En lækker og mættende Indisk curry med kartofler, der bare smager fantastisk. Sådan en vegansk curry med kartofler er en af mine favorit karryretter, der er fuld knald på smagen, og med ganske få ingredienser kan det altså lade sig gøre at lave en lækker og smagfuld curry.

Vegetarret med kartofler
Som de fleste jo nok ved, så er jeg glad for kød, men når det så er sagt, så er der altså også plads til retter helt uden skyggen af kød på nogen måde. Og ved I hvad? Det smager fantastisk!
Det Indiske køkken byder på et hav af lækre curryretter helt uden kød, og de formår altså at gøre det til en oplevelse for smagsløgene alligevel, med deres fantastiske sans for krydderier. Jeg har tidligere været skeptisk! Men det er lagt på hylden, og nu spiser vi faktisk mad uden kød en eller flere gange om ugen.
Her i opskriften på en er det selvsagt kartoflerne der udgør det mættende element, og serveret sammen med hjemmebagt naanbrød, så er det bare lækkert! Ris er også lækkert tilbehør til denne ret. Man kunne jo godt tro at det var “overkill” med både ris og kartofler, men det kan faktisk godt lade sig gøre.
Jeg vil dog anbefale naanbrød og en god frisk raita som tilbehør til lige nøjagtigt den her veganske curry.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Kartofler – Helt almindelig spisekatofler er basen for denne ret. Vi elsker at arbejde med kartofler, det er nemlig både en billig og meget lækker ingrediens, der mætter rigtig godt.
Kokosmælk – Det er kokosmælken der gør curryretten lækker og cremet, så den kan du ikke undvære.
Krydderier til karrypaste – Olivenolie, stødt gurkemeje, garam masala, paprika, karrypulver, salt, rød chili, hvidløg, løg, frisk ingefær er de ingredienser vi bruger her. Du kan selv justere på styrken ved at tilføje mere eller mindre af noget.
Hvordan laver man vegansk curry med kartofler?
På samme måde som vore opskrift på blomkålcurry, så laver man selv en hjemmelavet karrypasta til at starte retten op på. Og det er faktisk en fordel, for her kan man nemlig helt selv styre smagen på sin curry, enten ved at tilføje, eller udelade nogle af ingredienserne.
Fremgangsmåden er simpel. Den hjemmelavede karrypasta svitses sammen med olie i en stor gryde, resten af ingredienserne tilsættes og karryretten skal nu simre ved lave varme til kartoflerne er møre og saucen kogt en smule ind. Retten smages til med salt og peber inden servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens lave den i god tid og varme den op i en gryde inden servering. Det vil sige, at du også fint kan gemme eventuelle rester til dagen efter.
Andre Indiske vegetarretter du vil elske
Tips og Tricks
- Tilsæt blomkål eller kikærter
- Vil du have andet end kartofler i, så kan du også fint bruge en blanding af kartofler og blomkål eller tilsætte nogle kikærter sammen med kartoflerne for at få ekstra protein i retten. Begge dele smager skønt.
Serveringsforslag
- Server din curry med hjemmebagte naanbrød og en dejlig yoghurt-raita.
Elsker du vegetarretter?
Så vil du også synes om vores opskrifter på Bagte gulerødder og butter beans på ærtepuré eller Veganske tacos med kikærter
Opskrift på kartoffelcurry helt uden kød
Her kommer vores opskrift på vegansk curry med kartofler. En dejlig mættende indisk curry med masser af smag. Server den med dit favorittilbehør.
Vi håber du får lyst til at prøve at servere denne ret for din familie. Det er både nem, billig, lækker og mættende aftensmad.

Vegansk curry med kartofler
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- 1 ds hakkede tomater
- 1 ds kokosmælk
- 1 spsk sukker
- 1 spsk gule sennepsfrø, kan udelades
- Salt, efter smag
- Peber, efter smag
Karrypasta
- 3 spsk olivenolie
- 2 tsk stødt gurkemeje
- 2 tsk garam masala
- ½ spsk paprika
- 1 spsk karry
- 1 ½ tsk salt
- ½ rød chili
- 5 fed hvidløg
- 1 løg
- 20 g frisk ingefær, uden skræl
Sådan gør du
- Alle ingredienserne til karrypastaen kommes i en blender og blendes herefter til en helt glat pure.3 spsk olivenolie, 2 tsk stødt gurkemeje, 2 tsk garam masala, ½ spsk paprika, 1 spsk karry, 1 ½ tsk salt, ½ rød chili, 5 fed hvidløg, 1 løg, 20 g frisk ingefær
- Kartoflerne klargøres. De skylles, skrælles og skæres i kvarte.1 kg kartofler
- De hakkede tomater blendes og stilles til siden.1 ds hakkede tomater
- Varm olien op i en stor gryde og svits karrypastaen et par minutter inden kartoflerne tilsættes og svitses med et par minutter.
- Tilsæt de purerede tomater, kokosmælk, sukker og sennepsfrø, bring det i kog. Skru ned for varmen. Lad det småkoge ved middellav varme i ca. 35-40 minutter eller til kartoflerne er møre og saucen er kogt ind, rør rundt i gryden nogle gange undervejs. Smag afslutningsvist retten til med salt og peber.1 ds kokosmælk, 1 spsk sukker, 1 spsk gule sennepsfrø, Salt, Peber
- Når retten er færdig, serveres den med naanbrød. Drys eventuelt lidt frisk koriander på toppen.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 1. marts 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her