Elsker du både risalamande og islagkage, så er du landet det helt rigtige sted! Her får du nemlig noget nær den perfekte kombination af to skønne desserter, som holder hele julemåneden, både til juleaften, julefrokoster og bare til en hyggeaften med familien!
En forening af to lækre desserter
En islagkage er altid en skøn afslutning på et dejligt måltid. Det er noget vi elsker at servere, for det er noget man kan lave på forhånd og så elsker både børn og voksne det bare.
Denne gang har vi kombineret islagkagen med den klassiske juledessert risalamande, og det bliver den bestemt ikke dårligere af.
Denne is smager mildt af risalamande, men er lækker blød og slet ikke klumpet som en risalamande jo er.
Det er en is du kan servere som en alternativ juledessert, som dessert til julefrokosten eller en du bare kan have i fryseren og så lige skære nogle stykker når vi skal se julekalender og hygge derhjemme.
Flere julelækkerier
Ingrediensnoter
Mandelmel – Der skal mandelmel i bunden til islagkagen. Du kan købe færdigt mandelmel i større supermarkeder eller du kan lave dit eget ved at blende mandler helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Du skal bruge 200 gram mandler hvis du blender din mel selv.
Æg – Du kan bruge hele friske æg eller vælge pasturiserede blommer og hvider. Jeg bruger stort set altid friske æg og deler dem. Æggehviderne skal bruges i bunden, blommerne skal bruges i isen.
Vanilje – Jeg bruger korn fra en vaniljestang, hvis du ikke har det, kan du erstatte 1 spsk. sukker med 1 spsk vaniljesukker. Du kan også erstatte vaniljestangen med 1 tsk. vaniljepasta.
Piskefløde – Denne is laves udelukkende på piskefløde for at få den til at fryse uden mange iskrystaller. Det gør vi altid når vi laver is uden ismaskinen, for så får man altså bare den bedste konsistens.
Hvordan laver man risalamande islagkage?
Først skal bunden til islakagen laves, og så er du klar til at lave iscremen der skal ovenpå. Her får du en kort beskrivelse af fremgangsmåden med billeder.
- Pisk æggehvider helt stive i røremaskine eller med elpisker. Tilsæt herefter sukkeret en skefuld af gangen, og når du har en jævn og sej marengs, vendes mandelmel i. Dejen kommes i en springform og bages i ovnen efterfølgende.
- Når bunden er bagt og kølet af, laves iscremen. Kom vaniljekorn, sukker og æggeblommer i en skål og pisk godt. Blend risengrøden helt fint i en foodprocessor, og vend det sammen med æggeblandingen. Vend letpisket flødeskum i, og hæld iscremen over den afkølede bund.
- Fordel amarenakirsebær i iscremen, og tryk dem ned hvis de ikke selv synker ned.Pynt med saften fra kirsebærene og ristede mandelflager og sæt kagen i fryseren.
- Tag kagen op 10-15 minutter inden den skal serveres.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Kagen kan fint holde sig 2-3 måneder i fryseren. Når den er frossen kan du dække den over med husholdningsfilm, og så er den klar til at tage op og servere.
Andre juledesserter du måske vil synes om
- Risalamande
- Risalamande cheesecake
- Jule panna cotta med kirsebærgele
- Portvinsfromage
- Panna cotta med kirsebær
Tips og Tricks
- Prøv med andre bunde
- Prøv også at lave islagkagen med en cheesecakebund af digestivekiks eller måske den julede version med brunkager, vaniljekranse eller pebernødder.
Serveringsforslag
- Server islagkagen til julefrokosten eller juleaften, gerne med ekstra kirsebærsovs på toppen.
Elsker du denne islagkage?
Prøv også vores opskrift på Risalamande cheesecake eller Juleislagkage med kirsebær og marcipan
Opskrift på islagkage med mandelbund til jul
Her får du vores bud på en lækker julet islagkage der smager mildt af risalamande. Konsistensen er blød og lækker cremet, og du kan nemt lave den flere uger før den skal serveres.
Den er skøn at lave til juleaften som alternativ til risalamande eller til julefrokosten. Vi kan også godt lide bare at have den i fryseren og så nuppe er stykke til julekalenderen.
Risalamande islagkage
Udstyr
- Springform 25 cm
- Kageplast
Ingredienser
Mandelbund
- 4 æggehvider
- 200 g sukker
- 200 g mandelmel, eller finthakkede mandler
Iscreme
- 400 g risengrød
- 1 vaniljestang
- 75 g sukker
- 4 æggeblommer
- 5 dl piskefløde
Fyld og pynt
- 200 g dessertkirsebær, fx amarena
- 1 dl Kirsebærsaft fra dessertkirsebær
- 20 g ristede mandelflager
Sådan gør du
Mandelbund
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
- Pisk æggehviderne helt stive med en elpisker. Kom 1 spsk. sukker i af gangen mens du stadig pisker, og fortsæt til alt sukkeret er indarbejdet og du har en sej og jævn marengs.4 æggehvider, 200 g sukker
- Vend mandelmelet i marengsmassen med en dejskraber.200 g mandelmel
- Beklæd bunden af en springform på 25 cm med bagepapir, og smør det nederste af siderne med bagespray eller smør, så ikke bunden hænger fast.
- Hæld dejen i springformen, og bag bunden i 35 minutter ved 160 grader varmluft. Når bunden er færdigbagt, skal den på frys og køle ned. Lav i mens iscremen.
Iscreme
- Kør risengrøden på en foodprocessor eller i en blender så den bliver helt fin i konsistensen.400 g risengrød
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og pisk dem sammen med sukker og æggeblommer til det er luftigt og skummende. Bland den finthakkede risengrød i.1 vaniljestang, 75 g sukker, 4 æggeblommer
- Pisk fløden til en let flødeskum. Den skal ikke være alt for fast, men danne bløde toppe når du rører i den. Vend flødeskummen sammen med æg/risengrødsmassen.5 dl piskefløde
Samling
- Tag formen med bunden ud af fryseren, og sæt kageplast rundt i kanten af formen.
- Hæld iscremen hen over den afkølede bund, og fordel dessertkirsebærene rundt i iscremen. Tryk dem forsigtigt ned hvis de ikke synker ned i cremen af sig selv.200 g dessertkirsebær
- Hæld saften fra dessertkirsebærene ovenpå kagen med en ske, og rør eventuelt lidt rundt i toppen, så saften fordeler sig lidt og laver flotte snirkler. Drys til sidst med ristede mandelflager, og sæt kagen tilbage i fryseren.1 dl Kirsebærsaft fra dessertkirsebær, 20 g ristede mandelflager
- Lad kagen fryse i 4 timer, men gerne længere eller natten over.
- Tag kagen ud af fryseren 10-15 minutter inden den skal serveres.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 30. november 2023 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Ser lækkert ud. Har netop lavet Ris a la mande cheesecake, som er en af mine favorit juledesserter. Men jeg tror jeg skal prøve din opskrift på isen 😊
Hej Lars
Risalamande cheesecake er også lækkert! Fortæl os gerne hvad du synes om isen når du har prøvet den 😍🙏
Glædelig jul🎄
Mvh Tina