Græsk pastasalat

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Her er en dejlig græsk pastasalat, som passer godt til sommerens grillmad og til græske kødretter.

Vi elsker pastasalat herhjemme, og denne græske version er ingen undtagelse.

Det er en pastasalat der er super nemt at lave, og du kan fint forberede den på forhånd.

Prøv også: Græske kartofler

græsk pastasalat med tomat, agurk, feta og oliven i stort fad.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Græsk pastasalat

5 fra 1 stemme
Klassisk tilbehør til græske retter og sommerens grillmad. Nem opskrift på pastasalat med feta og oliven som bringer ferieminderne frem. Den er perfekt til græske bøffer eller græske frikadeller, men er også god til en god bøf på grillen eller et stykke kylling.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 400 g pasta penne
  • 350 g cherrytomater, eller andre tomater
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • 100 g sorte oliven, uden sten
  • 100 g feta
  • 2 spsk tørret oregano, eller efter smag
Dressing
  • ½ dl olivenolie
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Kog pastaen efter anvisningen på posen. Når den er færdigkogt, skylles pastaen i koldt vand, og den køles ned.
    400 g pasta penne
  2. Bland alle ingredienserne til dressingen i en lille skål og pisk det sammen. Smag dressingen til.
    ½ dl olivenolie, 1 spsk rødvinseddike, 1 spsk citronsaft, 1 ½ tsk salt, 1 tsk sukker, Peber
  3. Skyl tomater og agurk. Skær agurken i grove tern og cherrytomaterne i halve.
    350 g cherrytomater, 1 agurk
  4. Pil rødløget og skær det i tynde skiver. Del de sorte oliven i halve.
    1 rødløg, 100 g sorte oliven
  5. Kom grøntsagerne i en skål sammen med feta i tern og den afkølede pasta. Drys tørret oregano over, og hæld derefter dressingen over. Vend det hele godt sammen.
    100 g feta
  6. Server pastasalaten med det samme, eller stil den til på køl til den skal serveres.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 622kcalKulhydrater: 85gProtein: 18gFedt: 23gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 13gKolesterol: 22mgNatrium: 839mgKalium: 589mgFibre: 6gSukker: 7gA-vitamin: 695IUC-vitamin: 24mgCalcium: 192mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Tomat – Vi bruger helst små cherrytomater, men du kan også sagtens bruge alle andre slags tomater, så skal de bare skæres i flere stykker.
Agurk – Agurk er en skøn grøntsag, og den passer godt i denne græske pastasalat.
Oliven – Oliven er et must når vi taler græsk mad, men hvis du ikke er vild med dem, kan de selvfølgelig udelades. Du kan bruge dine yndlingsoliven.
Feta – Vi bruger helst en blok feta og smuldrer den i mindre stykker, men du kan også bruge fetaost i tern eller en salatost.
Pasta – Vi er glade for at bruge pasta penne når vi laver pastasalater, men du kan også sagtens bruge skruer eller andre typer af pasta.
Oregano – Oragano giver bare en god græsk smag til salaten.

Dressing – Dressingen er en nem salatdressing af eddike, olie og citronsaft, som smages til med salt, peber og sukker.

Opbevaring og forberedelse

Den færdige pastasalat skal opbevares i køleskabet. Her kan den sagtens holde sig nogle dage. Du kan med fordel lave den nogle timer før den skal serveres, så den kan stå og trække lidt smag.

Serveringsforslag

  • Server til et lækkert stykke grillet kylling eller en grillet bøf.
  • Server til græsk mad, for eksempel Græske frikadeller, Græsk bøf eller en Lammekølle på grill
  • Tag pastasalaten med til frokost eller giv ungerne lidt med i madpakken.
  • Tag salaten med i picnickurven når I skal i skoven og spise frokost.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.