Indisk kylling korma, eller chicken korma er en helt fantastik ret med lækker og mør kylling i en krydret sauce. Det er en forholdsvis hurtig og nem ret, så den egner sig fint til dage hvor det bare skal gå hurtigt med aftensmaden. Hvis du har lyst til at lave din egen perfekte chicken korma, så læs med her og få vores opskrift.

Hvad er Kylling Korma?
Kylling korma er en krydret Indisk curry bestående af kød i en cremet sauce med mandler, tomat og en masse krydderier. Korma kan også laves med andet end kylling, man kan f.eks. også bruge lam eller oksekød.
Chicken korma er flere gange blevet kåret som den mest populære curry ret i England, og det giver god mening. Det smager simpelthen fantastisk og det er faktisk slet ikke så svært at lave.

Hvordan laver man den perfekte kylling korma?
Når man skal lave kylling korma, så kan man med fordel gøre en del af arbejdet dagen i forvejen. Jeg har i opskriften skrevet at kyllingen skal ligge i marinaden i mindst 2 timer, men den bliver nu altså bedre hvis den for lov til at overnatte i køleskabet. Her kommer en lille gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde.
- Kyllingekød, gerne brystkød.
- Græsk yoghurt
- Tomatkoncentrat
- Mandler
- Frisk ingefær
- Hvidløg
- Rød chili
- Sød paprika
- Garam masala
- Stødt gurkemeje
- Stødt kardemomme
- Stødt muskatnød
- Kanelstang
- Salt
- Sukker
- Smør
- Olie
- Rødløg
- Fløde
Man starter med at skære kyllingebrysterne i passende mundrette stykker.
Nu skal marinaden laves. Alle ingredienserne til marinaden kommes i en blender og blendes til en helt galt sauce.
Kom nu kyllingestykkerne i marinaden og lad det trække i mindst 2 timer på køl. Man kan med fordel gøre dette dagen i forvejen, det gør bare smagen bedre.
Når kyllingen har trukket, varmes olie op på en pande og løgene tilsættes. Steg dem til de falder sammen og bliver let gyldne. Kom derefter, fløde, kylling samt marinaden ned til løgene, skru ned for varmen, rør det sammen, og lad retten simre en lille halv time. Husk at røre rundt under vejs. Smag til, og server retten med ris, naan og raita til.
Kylling korma opskrift
Her kommer vores opskrift på en klassisk Indisk kylling korma. Der er fuld knald på smagen, og det er virkelig nemt at lave. Så næste gang du får lyst til Indisk mad, så prøv vores opskrift på den klassiske Indiske curry – Kylling Korma.

Kylling Korma opskrift
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst, skåret i mundrette bidder
Marinade til kyllingen:
- 2 dl græsk yoghurt
- 1,5 spsk tomatkoncentrat
- 50 g mandler
- 2 spsk frisk ingefær, revet
- 3 fed hvidløg
- ½ stk rød chili, stærk
- ½ spsk sød paprika
- 1,5 tsk garam masala
- 2 tsk stødt gurkemeje
- 1,5 tsk stødt kardemomme
- ¼ tsk stødt muskatnød
- 1 stk kanelstang, ca. 5 cm
- 1,5 tsk salt
- 2 tsk sukker
Tilberedningen:
- 50 g smør
- 1 spsk olie
- 2 stk rødløg, skrællet, halveret og skåret i tynde skiver
- 2 dl fløde, 38 procent
Sådan gør du
- Rens kyllingebrysterne og skær dem i mundrette bidder.
- Kom græsk yoghurt, tomatkoncentrat, mandler, ingefær, hvidløg, rød chili, sød paprika, garam masala, stødt gurkemeje, stødt kardemomme, stødt muskatnød samt salt og sukker i en blender. Blend det hele til en helt glat sauce.
- Kom saucen i en skål sammen med stykkerne af kylling, hel kanel, og bland det grundigt sammen. Lad det trække på køl i mindst 2 timer. Dette kan også gøres dagen i forvejen.
- Kom smør samt olie en en stor pande eller gryde. Varm det op til middelhøj varme og svits nu løgnene i ca. 10 minutter eller til de er let gyldne og bløde.
- Kom kylling samt marinaden og fløden ned til løgene, skru ned til lav varme og lad det simre i ca. 30 minutter, Husk at røre rundt, så det ikke brænder på.
- Smag saucen til med yderligere salt og sukker. Når man er tilfreds med smagen og konsistensen på saucen, er retten klar til servering
- Server kylling korma med kogte ris, raita og naanbrød til.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvis du er vild med denne ret, så prøv også Indisk kylling i karry
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Hej Tina og Rasmus
Hvad er det for nogen ris I bruger til denne ret? Er de børnevenlige?
Jeg skal lave ris til 18 næste søndag og der er en del børnebørn og to oldebørn. Vi 2 “gamle” plejer at lave brune ris men de er måske ikke så velegnede til dem.
På forhånd tak
Lene
Hej Lene
Tak for din kommentar, hvor dejligt med en masse familie på besøg til aftensmad.
Hvis du vil lave børnevenlige ris, så vil jeg foreslå du vælger parboiled ris. Her er alle hinder sorteret fra, så de er helt hvide og nemme for også små børn at spise. Du kan også bruge basmatiris, det er også hvide polerede ris, som er nemme at spise for alle.
Rigtig god fornøjelse med madlavningen 🙂
Mvh Tina, Madformadelskere.dk