Madformadelskere / Aftensmad / Vegetarretter / Vegetar korma med kikærter og søde kartofler

Vegetar korma med kikærter og søde kartofler

/5

45 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Der er ikke noget som en god indisk ret der varmer. Vegetar Korma med kikærter og søde kartofler er et godt bud på hvor nemt en klassisk Indisk ret kan serveres helt uden at blande kød ind i det. Serveres sammen med ris og et godt naanbrød, så bliver det ikke meget bedre!

Vegetar korma med kikærter og søde kartofler serveret i skål med ris og frisk koriander.

Vegansk korma med grøntsager

Vi elsker det indiske køkken, og lige præcis korma er en af favoritterne hos ungerne. Traditionelt, laves det med kylling, men for dem der ikke er til kød, så kan det her varmt anbefales.

Det er ikke første gang jeg giver udtryk for min begejstring for det indiske køkken, men det kan altså noget. Alle de varme krydderier der indarbejde i deres retter kan noget helt specielt, og hvis man har mod på det, så er det bare om at komme i gang med at prøve retterne af, en for en. For nogle år siden tog Tina og jeg en tur til Horsens, og spiste på en indisk restaurant der hedder Kesar.

Vi fik en tasting menu, hvor man får en masse små portioner af nogle forskellige retter, og jeg må sige at det smagte helt fantastisk det hele. Der er ret langt til Indien, så hvis du ikke lige skal den vej forbi, så er Horsens og Kesar et godt bud på en smagsoplevelse i det indiske univers.

Nu er det Korma det skal handle om, og i dag er det uden kød. Så frem med gryderne, og så er det bare om at komme i gang.

tallerken med vegetarisk indisk korma klar til servering med ris til.

Mere hverdagsmad


Ingrediensnoter

Kikærter og søde kartofler – Det er erstatningen for kød, til sammen mætter det virkelig godt, og giver nogle gode konsistenser til retten.

Græsk yoghurt – Her kan du bare vælge den med lav fedtprocent for at spare lidt på kalorierne.

Krydderierne – Der skal mange forskellige tørrede krydderier i, og du kan finde dem på hylderne i dit lokale supermarked. En god korma skal give varme, men ikke være direkte stærk.

Salt & Sukker
– Sørg for at krydre godt med salt, og smage til med sukker for at balancere syeren fra den græske yoghurt.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel frisk chili med tørret chili

Hvordan laver man vegetar korma med kikærter og søde kartofler?

Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laver den bedste vegetar korma med kikærter og søde kartofler. Du kan med fordel forberede det hele og måle alle krydderier af, så det er klar til brug.

I en stor gryde opvarmes smør og olie. De forberedte løg komme i, og svitses nu til de falder sammen og bliver let gyldne. Kormasaucen forberedes i mens løgene svitses. Tern af søde kartofler samt kikærter tilsættes til panden og svitses med i et par minutter inden den forberedte kormasauce tilsættes sammen med piskefløde samt kanelstang.

Der lægges låg på, og kormaen skal nu simre ved svag varme til de søde kartofler er møre. Der røres naturligvis rundt undervejs, og der kan tilsættes vand hvis saucen koger for meget ind.

Smag som det sidste retten til, og server den sammen med naanbrød, raita og kogte ris.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

indisk korma med kikærter og søde kartofler.

Ofte stillede spørgsmål

Kan kormaen fryses ned?

Ja, du kan sagtens fryse resterne ned og gemme, så der er en nem lækker mundfuld lige til at tage op. Det kan varmes i gryde sammen med en smule vand, eller i mikroovnen.


Andre indiske vegetarretter

krydret vegetar korma med søde kartofler og kikærter serveret med kogte ris.

Tips og Tricks

  • Smag til
    • Det er vigtig at smage på retten flere gange da den ændrer smag undervejs.
  • Brug vand
    • Undgå at saucen bliver for tyk ved at tilsætte en smule vand gradvist til den rette konsistens er nået.

Serveringsforslag

  • Server retten med Indiske gule ris, kogte yasminris eller basmatiris og frisk koriander på toppen. Du kan også lave nogle lækre naanbrød og servere til sammen med risene.

Elsker du retter med kikærter?

Så skal du også prøve vores opskrifter på Vegetarisk pastafad eller Veganske tacos med kikærtefyld

ris med grøntsagskorma i tallerken.

Opskrift på vegetarisk indisk korma

Her får du vores opskrift på en af husets favoritter fra det indiske køkken. Der er masser af velsmag uden at der er overdrevet stærkt. Lækre møre søde kartofler og kikærter i en cremet indisk karrysauce med masser af smag.

Vi håber du får lyst til at prøve retten og servere den for din familie. Der er masser af smag, på trods af her er tale om en vegetarisk ret.

Vegetar korma med kikærter og søde kartofler serveret i skål med ris og frisk koriander.
Ingen stemmer endnu

Vegetar korma med kikærter og søde kartofler

En traditionel Indisk ret i vegetarisk udgave, med en lækker og cremet sauce baseret på mandler, tomat og masser af krydderier. Det er en skøn hverdagsret, som du kan servere med kogte ris, naanbrød og raita.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Indisk
Antal 4 personer
Kalorier 568 kcal

Ingredients

  • 30 g smør
  • 1 spsk olie
  • 2 rødløg
  • 250 g søde kartofler, skåret i mundrette bidder
  • 240 g kikærter, fra dåse
  • 2 dl piskefløde
  • 1 kanelstang, ca. 5 cm

Sauce

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 1 ½ spsk tomatkoncentrat
  • 50 g mandler
  • 2 spsk frisk ingefær, revet
  • 3 fed hvidløg
  • ½ rød chili, stærk
  • ½ spsk sød paprika
  • 1 ½ tsk garam masala
  • 2 tsk stødt gurkemeje
  • 1 ½ tsk stødt kardemomme
  • ¼ tsk stødt muskatnød
  • 1 ½ tsk salt
  • 2 tsk sukker

Instructions

  • Pil rødløgene, halver dem og skær dem i tynde skiver. Kom smør og olie i en stor pande eller gryde. Varm det op til middelhøj varme og svits nu løgnene i ca. 10 minutter eller til de er let gyldne og bløde.
    30 g smør, 1 spsk olie, 2 rødløg
  • I mens løgene svitses, forberedes kikærter og de søde kartofler. Dræn kikærterne og skyl dem i koldt vand og stil dem til siden. De søde kartofler skrælles og skæres i mundrette stykker og stilles til siden.
    250 g søde kartofler, 240 g kikærter
  • Forbered kormasaucen så den også er klar. Kom græsk yoghurt, tomatkoncentrat, mandler, ingefær, hvidløg, rød chili, sød paprika, garam masala, stødt gurkemeje, stødt kardemomme, stødt muskatnød samt salt og sukker i en blender. Blend det hele til en helt glat sauce.
    2 dl græsk yoghurt, 1 ½ spsk tomatkoncentrat, 50 g mandler, 2 spsk frisk ingefær, 3 fed hvidløg, ½ rød chili, ½ spsk sød paprika, 1 ½ tsk garam masala, 2 tsk stødt gurkemeje, 1 ½ tsk stødt kardemomme, ¼ tsk stødt muskatnød, 1 ½ tsk salt, 2 tsk sukker
  • Kom nu kikærterne, samt stykkerne af søde kartofler, ned til de bløde løg og svits dem med i et par minutter.
  • Når kikærterne og de søde kartoffelstykker har svitset med i et par minutter, tilsættes fløden samt den forberedte kormasauce og kanelstang til gryden. Bring det i kog, og skru ned for varmen så det simrer.
    2 dl piskefløde, 1 kanelstang
  • Lad det stå og simre under låg i ca. 35 minutter eller til de søde kartofler er møre.
  • Smag saucen til med yderligere salt og sukker. Når man er tilfreds med smagen og konsistensen på saucen, er retten klar til servering.
  • Server kormaretten med kogte ris, raita og naanbrød til.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 568kcalKulhydrater: 48gProtein: 17gFedt: 36gMættet fedt: 16gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 13gTransfedt: 0.3gKolesterol: 75mgNatrium: 1043mgKalium: 840mgFibre: 11gSukker: 15gA-vitamin: 10388IUC-vitamin: 17mgCalcium: 209mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.