Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Lammekølle i ovn med kartofler

Lammekølle i ovn med kartofler

5

/5

2 timer 55 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 55 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækker og perfekt rosastegt lammekølle i ovn med kartofler. Hvis du leder erfter den bedste ospkrift på ovnstegt lammekølle, så er du landet det rigtige sted. Læs med her og ser hvor nemt det er at lave en saftig rosa lammekølle med de bedste græske kartofler.

rosastegt lammekølle i ovn med kartofler med hvidløg og krydderier samt citron

Påskefrokost med familien

Nu nærmer påsken sig med hastige skridt, men i år bliver det ikke helt som det plejer. Vi er alle sammen ramt af et forsamlingsforbud, der sætter en stopper for de traditionsrige påskefrokoster.

Men det skal nu ikke sætte en stopper for hyggen! For selvom vi ikke kan samles alle sammen, så kan vi stadig hygge om bordet i de små “bobler” vi befinder os i i dagligdagen.

For mig er påsken lig med lam, påskelam! Jeg ved ikke noget bedre en en veltilberedt lammekølle med nogle lækre kartofler, hvad enten det er flødekartofler, eller som her i opskriften græske kartofler. Jeg laver både lammekølle på grillen, lammekølle i ovn og lammekølle i sous vide. Det smager simpelthen så godt og de gamle skrøner om uldsmag passer slet ikke. Når det så er sagt, så er lam ikke for alle og sådan er det nu engang bare!

Opskriften på lammekølle i ovn med kartofler er egentlig lidt en fusion af 3 opskrifter, og jeg må sige at det smager simpelthen fantastisk. Lam skal for mig være rosastegt, da det ellers har en tildens til at blive en smule tørt. Opskriften er præget af middelhavssmage og leder tankerne hen på Grækenland.

bradepande med græske kartofler og ovnstegt lammekølle med rosmarin ovenpå

Ingrediensnoter

Lammekølle – I opskriften der brugt en lammekølle der er marineret i forvejen. Du kan også sagtens selv marienere din lammekølle med dine favorit krydderier.

Hvidløg – Der er unægtelig rigtig mange hvidløg i retten, og hvis man ikke lige er til så meget hvidløg, så kan man sagtens skrue ned for mængden.

Frisk rosmarin – Rosmarin og lam går bare rigtig godt sammen. Når det så er sagt så er mynte også et godt bud, hvis man ikke bryder sig om smagen af rosmarin.

Citron – Citron er sammen med lammet et af hovedelementerne i retten og den bliver bare ikke det samme uden. Du skal selvfølgelig vælge at bruge økocitroner, så er man sikker på at skallen ikke er fuld af sprøjtemidler.

Hvordan laver man lammekølle med kartofler?

Her kommer en kort gennemgang af fremgangsmåden til hvordan du laver den bedste lammekølle i ovnen. Dertil de mest perfekte kartofler der suger al saft og kraft fra lammekøllen under tilberedningen.

Husk at du kan finde den fulde opskrift længere nede på siden.

I et stort ildfast fad kommes de forberedte kartofler sammen med de øvrige ingredienser til græske kartofler. Lammekøllen der ligeledes er forberedt og krydret efter smag placeres ovenpå kartoflerne og komme i en forvarmet ovn ved høj varme.

Der skrues efterfølgende ned for varmen og lammet tilberedes nu til den ønskede kernetemperatur en nået. Når kernetemperaturen er nået tages lammekøllen ud og skal nu trække utildækket i mens der skues en smule op for varmen så kartoflerne bliver gyldne.
Når Lammet har trukket færdigt tilsættes hakket frisk persille til kartoflerne der vendes rundt.

Lammet og kartoflerne er perfekte med en god tzatziki til en hyggelig påskefrokost.

Lammekølle i ovn med græske kartofler i bunden

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man lammekølle med kartofler?

Det skal på køl og gerne hver for sig pakket ind i lufttæt emballage. Både kartofler og lammekødet kan holde sig et par dage på køl.

Kan færdigtilberedt lammekølle fryses?

Jeps! Jeg plejer at skære resten af kødet fra benet og gemme det i fryseren. Så er der altid til en god gyros. Kom kødet i fryseposer eller plastbøtter.

Kan jeg bruge andet end lam?

Ja det kan du godt! Et godt bud er en hel kylling, som også vil afgive smag til kartoflerne nedenunder. Smagene og krydderierne her i opskriften er også gode sammen med kylling.

Andre opskrifter med lam du måske vil synes om

bradepande med ovnstegt lammekølle med rosmarin på kartoffelbund

Opskrift på ovnstegt lammekølle med græske kartofler

Her kommer vores opskrift på lækkert påskelam med masser af velsmag. Rosastegt lammekølle i ovnen med nogle lækre krydrede kartofler, så bliver det ikke meget bedre. Vi håber du får lyst til atprøve opskriften.

rosastegt lammekølle i ovn med kartofler med hvidløg og krydderier samt citron
5 fra 5 stemmer

Lammekølle i ovn med kartofler

Opskrift på lækker og saftig rosa ovnstegt lammekølle med lækre græske kartofler. Det er skøn aftensmad med en god tzatziki eller perfekt til påskefrokosten.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer 15 minutter
Hviletid 25 minutter
Samlet tid 2 timer 55 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Græsk
Antal 6 personer
Kalorier 660 kcal

Ingredienser

  • 2 kg lammekølle, med ben
  • 5 fed hvidløg
  • 4 stilke frisk rosmarin, skyllet i koldt vand
  • ½ spsk salt
  • peber, stødt
  • 2 spsk olivenolie

Græske kartofler

  • 2 kg kartofler
  • ½ dl olivenolie
  • 10 fed hvidløg, hakket fint
  • 1 dl citronsaft
  • 1 citron, skallen heraf
  • 3 dl hønsebouillon, 3 dl. vand samt ¾ terning er fint
  • 1,5 spsk oregano, tørret
  • 1,5 tsk salt
  • peber, stødt, efter smag
  • 1 dl persille

Sådan gør du

  • Ovnen forvarmes til 225 grader alm. ovn
  • Lammekøllen forberedes. Fedtet ridses med en skarp kniv. Bind lammekøllen op med madsnor. Gnid den derefter i olivenolie, efterfulgt af knust hvidløg, salt og peber. Sørg for at komme godt ind over det hele
    – Efterfølgende stikkes stilke af frisk rosmarin ind under snoren fordelt over lammekøllen.
  • Man kan sagtens marinere lammekøllen dagen i forvejen og lade den trække på køl. Den tages ud af køleskabet ca. 30 minutter inden den skal tilberedes.

Græske kartofler:

  • Kartoflerne skylles og renses. Det skæres derefter i halve eller kvarte. Man kan også skrælle kartoflerne hvis man ikke ønsker at tilberede dem med skræl.
  • Kom kartoflerne og i et stort ildfast fad. Kom derefter olivenolie, hakket hvidløg, citronsaft, citronskal, hønsefond, tørret oregano, salt og peber i fadet. Bland det hele god rundt, så marinaden fordeles på kartoflerne.
  • Placer den forberedte lammekølle oven på kartoflerne og stil fadet i den forvarmede ovn.
  • Tilbered nu lammekøllen ved 225 grader i 20 minutter. Derefter skrues der ned for varmen til 180 grader. Herefter tilberedes lammekøllen i 1,5 time, eller ca. 45 minutter pr. kilo.
  • Tjek kernetemperaturen på lammekøllen. Når den er ca. 55 grader tages lammekøllen ud af ovnen og stilles på et skærebræt. Her skal den nu trække i ca. 25 minutter.
  • Når lammekøllen er taget ud af ovnen skrues der op til 210 grader og tilberedningen af kartoflerne fortsættes imens lammekøllen hviler. Vend rundt i kartoflerne et par gange undervejs, så de bliver vend godt rundt i marinaden/saften.
  • Når kartoflerne begynder at tage farve og blive gyldne og lammekøllen har trukket i ca. 25 minutter, tages kartoflerne ud af ovnen. Kom 1 bundt hakket persille i kartoflerne og vend dem grundigt rundt.
  • Lammekøllen stilles på bordet på et skærebræt, og kartoflerne serveres i fadet. Skær skiver af kødet ved bordet. Server med en god tzatziki.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 660kcalKulhydrater: 63gProtein: 51gFedt: 23gMættet fedt: 5gKolesterol: 134mgNatrium: 1014mgKalium: 2116mgFibre: 8gSukker: 3gA-vitamin: 78IUC-vitamin: 78mgCalcium: 92mgJern: 7mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

2 kommentarer til “Lammekølle i ovn med kartofler”

  1. 5 stars
    Lavet lige efter opskriften. Kartoflerne fik impulsgrill den sidste tid. Superlækre kartofler og væde.
    Bedste lammekølle jeg har lavet.

    Svar
    • Hej Søren.

      Tak for den positive feedback, det er altid rart at høre når i har glæde ud af vores opskrifter 🙂

      De bedste hilsener og god påske

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.