. Stil det afdryppede broccoli til siden.250 g broccoli
- Imens pasta og broccoli forberedes, varmes olie op til middelhøj varme i en stor pande med høje kanter. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det af i ca. 5 minutter, når der er et par minutter tilbage tilsættes fint revet ingefær og revet hvidløg.400 g hakket oksekød, 4 spsk frisk ingefær, 5 fed hvidløg, 1 spsk olivenolie
- Når kød, ingefær og hvidløg er svitset, tilsættes soya sauce, oksebouillon, hoisin sauce, chiliflager samt peber til panden, bring det op i temperatur til det simrer.1 dl soya sauce, 1 dl oksebouillon, 3 spsk hoisin sauce, 1 dl brun farin, ½ tsk chiliflager, Peber
- I en lille skål piskes maizena sammen med vandet. Tilsæt det til panden og lad saucen simre i et par minutter til den tykner. Derefter tilsættes den afdryppede pasta samt de forkogte broccolibuketter.2 spsk maizena, ½ dl vand
- Vend det hele grundigt rundt, og varm det igennem. Slut af med at drysse med hakkede forårsløg og sesam og server herefter med det samme.4 forårsløg, 1 spsk sesamfrø
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Pasta – Jeg har brugt linguine, men det kunne lige så godt være almindeligspaghetti. Broccoli – Jeg synes at broccoli passer rigtig godt til retten, men det kunne også sagtes være andre grøntsager som gulerødder, peberfrugt, svampe osv. Prøv dig frem med rester fra køleskabet. Hakket oksekød – Gerne med en mellem fedtprocent, det giver mere smag. Du kan også lave retten med hakket svine- eller kyllingekød. Hoisin sauce – Hoisin giver en lækker og fyldig smag til retten sammen med soya.
Brun farin – Brun farin giver en god balance og den der lækre salt/sødelig smag man kender fra asiatiske restauranter. Chiliflager – Der skal være lidt varme i retten, du kan alternativt bruge frisk chili eller cayennepeber.



