Madformadelskere / Alle opskrifter / Lammeculotte på grill

Lammeculotte på grill

5

/5

1 time 5 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 5 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lammeculotte er et skønt stykke kød at servere her op til påske. Det er forholdsvist nemt at gå til hvis du ikke er så erfaren med lammekød, og så smager det altså bare super skønt. Læs med her og få vores opskrift på en lækker rosastegt grillet lammeculotte.

lammeculotte på grill skåret i skiver

Rosastegt grillet lammeculotte

Lam skal efter min mening være rosastegt, især når vi snakker lammeculotte.

Derfor er kernetemperaturen også helt essentiel når man steger lammekød. Vi går efter en temperatur på cirka 58 grader når vi steger lammeculotte, og så får den lov til at trække cirka 5 grader mere, så vi ender på en sluttemperautur omkring de 62 grader.

Det er sådan vi bedst kan lide det.

Hvis den skal være helt gennemstegt skal du gå efter en sluttemperatur i nærheden af 70 grader eller mere. Men det er efter min mening synd at gennemstege en lammeculotte.

Du kan servere lammet med dit yndlingstilbehør. Græske kartofler og Tzatziki er altid et hit herhjemme, og ellers en god klassisk Myntesauce og kartofler eller grøntsager.

Der er også nogle der godt kan lide at servere lam med flødekartofler. Men det er sådan set helt op til dig selv hvordan du serverer den.

lammeculotte på grill skåret ud og klar til servering

Mere grillinspiration


Ingrediensnoter

Lammeculotte – Her om foråret kan du faktisk få det i de fleste større supermarkeder. Gå efter 150-200 gram pr person alt efter hvor meget tilbehør du serverer til.

Hvidløg – Lam og hvidløg er bare gode sammen. Derfor bruger vi som regel lidt hvidløg når vi tilbereder lam.

Rosmarin – Frisk rosmarin og lam er super lækkert sammen. Har du ikke frisk rosmarin, kan tørret også sagtens bruges.

Hvordan laver man lammeculotte på grill?

Det er ikke så svært at lave en lækker rosa lammeculotte på grillen. Her i opskriften får du to metoder.

Den første er på gasgrill helt traditionelt. Her klargør du kødet, bruner det af over direkte varme, og så tilbereder du det ved 180 grader indirekte varme indtil kernetemperaturen er nået. Afslutningsvist skal den trække inden den skæres ud og serveres.

Hvis du har en træpillegrill, kan du med fordel tilberede den reverse sear. Det betyder at du først tilbereder den ved lav temperatur cirka 110 grader indtil kernetemperaturen er nået, og herefter brunes lammeculotten godt af. Træpillegrillen bidrager med masser af god smag, og det er vores foretrukne metode at tilberede lammeculotte på.

Begge metoder giver et perfekt rosastegt stykke kød, og begge metoder er beskrevet i detaljer i opskriften.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

udskåret grillet lammeculotte

Ofte stillede spørgsmål

Kan man gemme resterne?

Ja du kan sagtens gemme resterne af lammeculotte. Vi har dog sjældent rester herhjemme, da det bare smager skønt.

Hvad skal kernetemperaturen være i en lammeculotte?

Hvis du vil have din culotte rød til medium, skal du lande et sted mellem 60 og 65 grader. Det er sluttemperaturen. Vi tager gerne lammeculotten af ved 58 grader og så får den lov til at trække. Så lander den på cirka 62 grader i sluttemperatur.

Kan jeg bruge andet end rosmarin?

Ja. Hvis du ikke er vild med smagen kan du prøve med andre krydderurter, for eksempel mynte.

Hvad er det bedste tilbehør til lam?

Vi elsker at servere græske kartofler og tzatziki til en lammeculotte. Kartofler og myntesauce er også super lækkert. Du kan også servere flødekartofler eller andre typer af tilbehør med kartofler, grøntsager eller salat.

Andre lammeopskrifter du måske vil synes om

skiveskåret lammeculotte på grill

Tips og tricks til opskriften

  • Hold øje med kernetemperaturen og brug et stegetermometer. Der kan være stor forskel på størrelsen af lammeculotter, så det er vigtigt at måle kernetemperaturen for at sikre at den ikke får for meget på grillen.
  • Gnid culotten ind i olie, rosmarin, hvidløg samt salt og peber dagen inden den skal bruges og lad den trække i køleskabet til dagen efter. Det giver en skøn smag.
  • Prøv at lave lam på træpillegrill, røgsmagen er skøn til lammet.

Serveringsforslag

udskåret lammeculotte på grill
udskåret grillet lammeculotte

Opskrift på grillet lammeculotte

Her får du vores opskrift på en lækker rosastegt lammeculotte. Det er fantastisk forårs- eller påskemad til disse dage hvor solen begynder at titte frem og fuglene synger i haven.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og lave et skønt stykke kød til din familie. Server den gerne med kartofler og tzatziki eller myntesauce.

lammeculotte på grill skåret i skiver
5 fra 2 stemmer

Lammeculotte på grill

Opskrift på lammeculotte på grill
Perfekt rosastegt grillet lammeculotte. Det er lækker forårs- eller påskemad, som hele familien elsker at spise herhjemme. Server med kartofler og tzatziki eller myntesauce. Lammeculotte på grill er både nem og lækker mad.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Hviletid 10 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 2 personer
Kalorier 488 kcal

Ingredienser

  • 300 g lammeculotte
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ spsk frisk rosmarin
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • Peber

Sådan gør du

Lammeculotte på gasgrill:

  • Grillen forvarmes til ca. 180 grader sat op til direkte/indirekte varme.
  • Lammeculotten pudses for sener og fedt på bagsiden. Rids fedet på oversiden og smør så lammeculotten ind i olivenolie, hakket rosmarin, fintrevet hvidløg samt salt og peber.
    – Du kan med fordel marinere lammeculotten dagen i forvejen så smagene kan trække godt ind i kødet.
  • Brun nu lammeculotten af over direkte varme på alle sider. Overfør derefter lammeculotten til indirekte varme og tilbered den under låg til kernetemperaturen er 58 grader.
  • Når kernetemperaturen er nået tages culotten af grillen. Placer den på et skærebræt og lad den trække utildækket i 10 minutter.
  • Når lammeculotten har trukket, skæres den i skiver og serveres med det samme.

Lammeculotte på træpillegrill – Reverse sear

  • Denne tilberedningsmetode er giver kødet en dejlig smag af røg fra forbrændingen af træpiller. I modsætning til traditionel tilberedning på grill, brunes culotten her af til sidst.
  • Forvarm grillen til 110 grader. Jeg har brugt Webers Grill Academy Blend træpiller.
  • Lammeculotten pudses for sener og fedt på bagsiden. Rids fedet på oversiden og smør så lammeculotten ind i olivenolie, hakket rosmarin, fintrevet hvidløg samt salt og peber.
    – Du kan med fordel marinere lammeculotten dagen i forvejen så smagene kan trække godt ind i kødet.
  • Placer et stegetermometer i culotten og kom den på grillen over indirekte varme. Tilbered den nu ved 110 grader til kernetemperaturen er 57-58 grader.
  • Når kernetemperaturen er nået tages culotten af grillen. Lad den ligge utildækket i mens grillen varmes op til 250 grader.
  • Når grillen er varmet op brunes lammeculotten hurtigt af på alle sider over direkte varme, Når culotten er brunet af skal den trække utildækket i 10 minutter, inden den skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 488kcalKulhydrater: 1gProtein: 25gFedt: 42gMættet fedt: 16gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gKolesterol: 110mgNatrium: 670mgKalium: 342mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 13IUC-vitamin: 1mgCalcium: 28mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.