Opskrift på lækker og saftig rosa ovnstegt lammekølle med lækre græske kartofler. Det er skøn aftensmad med en god tzatziki eller perfekt til påskefrokosten.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 2 timert15 minuttermin
Hviletid 25 minuttermin
Samlet tid 2 timert55 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
2kglammekølle
2spskolivenolie
5fedhvidløg
4stilkefrisk rosmarin
½spsksalt
Stødt peber
Græske kartofler
2kgkartofler
½dlolivenolie
10fedhvidløg
1citron, saft og skal
3dlhønsebouillon
1 ½spskoregano
1 ½tsksalt
Peber
1dlpersille
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 225 grader almindelig over- og undervarme.
Forbered lammekøllen. Rids fedtet med en skarp kniv. Bind lammekøllen op med madsnor. Gnid den derefter i olivenolie, efterfulgt af knust hvidløg, salt og peber. Sørg for at komme godt ind over det hele. Stik stilke af frisk rosmarin ind under snoren fordelt over lammekøllen.
2 kg lammekølle, 2 spsk olivenolie, 5 fed hvidløg, ½ spsk salt, Stødt peber, 4 stilke frisk rosmarin
Græske kartofler
Rens kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte. Man kan også skrælle kartoflerne hvis man ikke ønsker at tilberede dem med skræl.
2 kg kartofler
Kom kartoflerne og i et stort ildfast fad. Riv skallen fra 1 citron fint og pres 1 dl citronsaft af citronen efterfølgende. Kom olivenolie, hakket hvidløg, hønsebouillon, oregano, salt og peber i fadet. Bland det hele god rundt, så marinaden fordeles på kartoflerne.
½ dl olivenolie, 10 fed hvidløg, 1 citron, 3 dl hønsebouillon, 1 ½ spsk oregano, 1 ½ tsk salt, Peber
Placer den forberedte lammekølle oven på kartoflerne og stil fadet i den forvarmede ovn.
Tilbered nu lammekøllen ved 225 grader over- og undervarme i 20 minutter. Skru derefter ned for varmen til 180 grader. Tilbered lammekøllen i 1,5 time, eller ca. 45 minutter pr. kilo.
Tjek kernetemperaturen på lammekøllen. Når den er ca. 55 grader tages lammekøllen ud af ovnen og stilles på et skærebræt. Her skal den nu trække i ca. 25 minutter.
Når lammekøllen er taget ud af ovnen, skrues der op til 210 grader og tilberedningen af kartoflerne fortsættes imens lammekøllen hviler. Vend rundt i kartoflerne et par gange undervejs, så de bliver vend godt rundt i marinaden/saften.
Når kartoflerne begynder at tage farve og blive gyldne og lammekøllen har trukket i ca. 25 minutter, tages kartoflerne ud af ovnen. Kom hakket persille i kartoflerne og vend dem grundigt rundt.
1 dl persille
Server lammekøllen bordet på et skærebræt, og kartoflerne i fadet. Skær skiver af kødet ved bordet.
Noter
Ingrediensnoter
Lammekølle - I opskriften der brugt en lammekølle der er marineret i forvejen. Du kan også sagtens selv marienere din lammekølle med dine favorit krydderier.Hvidløg - Der er unægtelig rigtig mange hvidløg i retten, og hvis man ikke lige er til så meget hvidløg, så kan man sagtens skrue ned for mængden.Frisk rosmarin - Rosmarin og lam går bare rigtig godt sammen. Når det så er sagt så er mynte også et godt bud, hvis man ikke bryder sig om smagen af rosmarin.Citron - Citron er sammen med lammet et af hovedelementerne i retten og den bliver bare ikke det samme uden. Du skal selvfølgelig vælge at bruge økologiske citroner, så er man sikker på at skallen ikke er fuld af sprøjtemidler.Hønsebouillon - Du kan fint bruge 3 dl. vand samt ¾ bouillonterning.
Marinering
Man kan sagtens marinere lammekøllen med olie, hvidløg og krydderierne dagen i forvejen og lade den trække på køl. Den tages ud af køleskabet ca. 30 minutter inden den skal tilberedes.
Serveringsforslag
Server din lammekølle med kartoflerne og en god tzatziki og for eksempel nogle lækre græske fladbrød. Du kan også lave en dejlig græsk salat til.
Opbevaring
Resterne kan fint gemmes på køl, og gerne hver for sig pakket ind i lufttæt emballage. Både kartofler og lammekødet kan holde sig et par dage på køl.
Frysning
Rester af din lammekølle kan fint fryses ned. Jeg plejer at skære resten af kødet fra benet og gemme det i fryseren. Så er der altid til en god gyros. Kom kødet i fryseposer eller plastbøtter.