Super nem risret med oksekød og peberfrugt. Det er en skøn risret med grøntsager og masser af smag, som hele familien elsker herhjemme. Du kan bruge de grøntsager i bedst kan lide eller dem du har i køleskabet.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4dlbasmatiris
500ghakket oksekød
4spskolie
4fedhvidløg
1grøn peberfrugt
1rød peberfrugt
2æg
2spsksoya sauce
2 spsksweet chili sauce
1spskhoysin sauce
1knspstødt spidskommen, kan udelades
Salt
Peber
Sådan gør du
Start med at koge 4 dl ris efter anvisningen på pakken. Sørg for at skylle risene grundige inden de koges. Man kan også sagtens bruge rester hvis man har ris til overs. Stil de kogte ris til siden.
4 dl basmatiris
Skær hvidløget i tynde skiver. Rens peberfrugterne og skær dem i tern.
Varm olien op i en stor pande eller wok, og tilsæt hvidløget. Steg ved svag varme til de har givet masser af smag til olien. Tag hvidløgene op og stil den til siden.
4 spsk olie
Brun det hakkede kød af ved høj varme i den samme olie. Når kødet er brunet, tilsættes de kogte ris. Sørg for at vende det runde hele tiden, så risene ikke brænder på. Steg det yderligere ca. 5 minutter.
500 g hakket oksekød
Tilsæt peberfrugterne og det hvidløg der blev taget op af olien. Ved det hele grundigt rundt og steg yderligere 5 minutter.
Skrab risene væk fra et hjørne og slå de 2 æg ud. Vend æggemassen rundt og bland det sammen med risene. Bland soya og hoysin samt sweet chili sauce i og vend det hele sammen, steg det yderligere et par minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt spidskommen.
Server det anrettet på tallerkner, eller sæt panden på bordet.
Noter
Ingrediensnoter
Basmatiris - Risene skal være kogte og kolde. Du kan med fordel bruge en rest ris fra aftensmaden dagen før.Hakket oksekød - Du kan også lave retten med andre typer af hakket kød for eksempel kylling eller svinekød hvis du synes. Prøv for eksempel Stegte ris med kylling eller Stegte ris med rejer i stedet for. Du kan bruge alle salgs kød, eller lave en vegetarisk version hvis du har lyst.Peberfrugt - Her er brugt grøn og rød peberfrugt, men du kan sagtens tilsætte andre grøntsager også.Sauce - Saucen består af hoysin, soya og sweet chili. Det giver en perfekt afbalanceret smag til retten. Tilsæt ekstra soya, hoysin og chili hvis du vil have mere styrke i smagen, denne version er lavet så både børn og voksne kan være med.Spidskommen - Hvis du kan lide det og har det i skabet. Kan springes over.Æg - Giver fylde og mæthed og får retten til at hænge sammen.
Tøm køleskabet-ret
Du kan bruge lige præcis du grøntsager du allerbedst kan lide. Forårsløg, champignoner, løg eller broccoli fungerer rigtig godt, men du kan bruge de grøntsager du har tilbage i grøntsagsskuffen.
Serveringsforslag
Retten er yderst velegnet som familiemåltid, og resterne kan spises som frokost eller komme i madpakken næste dag. Vi serverer den gerne med sweet chili sauce ved siden af, og måske ketchup til børnene samt en skål med ekstra gnavegrønt. Derudover kan vi godt finde på at spise et flute til, men det er faktisk ikke nødvendigt, da retten mætter godt i sig selv.
Rester
Resterne kan spises kolde dagen efter eller varmes i mikroovnen. Det er en lækker og nem frokost, så smid endelig ikke resterne ud.