Vi elsker retter der er nemme og hurtige at lave i hverdagen, og her er stegte ris med oksekød en helt oplagt aftensmadsret. Det er nemlig en super hurtig og velsmagende ret, som både børn og voksne er glade for herhjemme.
Er i også glade for kinesisk take away, så kan I med fordel skifte den dyre take away-variant ud med denne ret. Fordelen er, at man kan komme de grøntsager i man elsker, og så kan det laves ret hurtigt. Hvis det skal gå ekstra hurtigt på dagen, så kan risene koges dages i forvejen. Det er faktisk kogningen af risene der tager længst tid i denne ret.
Det er også en super god måde at få tømt køleskabet for grøntsager sidst på ugen, så man er klar til næste uge. Netop fordi man kan komme alle slags grøntsager i.
Mere hverdagsmad
Stegte ris med oksekød opskrift
Her er vores opskrift på stegte ris med oksekød. Det er nem og hurtig hverdagsmad, som du kan variere i det uendelige med de grøntsager I bedst kan lide hjemme hos jer. Skal det gå ekstra hurtigt kan du også bruge en færdigkøbt grøntsagsblanding.
Stegte ris med oksekød opskrift
Ingredienser
- 350-400 g oksekød i strimler, vi brugte en lille flanksteak
- 300 g basmatiris
- 1 broccoli , delt i små buketter
- 4 forårsløg, i tynde skiver
- 1 rød peber, skåret i strimler eller tern
- 250 g shitake-svampe, skåret i skiver
- 2 æg
Marinade til kødet:
- 1/2 tsk chilipulver, kan udelades
- 2 tsk sesamolie
- 2 spsk soya sauce
- 1 spsk fish sauce
- 2 spsk oyster sauce
- 1 tsk salt
- 3 fed hvidløg, fint revet
- 1 spsk frisk ingefær, fint revet
- 2 spsk mirin, japansk risvin, kan udelades
- 1 spsk sukker
- 1/2 dl olie, til stegning
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser til marinaden i en skål og bland det godt sammen.
- Skær kødet i strimler og kom det i marinaden. Stil det på køl og lad det trække i et par timer.
- Kog risene efter anvisningen på pakken. Skyl risene inden de skal koges. Når de er færdige stilles de til siden.
- Kom broccolibuketterne i kogende vand i et minuts tid. Hæld vandet fra og stil dem til siden.
- Varm olie op i en pande eller wok, og steg oksekødet ved høj varme ad flere omgange. Gem det overskydende marinade. Når alt kødet er stegt, stilles det til siden.
- Kom mere olie til panden og svits den røde peber i et par minutter. Tilsæt svampene og steg yderlige 3-4 minutter.
- Tilsæt risene, vend det grundigt så det ikke brænder på. Steg i ca. 4 minutter ved middel varme, husk at vende det rundt!. Kom derefter kødet sammen med den overskydende marinade i og vende det grundigt sammen.
- Skrab risene væk fra det ene hjørne og slå de 2 æg ud. Bland æggemassen sammen med risene og steg et minuts tid. Tilsæt broccoli og vend det hele sammen.
- Slut af med at drysse skiver af forårsløg ud over, server med det samme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Prøv også: Stegte ris med hakket oksekød eller stegte ris med kylling
Stegte ris med oksekød – Tips og tricks
- Brug en rissort der forbliver ret fast, for eksempel basmatiris. Husk at skylle risene godt inden brug. Se flere tips til at koge ris her.
- Varier grøntsagerne og marinaden til kødet efter hvad I godt kan lide.
Serveringsforslag
- Retten indeholder hvad hvad man skal bruge i et måltid, og derfor serveres den bare som den er. Sæt gerne panden på bordet, det gør det ekstra hyggeligt.
Opbevaring
- Får I ikke spist det hele, kan retten sagtens holde sig nogle dage i køleskabet. Den er god at medbringe på madpakken dagen efter, især hvis man kan lune den lidt i mikroovnen på arbejdet eller i skolen.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️