Populært:

Madformadelskere / Bagværk / Brød / Koldhævet havrebrød

Koldhævet havrebrød

5

/5

15 timer 5 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

15 timer 5 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækkert og koldhævet havrebrød med saftig krumme og sprøde skorpe. Helt perfekt til en solid morgenmad, eller bare til et stykke brød med en god skive ost. Hvis du ikke bager dit brød selv, så skulle du tage at prøve det, det bliver bare så godt. Læs med her og se hvordan man gør.

koldhævet havrebrød skåret i skiver på træbræt med kniv ved siden af

Det gode brød med havre

Jeg elsker at bage! Lige fra briocheboller til et godt solidt surdejsbrød. Der er bare et eller andet tilfredsstillende over at hive et perfekt bagt brød ud af ovnen. Hjemme hos os er det mig der bager lyse brød og min søde kone der bager rugbrød. Man skal gøre det man er bedst til, og rugbrød er bare ikke min spidskompetance. Men uanset hvem der bager, så er bagning en fælles aktivitet med ungerne, de elsker at stå og rode med dejen og lave deres egne små boller eller brød.

Duften af nybagt brød er bare lækkert og når man står op til duften af nybagt brød, så bliver man sulten med det samme!

Her i opskriften har jeg bagt et havrebrød. Havren i brødet er noget så simpelt som finvalset havregryn, det giver lige lidt fiber til maverne, og det mætter også dejligt i modsætning til et helt almindeligt hvidt franskbrød.

Den knasende sprøde skorpe på brødet er næsten det bedste! og sammen med en god “saftig” krumme, og lidt smør, så bliver det altså ikke meget bedre. Damp i ovnen er hemmeligheden bag en god hævning når brødet bliver bagt, og det er også med til at skorpen bliver helt perfekt.

Damp i ovnen sådan cirka halvdelen af bagetiden, og så ud med vandfadet eller sluk for dampen, så brødet bliver helt knasende sprødt og helt gyldent.

Når jeg bager, så er det næsten altid dobbelt portion, overskuddet fryser vi ned, og så er der altid brød lige til at tø op og servere. Hvis du ikke er den store bager, men alligevel har mod på at prøve, så er det bare om at komme i gang. Start med noget nemt, nogle boller og arbejd dig hen i mod et et godt hjemmebagt havrebrød.

lækkert koldhævet havrebrød skåret ud og klar til at spise

Ingrediensnoter

Hvedemel – Brug gerne mel af god kvalitet.

Ølandshvedemel – Giver en rigtig god smag.

Manitobamel – Har et højt indhold af protein. Giver et godt glutennetværk og en god sprød skorpe.

Havregryn – Jeg bruger fintvalsede havregryn.

Vand – Koldt vand fra hanen.

Gær – Frisk økologisk gær.

Salt – Jeg bruger fint salt når jeg bager, det opløses hurtigt.

Hvordan laver man koldhævet havrebrød?

Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laver koldhævet havrebrød. Jeg vil anbefale dig at du læser den fulde opskrift længere nede på siden. Brødbagning er en videnskab og man skal også forholde sig til at ingen ovne varmer ens. Men prøv dig frem med den her opskrift som basis og tilpas den til din egen ovns måde at varme på.

Ingredienserne til dejen æltes sammen i en røremaskine til dejen er glat og glutentesten kan udføres. Den færdige dej tages op og trykkes ud på et bord drysset med en smule mel, dejen spændes herefter op, vendes i havregryn og placeres nu i en forberedt hævekurv.

Nu skal den hæve på køl til dagen efter. Dagen efter tages hævekurven ud, og skal nu stå en time ved stuetemperatur. I mellemtiden forvarmes oven med bagestål eller pizzasten. Når dejen er klar vendes den ud på en bagespatel eller lignende, den snittes og skal nu ovnen og bages.

Brødet bages først med damp og derefter slukkes der for dampen, temperaturen hæves og brødet bages færdigt.

Tag brødet ud af ovnen og lad det køle ned på en rist før du skærer det i skiver og server.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

skiver af havrebrød

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man brødet?

Brød opbevares bedst i en lufttæt beholder placeret køligt og mørkt, som i en brødkasse eller lignende. Undgå at komme det i køleskabet , da det gør at brødet hurtigere vil blive tørt.

Kan brød fryses?

Ja, du kan sagtens fryse brød ned. Kom det i fryseposer, eller vakuumpak det let inden ud fryser det ned. Brød kan holde sig i fryseren i flere uger uden at miste særlig meget af smag og kvalitet.

Kan jeg bruge andet end ølandshvedemel?

Ja, kan erstattes af andre meltyper.

Andre bageopskrifter du måske vil synes om

hjemmebagt havrebrød på skærebræt med skiver af brødet

Tips og tricks til opskriften

  • Forvarm ovnen, så der er god jævn varmefordeling.
  • Brug damp når du bager.
  • Husk at spænde dejen godt op, det giver en bedre skorpe.
  • Ælt dejen på maskine, vores brød ælter vi på en Wilfa Probaker (reklamelink).

Serveringsforslag

  • Server til morgenmaden med smør, ost og syltetøj.
  • Brug som sandwichbrød til en clubsandwich.
  • Rist det og brug som basen for en Eggs Benedict.

Elsker du også at bage brød?

Så må du også prøve vores opskrift på Koldhævet skagensbrød
lækkert hjemmebagt koldhævet havrebrød klar til servering på bræt til tapas
lækker krumme inden i havrebrødet

Opskrift på koldhævet brød med havregryn

Her får du vores opskrift på et godt og smagsfuldt brød med havregryn. Det mætter dejligt og har en god sprød skorpe.

Lav dejen dagen i forvejen og server friskbagt brød til weekendens morgenmad sammen med familien.

havrebrød skåret i skiver på træbræt med kniv ved siden af
5 fra 2 stemmer

Koldhævet havrebrød

Opskrift på koldhævet havrebrød
Lækkert og smagsfuldt havrebrød med saftig krumme og sprød skorpe. Perfekt til at glæde familien med dejligt morgenbrød i weekenden.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
hævetid 14 timer
Samlet tid 15 timer 5 minutter
Ret Bagværk
Køkken Dansk
Antal 1 brød
Kalorier 2023 kcal

Udstyr

Ingredienser

  • 320 g hvedemel
  • 150 g ølandshvedemel
  • 50 g manitoba hvedemel
  • 70 g havregryn, fintvalsede
  • 400 g vand, koldt
  • 9 g gær
  • 18 g salt

Topping

  • 1 dl havregryn, fintvalsede

Sådan gør du

  • Kom vand og gær i skålen til røremaskinen. Rør det sammen til gæren er opløst.
    9 g gær, 400 g vand
  • Derefter tilsættes hvedemel, ølandshvedemel samt manitobahvedemel og havregryn. Ælt nu dejen ved medium hastighed i ca. 5 minutter eller til den hænger sammen.
    320 g hvedemel, 150 g ølandshvedemel, 50 g manitoba hvedemel, 70 g havregryn
  • Tilsæt saltet og ælt nu dejen igen ved mediumhastighed i ca. 10 minutter eller til den slipper skålen helt og du kan lave glutentesten.
    – Glutentesten er er en test man kan lave på dej for at se om den er æltet færdig. Gør dine fingre våde og træk i dejen, stræk den ud så tynd som du kan, hvis den kan blive helt tynd og næsten gennemsigtig, er dejen som regel æltet færdig.
    18 g salt
  • Når dejen er æltet færdig tages den op af røreskålen.
  • Tryk derefter dejklumpen ud til et kvadrat og fold derefter dejen ind over sig selv så det bliver en lang "pølse". Rul/spænd derefter dejen op igen og placer den med samlingen ned.
    – Når man spænder dejen op, hæver den bedre og får en sprødere skorpe.
  • Når dejen er spændt op sprayes den med en smule vand og oversiden vendes i havregryn.
    1 dl havregryn

Hævning af brødet

  • Når oversiden af dejen er vendt i havregryn, placeres den i en hævekurv med oversiden ned, altså den side med havregryn. Kom en plastikpose om hævekurven og stil den på køl i 14 timer.
    – Brug eventuelt en smule rismel til at forberede dit lærred i hævekurven, så hænger dejen ikke fast når den skal vendes ud.
  • Når dejen har hævet 14 timer på køl, tages den ud og skal nu stå 1 time ved stuetemperatur.

Sådan bages brødet

  • I mens dejen hæver det sidste forvarmes ovnen til 190 grader varmluft med damp. Der placeres et bagestål eller en pizzasten for det bedste resultat.
    Det er en god ide at forvarme ovnen i mindst en halv time inden der skal bages. Så er man sikker på at ovnen, bagestål eller pizzasten er kommet med op i temperatur.
  • Vend dejen ud på en pizzaspatel, drysset med lidt mel, så det let kan overføres til bagepladen i ovnen. Giv dejen et snit på langs i ca. 1 cm. dybde med et barberblad. Overfør brødet til det varme bagestål/pizzasten.
  • Efter 20 minutter skrues temperaturen op til 225 grader og dampen slukkes/fadet med vand fjernes. Bag nu igen brødet i ca. 20 minutter, eller til skorpen er helt hård, gylden og brødet lyder hult når man banker på bunden.
  • Tag brødet ud at ovnen og lad det køle af på en rist før det er klart til at servere.

Hvis du ikke har en dampovn

  • Nederst i ovnen kan man placere et fad så man kan lave damp i ovnen når brødet skal bages. Kom 2 dl. vand i fadet i bunden, eller nogle isterninger. og bag nu brødet i ca. 20 minutter og følg opskriften.
    – Sæt fadet i ovnen når du varmer den op, så det er helt varmt når man skal bruge det til at lave damp, og hæld så vand i når brødet er kommet i. Jeg plejer at bruge et metalfad, så det ikke sprænger når man kommer vand i.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1brødKalorier: 2023kcalKulhydrater: 419gProtein: 59gFedt: 8gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 1gNatrium: 7016mgKalium: 731mgFibre: 18gSukker: 2gC-vitamin: 0.01mgCalcium: 111mgJern: 26mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.