Lammeculotte i ovn

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Perfekt mør og rosastegt lammeculotte i ovn serveret sammen med nogle sprødstegte kartofler, en let salat og måske en god tzatziki, så bliver det ikke meget bedre.

lammeculotte i ovn skåret i skiver på skærebræt.

Mere gæstemad

HOP DIREKTE TIL

    Opskriften er god fordi

    Klassisk lammeculotte – Denne metode er en helt klassisk måde at tilberede en lammeculotte for eksempel til påske. Den smager skønt, og her kan de fleste være med, da lammeculotten ofte har en sart lammesmag.

    Ingrediensnoter

    Lammeculotte – Der er rigtig mange supermarkeder der har dem liggende på køl nu her op til påske. Men jeg vil dog stadig anbefale at i prøve at spørge de lokale producenter hvor I bor, vi er rigtig gode til at lave lammekød i Danmark.

    Rosmarin – Siger man lam, så siger man også rosmarin, eller mynte.. Det er lidt en smagssag, men begge krydderurter kan noget med lam.

    Hvidløg – Selvfølgelig skal der være hvidløg med i opskriften og sammen med rosmarin, er det bare et match made in heaven! Jeg kan bedst lide at bruge frisk hvidløg.

    Hvordan laver man lammeculotte i ovn?

    Lammeculotte er faktisk ret nemt at lave. Hvis man allierer sig med et godt stegetermometer, gerne et der kan sidde i kødet i mens det er i ovnen, så er det helt perfekt.

    1. Start med at tage kødet ud af køleskabet en halv times tid før den skal i oven, så kan man passende tænde for ovnen samtidig.
    2. På en pande varmes olivenolie op til middelvarme, og den forberedte culotte brunes nu af med fedtsiden ned i et par minutter, inden den vendes og brunes på bagsiden et lille minut.
    3. Kom nu culotten i den forvarmede ovn og placer et stegetermometer midt i kødet. Når kernetemperaturen er 58 grader, det tager 20 – 25 minutter, så er lammeculotten færdig og skal tages ud.
    4. Kødet placeres på et skærebræt, eller en rist, og skal nu trække i ca. 10 minutter inden den skæres ud og serveres.

      Find den fulde opskrift længere nede på siden.

    Tips og Tricks

    Kernetemperatur – Det er som med mange andre opskrifter på stege, kernetemperaturen der afgør hvornår den er færdig. Jeg foretrækker personligt kernetemperaturen på omkring 58 grader når man tager den ud. Så stiger den en smule når den står og trækker, og er perfekt rosa, saftig og bare mør som smør!

    Forbered lammeculotte – Pas på at du ikke ridser ned i kødet når du ridser fedet. Mariner gerne kødet dagen i forvejen for ekstra smag hvis du har tid til det.

    Hviletid – Husk at lade den hvile når den kommer ud af ovnen. Den må ikke pakkes ind, men skal hvile utildækket, ellers vil tilberedningen bare fortsætte mens den hviler.

    Servering – Server med Græske kartofler, hjemmelavet tzatziki og en god græsk salat eller dit favorittilbehør.

    udskåret lammeculotte på skærebræt.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad skal kernetemperaturen på en lammeculotte være?

    En lammeculotte må gerne være rosa og selvfølgelig skal den være saftig. Det bedste resultat fås ved at stege culotten til en kernetemperatur på 58 grader og derefter lade den trække utildækket. Så vil temperaturen stige yderligere nogle grader, og den vil være perfekt rosa.

    Kan jeg lave lammeculotte gennemstegt?

    Hvis du vil have culotten helt gennemstegt, skal du gå efter en sluttemperatur på omkring 70 grader. Så skal du tage den ud af ovnen ved 67-68 grader og lade den trække utildækket de sidste grader.

    Flere lammeopskrifter

    Er du sulten efter mere? Følg Madformadelskere på Instagram, Facebook og Pinterest for at få de nyeste opskrifter!

    lammeculotte i ovn skåret i skiver på skærebræt.
    5 fra 1 stemme

    Lammeculotte i ovn

    Perfekt rosastegt lammeculotte tilberedt i ovn. En ovnstegt lammeculotte er skøn mad her op til påske, men lam kan sagtens spises hele året rundt. Server med græske kartofler, fladbrød og tzatziki eller dit favorittilbehør.
    Opskrift af: Rasmus Juul Møller
    Udskriv Pin
    Forb. tid 5 minutter
    Tilb. tid 30 minutter
    Hviletid 10 minutter
    Samlet tid 45 minutter
    Ret Aftensmad
    Køkken Dansk
    Antal 2 personer
    Kalorier 488 kcal

    Ingredienser

    • 300 g lammeculotte
    • 1 spsk frisk rosmarin
    • 1 fed hvidløg
    • Salt
    • Peber
    • 1 spsk olivenolie
    • 1 fed hvidløg
    • 2 kviste frisk rosmarin

    Sådan gør du

    • Lammeculotten tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før den skal tilberedes.
      300 g lammeculotte
    • Forvarm ovnen til 180 grader almindelig over- og undervarme.
    • Lammeculotten pudses for sener og fedt på bagsiden. Derefter ridses fedet på oversiden i et diagonalt mønster.
    • Lammeculotten krydres med salt, peber samt finthakket rosmarin og fintrevet hvidløg.
      1 spsk frisk rosmarin, Salt, Peber, 1 fed hvidløg
    • På en pande varmes olivenolien op til middelhøj varme, tilsæt knust hvidløg samt frisk rosmarin til panden. Brun nu lammeculotten af, først med fedtsiden ned i et par minutten og derefter ca. 1 minut med kødsiden ned.
      1 fed hvidløg, 1 spsk olivenolie, 2 kviste frisk rosmarin
    • Overfør lammeculotten til et ildfast fad og tilbered den nu i ovnen i 20 – 25 minutter, eller til kernetemperaturen er 58 grader. Brug et stegetermometer til at måle kernetemperaturen.
    • Når kernetemperaturen er nået, tages lammeculotten ud af ovnen og placeres på et skærebræt, hvor den nu skal trække utildækket i ca. 10 minutter inden den skæres ud og serveres.

    Tips og noter

    1. Kernetemperatur – Vi kan bedst lide at tilberede lammeculotte til en kernetemperatur på 58 grader, og så stiger temperaturen yderligere et par grader når den trækker. Det giver en perfekt mør og rosa steg. Hvis du vil gennemstege kødet helt, skal du gå efter en sluttemperatur på 70 grader.
    2. Stegetermometer – Vi anbefaler at bruge et stegetermometer der kan sidde i stegen under tilberedningen i ovnen. 
    3. Hviletid – Du skal huske at lade stegen hvile når den er færdigtilberedt, inden den skæres ud. Det er vigtigt at du ikke pakker den ind, men at den får lov til at hvile utildækket på et skærebræt eller en rist.
    4. Servering – Når culotten skal serveres, skæres den i skiver og serveres for eksempel med græske kartofler, tzatziki og salat eller dit favorittilbehør.

    Hvad skal du huske til næste gang?



    Ernæringsinformation

    Serving: 1personKalorier: 488kcalKulhydrater: 1gProtein: 25gFedt: 42gMættet fedt: 16gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gKolesterol: 110mgNatrium: 89mgKalium: 345mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 25IUC-vitamin: 1mgCalcium: 29mgJern: 2mg
    Vilkår for beregning af ernæringsdata
    Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

    Opdatering

    Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 14. marts 2022 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

    Denne opskrift er senest opdateret:

    Opskrift af

    Rasmus Juul Møller Avatar
    5 from 1 vote (1 rating without comment)

    Skriv en kommentar

    Opskriftsvurdering





    Om madformadelskere

    Redaktionen:
    Tina Westergaard Møller
    Rasmus Juul Møller

    Mad for Madelskere udgives af:
    WM Media
    CVR: 38046799
    Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

    [email protected]

    Rettigheder

    Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.