Langtidsstegt lammebov er bare skøn mad, for eksempel til påskemiddagen.
Hvis man nu lige har en lammebov liggende, så er det her et udmærket bud på hvordan man kan trylle en lækker ret til gæster eller bare en hyggeaften med familien.
Vi købte for noget tid siden et slagtet lam til fryseren, så der er rig mulighed for at udfolde sig med spændende opskrifter. Langtidsstegt lammebov smager helt vidunderligt, og på denne måde får du hele måltidet lavet på én gang.
Prøv også: Langtidsstegt lammekølle med kartofler

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at udbene din lammebov. Læg snit ind til benet på undersiden af boven, og skær knoglen fri.1 lammebov

- Jeg skærer hele benet fri her, så der kun er det rene kød tilbage.

- Læg din lammebov ud på et skærebræt, så den er klar til at blive fyldt.

- Hak halvdelen af hvidløget fint, og hak persille og rosmarin.5 fed Hvidløg, 1 bdt frisk persille, 3 spsk frisk rosmarin
- Fordel det hakkede persille, rosmarin og hvidløg på den "åbne" lammebov, og krydder med salt og peber.

- Luk lammeboven sammen om fyldet, og bind den med madsnor. Krydder den med salt og peber på ydersiden.Salt, Peber

- Skræl bagekartoflerne og skær dem i grove tern. Kom dem i et stort ildfast fad.1,5 kg bagekartofler

- Pil rødløg og skær dem i grove stykker sammen med fennikel. Hak resten af hvidløget og kom det hele ned i fadet til kartoflerne sammen med olivenolie, oregano, skallen fra 1 citron og saften fra 1 ½ citron.2 fennikel, 4 rødløg, 5 fed Hvidløg, 1 ½ citron, 1 dl olivenolie, 1 spsk tørret oregano

- Vend det hele godt sammen og krydder godt med salt og peber.Salt, Peber

- Stil det hele i ovnen ved 140 over- og undervarme i 3,5 timer, vend stegen halvvejs.

- Efter 3,5 timer tager du stegen ud. Lad den hvile utildækket på en rist eller et skærebræt.

- Hæv temperaturen i ovnen til 200 grader, så grøntsagerne kan få lidt farve og giv dem de yderligere 30 minutter.
- Tag fadet ud efter 30 minutter og drys hakket frisk persille over inden servering.2 spsk frisk persille
- Skær stegen i passende skiver, og server den med grøntsagerne og evt. en tomatsalat og et godt brød til.

Næringsindhold
Tilføj dine egne noter




