Nogen gange skal aftensmaden bare være simpel, ukompliceret, hurtig at lave, og måske endda også billig. Denne ret passer ind under alle kategorierne, og så smager stegte ris med hakket oksekød endda helt fantastisk.
Det er en super ret til sidst på måneden hvor pengepungen er ved at være tom, eller hvis du har nogle rester af kogte ris fra dagen før.
Derudover så er det noget hele familien sætter pris på, og både børn og voksne elsker retten herhjemme.
Prøv også: Stegte ris med oksekødsstrimler

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at koge 4 dl ris efter anvisningen på pakken. Sørg for at skylle risene grundige inden de koges. Man kan også sagtens bruge rester hvis man har ris til overs. Stil de kogte ris til siden.4 dl basmatiris
- Skær hvidløget i tynde skiver. Rens peberfrugterne og skær dem i tern.4 fed hvidløg, 1 grøn peberfrugt, 1 rød peberfrugt
- Varm olien op i en stor pande eller wok, og tilsæt hvidløget. Steg ved svag varme til de har givet masser af smag til olien. Tag hvidløgene op og stil den til siden.4 spsk olie
- Brun det hakkede kød af ved høj varme i den samme olie. Når kødet er brunet, tilsættes de kogte ris. Sørg for at vende det runde hele tiden, så risene ikke brænder på. Steg det yderligere ca. 5 minutter.500 g hakket oksekød
- Tilsæt peberfrugterne og det hvidløg der blev taget op af olien. Ved det hele grundigt rundt og steg yderligere 5 minutter.
- Skrab risene væk fra et hjørne og slå de 2 æg ud. Vend æggemassen rundt og bland det sammen med risene. Bland soya og hoysin samt sweet chili sauce i og vend det hele sammen, steg det yderligere et par minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt spidskommen.2 æg, 2 spsk soya sauce, 2 spsk sweet chili sauce, 1 spsk hoysin sauce, 1 knsp stødt spidskommen, Salt, Peber
- Server det anrettet på tallerkner, eller sæt panden på bordet.





Er de 705 kcal for hele retten eller 1/4 del af retten?
Hej Cecilie
Det er et estimat pr person retten er beregnet til. Altså 1/4 del af hele opskriften 🙂
Mvh Tina
Fantastisk, nem opskrift og smager dejligt🤩
Jeg bruger de grøntsager jeg har på lager, smager lidt ekstra til med cayennepeber og gurkemeje ( bare for syns skyld).
Mvh Lilli
Hej Lilli.
Dejlig at du kan er glad for opskriften, og at du tilpasser den til hvad du lige har på lager 🙂 Det er nemlig sådan man skal bruge vores opskrifter, som et udgangspunkt!
De bedste hilsner
Rasmus – Mad For Madelskere