Kyllingelår på grill er noget hele familien elsker her om sommeren. De mundrette drumsticks er altid et hit — især hos børnene. Det er simpelthen dejlig sommermad, også på varme dage.
Det, der gør denne opskrift ekstra god, er kombinationen af hjemmelavet barbecuekrydderi og en nem hjemmelavet BBQ-sauce. Når vi laver grillmad, laver vi gerne vores egne krydderiblandinger og saucer, så vi kan tweake smagen præcis som vi bedst kan lide den. Du kan selvfølgelig også vælge den lidt nemmere løsning og købe færdige produkter.
Kyllingelårene kan serveres med kartoffelsalat, pastasalat, grillede grøntsager — eller tages kolde med i madpakken eller picnickurven.
Prøv også: Barbecue-krydderi til kylling

Mere grillinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Forvarm grillen til 200 grader sat op til direkte og indirekte varme.
- Kom alle ingredienserne til barbecuesaucen i en lille gryde. Varm dem op så sukkeret opløses. Smag den til og stil den til siden.1 dl ketchup, 1 spsk engelsk sauce, 2 ½ spsk brun farin, ½ tsk salt, 1 tsk løgpulver, ½ tsk hvidløgspulver, ½ tsk røget paprika
- Kom kyllingelårene i en skål. Hæld olivenolien over og vend dem godt rundt så olien bliver fordelt.8 kyllingelår, 2 spsk olivenolie
- Drys derefter barbecuekrydderi over, og det hele vendes rundt igen, så krydderiet bliver fordelt.1 dl barbecuekrydderi til kylling
- Placér nu de marinerede kyllingelår på den forvarmede grill over direkte varme, og tilbered dem ca. 5 minutter på hver side over den direkte varme til de er brunet af.
- Når kyllingelårene er brunet på alle sider, smøres de ind i barbecuesauce og flyttes til indirekte varme hvor de skal ligge i ca. 10-15 minutter under låg eller til kernetemperaturen er 75 grader.
- Når kernetemperaturen er nået, og barbecuesaucen har sat sig lidt, er kyllingelårene færdige. Lad dem trække 5 minutter før de serveres.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kyllingelår – Her i opskriften er det “drumsticks”, altså kyllingeunderlår, vi bruger. Find nogle gode store nogle. De kan købes i de fleste supermarkeder. Barbecuekrydderi – Her har vi brugt vores egen opskrift på barbecuekrydderi. Du kan også købe et færdigblandet krydderi. Find opskriften på vores krydderiblanding til kylling her. Ketchup – Ketchup er basen for barbecuesaucen. Her bruger jeg altid Heinz, det har en god balance imellem syre og sødme, men du kan bruge en anden hvis du foretrækker. Hvidløgspulver – Hvidløgspulver bruger jeg helst frem for friske hvidløg. Det giver en god smag af hvidløg, og det har også den fordel at det ikke brænder på når barbecuesaucen skal smøres på kødet i grillen.Tips til forberedelse
Du kan give kyllingelårene olie og krydderi dagen før, pakke dem ind og lade dem trække i køleskabet til næste dag. Det giver bare ekstra god smag. Kom dem gerne i en vakuumpose for at intensivere smagen yderligere.Kernetemperatur
Kyllingelår skal tilberedes til en kernetemperatur på 75 grader inde ved benet, før de er færdige. Brug et stegetermometer til at tjekke undervejs. Stegetiden afhænger også af størrelsen på kyllingelårene, det er derfor en god idé at tjekke temperaturen.Serveringsforslag
- Server for eksempel med marineret kartoffelsalat eller græsk pastasalat.
- Kyllingelårene er også lækre med grillede grøntsager, for eksempel spidskål, majskolber eller søde kartofler.
- Du kan også tage kyllingelårene kolde med i madpakken eller picnickurven sammen med en portion gnavegrønt.




