Lammekølle på grill


Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Vi elsker lam herhjemme. Både børn og voksne. Det er noget af det bedste vi ved om foråret, og lam på grillen bliver altid godt. I denne opskrift er det lammekølle på grill vi kaster os over. Læs med her og se hvordan du laver en perfekt grillet lammekølle.

Lækker lammekølle på grill

Lammekølle til påske

Så er det blevet forår, og med foråret følger påske og alle de lækkerier der plejer at stå på bordet. For os, er en af favoritterne lammekølle på grill. Det er noget jeg er vokset op med, og heldigvis noget jeg har holdt fast igennem årene.

Påsken betyder for mange påskefrokoster, og måske er disse traditioner begyndt at betyde mere for os alle sammen efter nogle år uden familiesammenkomster på grund af pandemien.

Vi er heldigvis ude på den anden side igen, og klar til at nyde masser af lækker mad med familie og venner i påsken. Og lammekølle skal der selvfølgelig være på bordet, det er noget vi får hvert eneste år, for det smager altså bare lækker, og især efter en tur på grillen som her.

Lammekølle på grill - Nem opskrift på lækker lammekølle med hvidløg og rosmarin

Mere grillinspiration


Ingrediensnoter

Marinade af: Olivenolie, Hvidløg, Rosmarin, Citronsaft og -skal, Salt og peber – Marinaden er med til at give lammekøllen masser af smag, og gøre den ekstra lækker og saftig.

Lammekølle – Her op til påske kan du være heldig at finde lammekølle i supermarkedet, ellers må du online og bestille.

Hvordan laver man Saftig lammekølle på grill?

Der skal ikke vær nogen tvivl om at jeg foretrækker grillet lammekølle på rotisseri, frem for en lammekølle tilberedt i ovn. Grill kan noget i forhold til smag, og kan man snige en smule røg med ind over, så er det bare helt perfekt.

Lammekøllen her i opskriften er lavet på rotisseri i en gasgrill, men det kunne lige så godt have været en kulgrill. Det er samme temperatur man arbejder med, det er bare meget nemmere at styre varmen med gas.

Hvis man nu slet ikke ejer en grill, så kan den sagtens laves i ovnen, samme temperatur og tid, den skal bare vendes et par gange undervejs.

Du skal starte med at lave en marinade. Det gør du nemmest ved at køre det hele sammen i en minihakker. Når lammekøllen er pudset af, skal den duppes tør i køkkenrulle og derefter smøres den ind i marinaden. Så skal den pakkes ind og trække et par timer eller til næste dag.

Når du er klar til at gå i gang med tilberedningen skal den bindes op med kødsnor. Den skal bruges til at holde på masser af lækker rosmarin, som stikkes ind under kødsnoren.

Tænd grillen på 180-190 grader. Lammekøllen sættes på rotisseri og tilberedes ved indirekte varme i 1,5-2 timer eller indtil kernetemperaturen er 60-62 grader. Lad den trække 20 minutter inden den skæres ud og serveres.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Lækker lammekølle på grill

Tips og tricks til opskriften

  • Hold øje med temperaturen! 60 – 62 grader, og 20 minutters hviletid, så er den rosa. Hvis man vil have den gennemstegt, så skal man gå efter en temperatur på 65 – 67 grader plus hviletid.
  • Brug masser af krydderier! Der er så mange fantastiske krydderier der klæder lam, det er bare fantasien der sætter grænser.
  • Dryp den med stegesky undervejs. Det er bare om få så meget smag på som muligt, så brug endelig stegeskyen!
  • Friske krydderurter! Frisk, fuld af smag, meget mere er der vel ikke at sige. Bare brug masser af friske krydderurter. Persille, løvstikke, rosamarin, timian, salvie.
  • Hvidløg. Hvidløg og lam kan bare noget sammen,så brug endelig rigeligt. Spring det over, hvis du ikke er vild med det.
  • Skift rosamarin ud med mynte for at få en helt anden smag. Vi er vant til at lave lam med rosmarin i Danmark, men det kan varmt anbefales at bruge mynte i stedet for.

Serveringsforslag

  • Server lammekølle på grill med sprøde kartofler i ovn og en lækker salat.
  • Sæt en alubakke med kartofler skåret i tern, olivenolie, salt, peper, citronsaft og hvidløg neden under lammet på rotisseriet. Saften fra lammet drypper ned og giver de mest fantastiske kartofler til retten.
  • Spis med græske kartofler.

Elsker du lam lige så meget som vi gør?

Prøv også at lave en lækker Langtidsstegt lammekølle med kartofler i ovnen. Det smager helt fantastisk og er mørt og lækkert.
Lammekølle på grill - Nem opskrift på lækker lammekølle med hvidløg og rosmarin

Opskrift på grillet lammekølle

Her kommer vores opskrift på en lækker, saftig rosastegt lammekølle på grill. Her i opskriften er lammekøllen lavet på rotisseri, man den kan sagtens laves uden.

Vi håber du får lyst at prøve at lave lammekølle på samme måde som vi gør, du vil ikke fortryde det.

Lækker lammekølle på grill
5 fra 5 stemmer

Lammekølle på grill

Opskrift på lammekølle på grill
Saftig lammekølle på rotisseri på grillen. Det er nemt at lave, og så smager det forrygende. Server med dit favorittilbehør og glæde familien med en lækker lammekølle.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Hviletid 20 minutter
Samlet tid 2 timer
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 519 kcal

Ingredienser

  • 1 lammekølle, 1,5 – 2 kg
  • 3 kviste frisk rosmarin, til at stikke under kødsnoren.

Marinade til lammekøllen:

  • ½ dl olivenolie
  • 4 fed hvidløg
  • 3 spsk frisk rosmarin, eller mynte
  • 1 spsk salt
  • 1 citron, økologisk, saft samt skal heraf
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

Forberedelse:

  • Kom alle ingredienserne til marinaden i en morter, eller i en minihakker og stød/hak det til det er en sammengenhængende tyk masse.
    ½ dl olivenolie, 4 fed hvidløg, 3 spsk frisk rosmarin, 1 spsk salt, 1 citron, Peber
  • Puds lammekøllen og dup den helt tør med køkkenrulle. Smør den nu ind i marinade og pak den i en plastikpose, eller vakuumpak den den. Lad den trække i marinaden i min. 2 timer, bedst til dagen efter.
    1 lammekølle

Grilltid: Forvarm grillen til 180 – 190 grader.

  • Tag lammekøllen ud af køleskabet og bind den op med kødsnor, det skal bare bruges til at holde på rosmarinen og tjener ikke andet foremål. Stik rosmarinkviste ind under kødsnoren hele vejen rundt om lammekøllen. Kom nu lammekøllen på dit rotisseri.
    3 kviste frisk rosmarin
  • Lammekøllen skal tilberedes ved indirekte varme. Placer nu dit rotisseri med lammekøllen i grillen, og tilbered den i 1,5 – 2 timer, eller til kernetemperaturen er 60-62 grader. Her burde lammekøllen stadig være rosa.
    Hvis man ikke har et rotisseri, placeres lammekøllen på grillen og grilles ved indirekte varme, husk at holde øje med den og vend den undervejs.
  • Når man har nået den ønskede temperatur, tages lammekøllen af grillen. Lad den trække på et skærebræt i 20 minutter inden den skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 519kcalKulhydrater: 1gProtein: 65gFedt: 27gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 15gKolesterol: 202mgNatrium: 293mgKalium: 932mgFibre: 0.3gSukker: 0.2gA-vitamin: 44IUC-vitamin: 4mgCalcium: 26mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 4. april 2020 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
5 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.