Ribeye på grill

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


En medium stegt, saftig og mør ribeye på grill er noget nær den perfekte bøf, og det er ikke svært at lave.

perfekt rosa ribeye på grill skåret i skiver med hel grilllet ribeye bøf i baggrunden.

Mere grillinspiration

HOP DIREKTE TIL

    Opskriften er god fordi

    3 forskellige metoder – Her i opskriften vil du få 3 forskellige metoder til at få den perfekte grillede bøf alt efter hvordan du vil grille den, og hvilken grill du har til rådighed.
    Perfekt hver gang – Fordi metoderne bygger på kernetemperaturen, er du sikker på at få en perfekt bøf hver eneste gang du laver den.

    Ingrediensnoter

    Ribeye – Gå efter bøffer med en god fedtmarmorering. God tykkelse på bøffen, er med til at den ikke bliver tilberedt før den er brunet ordentligt af og har fået en god stegeskorpe.

    Hvordan griller man en ribeye-bøf?

    Der er faktisk 3 forskellige metoder du kan vælge i mellem når du skal grille din bøf:

    1. Reverse sear – Bøffen tilberedes ved lav indirekte varme til kernetemperaturen er nået. Herefter brunes den af over direkte meget høj varme. Den her måde at tilberede en bøf på er velegnet til træpillegrill hvor der også kommer røg, der giver en god smag til kødet. Man kan også sagtens lave reverse sear på en kuglegrill eller en gasgrill.
    2. Direkte varme – Det er nok den mest anvendte metode. Her grilles bøffen over den direkte varme. Fedtet der drypper ned i kullene, eller på flavorizer bars på gasgrill og giver grillsmagen til kødet. Metoden kræver lidt mere kontrol med kødet, så det ikke bliver overtilberedt. Bøfferne vendes flere gange undervejs.
    3. Direkte/Indirekte varme: Bøffen brunes af ved ved høj varme. Efterfølgende tilberedes den til kernetemperatur ved lav indirekte varme.

      Bøffer bør trække utildækket i ca. 5 minutter efter de er taget af grillen.

      Server den grillede ribeye med dit favorittilbehør.

      Uanset hvilken metoder du vælger, så er der nogle tips herunder der er gode at kende inden du tænder grillen.

      Find den fulde opskrift længere nede på siden.

    Tips og Tricks

    Forbered bøfferne – Det er vigtigt at tage kødet ud af køleskabet cirka 30 minutter før det skal grilles, så det kan få lidt temperatur. Sådan får du en mere jævn stegning af dine bøffer. Derudover skal de krydres med salt og peber inden de skal på grillen.

    Frygt ikke flammerne – Flammegrillet bøf lyder umiddelbart for nogen lidt voldsomt, men det gør faktisk ikke noget at flammerne får lov til at “kysse” bøffen under tilberedningen. Det er med til at fremhæve grillsmagen, og give den der klassiske smag af grill som vi alle elsker.

    Stegetermometer – Brug et stegetermometer når du griller! også selvom det er bøffer. Det er den måde du kan få en perfekt tilberedning hver eneste gang. Jeg vil anbefale dig at anskaffe et trådløst stegetermometer. Det er nemmere at arbejde med, og man skal ikke stikke i bøffen flere gange.

    Hviletid – Husk at lade kødet hvile efter tilberedning. Her skal det ligge utildækket, så glem alt om at pakke den ind i staniol. Gør du det, vil bøffen fortsat tilberede, og du risikerer at den bliver overtilberedt.

    Servering – Server helt klassisk med hasselback kartofler, grøn salat med avocado og en bearnaise sauce. Du kan også vælge flødekartofler med porrer og en dejlig Whiskysauce, eller dit eget favorittilbehør.

    To mediumstegte ribeye bøffer på grill.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvor længe skal ribeye-bøffer grilles?

    Tilberedningstiden afhænger af tykkelsen på bøffen, hvilken temperatur den har når den kommer på grillen og ikke mindst hvordan du vil have den stegt. Derfor er det også en god ide at bruge et stegetermometer for at sikre den rigtige kernetemperatur når du tager bøffen af.

    Flere grillede bøffer

    Er du sulten efter mere? Følg Madformadelskere på Instagram, Facebook og Pinterest for at få de nyeste opskrifter!

    perfekt rosa ribeye på grill skåret i skiver med hel grilllet ribeye bøf i baggrunden.
    5 fra 3 stemmer

    Ribeye på grill

    Sådan griller du den perfekte ribeye. En ribeye steak skal være medium tilberedt, mør og saftig, og så skal den serveres med lidt godt tilbehør. Sådan en grillet okse-steak er bare guf!
    Opskrift af: Rasmus Juul Møller
    Udskriv Pin
    Forb. tid 5 minutter
    Tilb. tid 15 minutter
    Hviletid 10 minutter
    Samlet tid 30 minutter
    Ret Aftensmad
    Køkken Dansk
    Antal 2 personer
    Kalorier 625 kcal

    Ingredienser

    • 2 ribeye bøffer, cirka 300 gram pr stk.
    • Salt, efter smag
    • Peber, efter smag

    Sådan gør du

    Tilberedning over direkte/indirekte varme

    • Grillen forvarmes til 300 grader.
    • Bøfferne tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før de skal grilles.
      2 ribeye bøffer
      rå ribeye bøffer på skærebræt
    • Bøfferne drysses med salt og peber efter smag. Grillristen pensles med olie så bøffen ikke brænder fast. Man kan også bruge et stykke køkkenrulle dyppet i olie.
      Salt, Peber
    • Efterfølgende kommes bøfferne på grillen og brunes af over den direkte varme ca. 1-2 minutter på hver side. Efterfølgende flyttes bøfferne væk fra den direkte varme og temperaturen skrues ned. Bøfferne grilles nu færdige over indirekte varme (med lukket låg) til kernetemperaturen er 54-55 grader.
    • Når kernetemperaturen er nået tages bøfferne af grillen. Lad bøfferne hvile utildækket i ca. 5 minutter inden de serveres.

    Tilberedning med Reverse sear metoden (velegnet til træpillegrill)

    • Grillen forvarmes til 125 grader.
    • Bøfferne tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før de skal grilles.
    • Grillristen smøres op med olie inden bøfferne kommes på. Bøfferne krydres med salt og peber efter smag.
    • Kom bøfferne på grillen (indirekte varme). Tilbered nu bøfferne til kernetemperaturen er ca. 53 grader. Når kernetemperaturen er nået tages bøfferne af grillen, og der skrues op til højeste varme.
      bøffer tilberedes ved lav indirekte varme
    • Når grillen er helt varm Kommes bøfferne på den meget varme grill og brunes nu af ca. 1 – 2 minutter på hver side.
    • Når bøfferne er brunet kort af tages de af grillen og skal nu hvile utildækket i ca. 5 minutter inden de serveres.

    Tilberedning over direkte varme

    • Grillen forvarmes til 300 grader, Sat op til direkte varme.
    • Bøfferne tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før de skal grilles.
    • Grillristen smøres op med olie inden bøfferne kommes på. Bøfferne krydres med salt og peber efter smag.
    • Kom nu bøfferne på grillen over direkte varme og grill dem ca. 1 minut på den ene side. Bøfferne drejes 90 grader og grilles igen 1 minut på samme side. Gentag processen for den anden side. Sådan drejes, vendes og grilles bøffen til kerne temperaturen er mellem 54-55 grader.
      – En Ribeye steak på ca. 300 g., skal have ca. 6-7 minutter på grillen.
    • Når bøffen har fået den ønskede kernetemperatur tages de af grillen, og skal herefter hvile i ca. 5 minutter inden de serveres.

    Tips og noter

    1. Forbered bøfferne – Det er vigtigt at tage kødet ud af køleskabet minimum en halv time inden det skal grilles, så bøfferne ikke er kolde. Det vil give dig en bedre stegning. Derudover skal de krydres med salt og peber.
    2. Hviletid – Husk at lade bøfferne hvile i 5 minutter inden de skal serveres. Det er vigtigt for at holde dem saftige og lækre.

    Hvad skal du huske til næste gang?



    Ernæringsinformation

    Serving: 1personKalorier: 625kcalKulhydrater: 1gProtein: 60gFedt: 42gMættet fedt: 19gKolesterol: 183mgNatrium: 350mgKalium: 811mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 48IUCalcium: 23mgJern: 5mg
    Vilkår for beregning af ernæringsdata
    Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

    Opdatering

    Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 2. april 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

    Denne opskrift er senest opdateret:

    Opskrift af

    Rasmus Juul Møller Avatar
    5 from 3 votes (3 ratings without comment)

    Skriv en kommentar

    Opskriftsvurdering





    Om madformadelskere

    Redaktionen:
    Tina Westergaard Møller
    Rasmus Juul Møller

    Mad for Madelskere udgives af:
    WM Media
    CVR: 38046799
    Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

    [email protected]

    Rettigheder

    Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.